Snedkerbogen_2

at tage rammen af, beslås tit med pudsehængsler, der enten er skruet både på rammen og på karmen, eller skruet på rammen og nedstemmet i karmen. Fig. 1003 viser forskellige former af pudsehængsler. Disse beslag kræver en noget større smig på forkanten af rammen, da drejepunktet er flyttet længere ud fra karmens for­ side, og det er tit nødvendigt at lave karmfalsen smig.

Fig. 996. Forkrøbbet bladhængsel til sammenkoblede rammer eller døre. (CFP.)

Fig. 993. Sammenkoblede rammer, der ligger i samme fals. Falsen skal være smig, for at rammerne kan lukkes op.

1 / ' / r i r r . / / / / / / //

/ / / / / / / / / /

////. \\\w\\\

Fig. 994. Sammenkoblede rammer, der ligger i hver sin fals.

997. Kanthængsel med løs tap. (Carl Rasmussen.)

Fig.

Forkrøbbet bladhængsel

'■Lj

Koblingsskruer med

}

bæretap og fast af- Hamborghængsel standskrave på under­ bøsningen

Fig. 995. Sammenkoblede rammer, hvor den påkoblede ram ­ me er hængslet i yderrammens forkant og låst med koblings­ skruer i bagkanten. - Beslået på denne måde giver det nem adgang til pudsning af den indvendige side af ruderne inde fra lejligheden. Afstandskraven på underbøsningen giver den tilstrækkelige afstand mellem rammerne i bagkanten, og man bruger ikke at nedlægge bladhængslets ene lap (lappen i yder­ rammen), som derved danner afstand i forkanten, dette er nødvendig fo r at rammerne ikke klistre sammen i malingen. Noten, det forkrøbbede hængsels ryg ligger i, virker samtidig som luftnot, foruden bevirker den, at rammen kan lukkes op i vinkel.

Fig. 998. Koblingsskruer. (Carl Rasmussen.)

545