Snedkerbogen_2

OPST I LL ING AF B Y GN I NG S SNED K E R A R B E J DE

Forinden udkørslen af snedkerarbejde på bygnin­ gen er der flere forskellige faktorer at tage hensyn til. Først og fremmest naturligvis at bygningens øvrige håndværkere er så langt fremme, at snedkerarbejdet kan indsættes, det vil sige, at f. eks. ved karmindsæt­ ning i et murstenshus, skal mureren være gået ned med sit stillads til lige under vinduesbrystningen, og for det indvendige arbejdes vedkommende, at tøm­ reren har lagt gulve og disse er ferniserede. Men dette er ikke nok. Da snedkerarbejdet, der kommer hjemme fra værkstedet, er lavet af velplejet og i de fleste til­ fælde ovntørret træ, må fugtighedsgraden være så langt nede, at snedkerarbejdet ikke ødelægges. En ufravige­ lig regel er, at alt arbejde skal være grundet hjemme fra. Man går endda så vidt nu, at man foruden at grunde karme og rammer, også stryger dem første gang på snedkerværkstedet for yderligere at beskytte træet. Vindueskarme udkøres til bygningen etagevis. Til murstenshuse, øverste etage først. Til betonhuse sæt­ tes sommetider karmene i fra neden, det vil sige først stuekarme og så 1. sal o. s. v. Det indvendige arbejde udkøres til bygningen op­ gangsvis, og man bør have så meget plads hjemme, at alt arbejde til bygningen kan laves færdigt og opmaga­ sineres, således at når udkørslen begynder, kan alt komme med med det samme, så at svenden intet mangler. Det giver størst fortjeneste til både svenden og mesteren. Alt hårdttræsarbejde bør behandles færdigt fra værkstedet forinden udkørslen. Dette giver efter er­ faringen det bedste resultat både hvad snedkerarbej­ det og økonomien angår.

bøjet og fastgjort i omslaget for rammen, som vist i fig. 1088, må karmnakken skæres af og stå ovenpå falsen. Det bliver derfor nødvendigt, at det er i under­ stykket, posthullet stemmes for at holde posten på plad^. Foroven skæres postnakken ind i overkarms­ nakken og sømmes forsvarligt, således at den ikke kan trækkes ud, bl. a. ved senere vinduespudsning, da beboerne er tilbøjelige til at holde i posten, medens de læner sig ud og pudser vinduet udvendig.

'/////////, /

Fig. 1089. Lodret snit af overstykke og post i kvistkarm.

Indsætning af vindueskarme. Ved indsætning af karme skal der tages hensyn til, hvor stor »murfals«, arkitekten har forlangt - »mur­ fals« er afstanden fra facademuren og ind til karmen, som regel er denne afstand 40 mm. Karmene indsættes næsten altid nu fra murerens stillads, d. v. s. udefra. Når karmene er båret eller hejset op på stilladset, sættes de op i hullerne med et styresøm på hver side, så de ikke kan falde ud, se fig. 1090. Forinden har man ved hjælp af en »ko« af­ mærket murfalsen. Derefter løftes karmen op i karmhullet ved hjælp af et par slanke kiler, så karmen har ca. 10 til 12 mm luft over overstykket, se fig. 1091. Samtidig kontrol­ leres, at karmen sidder i vage og i lod, samt at de i

Understykke i kvistkarm, hul stemmet til posttap

Fig. 1088.

Indsætning af kvistposte. Indsætning af kvistposte foregår i karme, som tøm­ meren har indsat i bygningen. Der kan af den grund kun sættes tap i den ene ende af posten, og da der for det meste er zink i falsen på understykket, der er om­

Karmen set forfra med styresømmet slået ind i murfugen

Fig. 1090.

573