Snedkerbogen_2

indvendige døre), og disse bliver limede i hjørnerne _ hjemme på værkstedet - og påsat skråstivere for at holde karmen i vinkel, se fig. 1129. Karmene indsættes i Sverige i bygningen uden at have dørene på bygningen. Man bruger en prøve­ ramme, der har dørens størrelse ved indsætningen af karmen. Dørene kommer først ud på bygningen, når lejlighederne er helt malet færdige og klar til indflyt­ ning. Det har den fordel, at da der bruges meget med hårdttræs, lakerede døre, skånes disse for de uundgåe­ lige skrammer, der altid vil komme i dørene, når de er på bygningen, medens alle de forskellige håndværkere skal lave deres arbejde. I disse tilfælde bruger man tit karmtræ uden fals, og når døren kommer på bygnin­ gen påsættes løse anslagslister, som danner fals og anslag for døren, se fig. 1130. Dette er sikkert noget vi vil komme ind på herhjemme, da det har flere for­ dele, f. eks. kan listerne nemmere tilpasses evtl. skæv­ heder ved karm eller dør og kan senere flyttes, hvis døren forandrer sig.

af en hvilken som helst svend. Indsætningen af ma- skinbeslåede døre på bygningen foregår på samme måde som beskrevet ved håndbeslåede døre.

1131

1132

Fig. 1131. Enkeltvirkende svingdørshængsel. (Carl Rasmussen). Fig. 1132. Dobbeltvirkende svingdørshængsel. (Carl Rasmussen).

Beslåning af svingdøre. Ved beslåning af svingdøre skelnes mellem enkelt­ virkende og dobbeltvirkende beslag, se fig. 1131 og fig. 1132. Døre med enkeltvirkende beslag kan kun lukke til én side og kan derfor godt ligge i fals. Hvorimod døre med dobbeltvirkende beslag lukker til begge sider og kan derfor ikke ligge i fals, men karmtræet skal have en særlig facon. De dobbeltvirkende svingdøre kan ikke låses med en fallelås, men kun med en riglelås, og kun hvis den modsatte dør påsættes kantrigler. Ved de dobbelt­ virkende svingdøre må hængselkanten ikke stryges i smig, men skal være i vinkel. Forkanterne skal være afrundet, så de kan passere hinanden; rundingen af­ hænger af dørens bredde. Hængslerne nedlægges i døren og i karmtræet ca. 1 mm mere end halvdelen af det sammenfoldede hængsels tykkelse. Man må påse, at hængslets midte kommer til at ligge nøjagtig i midten af dørens tyk­ kelse, og at hængslerne ligger parallelt med dørens flader. Forinden nedlægningen af hængslerne må den lille stift, der holder spændeanordningen fast, udløses og tages ud. Når døren så skal indsættes, spændes fje­ deren igen, og stiften indsættes påny. Fjederen skal spændes så meget, at den kan holde døren helt op til karmtræet; dette gælder særlig det øverste hængsel. Som regel er der ikke understykke i karmen til svingdøre, derfor skal karmenderne tilpasses mod gul­ vet. Denne tilpasning må ikke foretages, før man har kontrolleret, om gulvet i dørens udsvingningsvinkel er i vage. Ligeledes må det kontrolleres, om dørhullet

\ \ \ \ \ \ \

1129

1130

Fig. 1129. Svensk »Ji-Te« dørkarm færdig samlet og beslået fra værkstedet med afstivningslister klar til indsætning i bygning. Fig. 1130. Karm træ med »løs« anslagsliste - i stedet for fælset karmtræ. (Listen kan eventuelt være af hårdttræ passende til døren). Listen påsættes først efter at dørkarmen er indsat i bygning - eventuel færdig malet. Da man i Sverige indsætter dørkarme, før mureren pudser væggene, har man den fordel, at indfatningerne bedre kommer til at lande mod karm og væg, men det kræver, at bagsiden af karmene beskyttes mod fug­ tighed. Derfor bliver karmens udvendige flade (bag­ siden af karmtræet) behandlet med asfalt. Herhjemme bruger man IV 2 " tykt karmtræ til ind­ vendige døre og limer ikke karmene i hjørnerne, men sender karmtræet ud på bygningen tappet og slidset i hjørnerne men ikke stukket sammen. Før i tiden har det altid været en betingelse, at den svend, der beslog dørene hjemme på værkstedet, også skulle sætte dem i på bygningen. Dette er ændret således, at alle maskinbeslåede døre kan sættes i på bygningen

587