Snedkerbogen_2

Nu overstryges papiret med tynd lim, og når denne er tør, kan man begynde at samle. Efter en vandret linie begynder man at anbringe en række, idet man først fugter papiret med en svamp; derved får limen så megen bindeevne, at finérstykkerne kan sidde fast. Når det hele er klæbet op, skærer man papiret løst ved kanten. Finérstykkerne sidder dog ikke særlig fast, derfor vender man det hele om, fugter papiret på bagsiden, og spænder det ind i pressen med en zinktulade, der dog ikke må være særlig varm. Når man atter spænder

Fig. 643. Slæde.

bred, så den også kan bruges ved tilskæring af noget større finérer. Slæden laves af krydsfinér på 5-6 mm tykkelse. På undersiden fastskrues en styreliste af hårdt træ, som passer meget nøjagtigt ned i den not, der findes i rundsavbordet. På den øverste side limes et par tværlister over hver ende af krydsfinéren. Disse lister må være mindst 5 cm høje. Man sætter nu en klinge på rundsaven, og idet man fører slæden frem, lader man klingen skære sig igen­ nem denne, der nu er klar til brug. Parallelt med snit­ tet i slæden anbringer man en styreliste (1) i den bredde, som mosaikstykkerne skal have, og nu kan man skære finéren op i strimler på langs, idet man passer nøje på at holde finéren fast ind mod styrelisten ved skæringen. Når det hele er skåret op på denne måde, anbringer man en anden liste (2) på skrå under en vinkel af 60°. Man prøver sig frem ved at afskære en prøve af en af finérstrimlerne, og når 3 stykker pas­ ser nøjagtigt sammen, er det, som det skal være, og man kan skære hele partiet op. Da vi i forvejen har li­ met finéren sammen i enderne, er der ingen fare for, at den kan forskubbe sig i længden, mens man skæ­ rer. Man må ved denne skæring på skrå være meget forsigtig for at undgå, at finéren rives ud, hvad der vil vanskeliggøre samlearbejdet. Samling. Samlingen foregår bedst på følgende måde. Man til­ skærer et stykke gråt papir, så det er noget større end mosaikken. Dette papir fugtes og fæstes med klæbe­ strimler på en plade af passende størrelse. Når papiret atter er tørt, sidder det fuldstændigt stramt på brættet.

Fig. 644. Mosaikmønstre.

ud, er mosaikken færdig til opfinering, med mindre der skal sættes frise om, før dette sker. Mønstrene kan varieres på mange måder og med forskellige slags finérer. Der kan også forekomme mo­ saik med indlagte ornamenter i de enkelte felter, men dette er ikke almindeligt. Mosaikborter. Mosaikborter, der normalt forekommer i bredder fra 3 til 25 mm, fremstilles atter på en anden måde end mosaikken, idet de udføres af massivt træ. Rundsaven er her igen den vigtigste maskine, men desuden må man have en tykkelsehøvl til sin rådighed, som kan høvle træet ned til 1 mm tykkelse.

421

27