Snedkerbogen_2

opbevares i en dertil indrettet reol, hvor de er i sik­ kerhed. Sammenlægningen. Når det hele er skåret, begynder sammenlægningen, idet der ikke her er anvendt schattering eller skyg­ ning ved brænding. For at få alle de utallige større og mindre stykker rigtig placeret i det store felt, læg­ ges det på en tegning. Herved har man hele tiden kontrol med, at der ingen forskydning finder sted. Hvert stykke lægges i lim på sin plads i tegningen. Sammenlægningen er naturligvis den mest inter­ essante del af arbejdet, idet man nu, efterhånden som det skrider frem, ser hvorledes virkningen og resulta­ tet af det store arbejde bliver. Man har som regel den glæde, at det virker smukkere i træet end i tegningen. Det sker dog, at enkeltheder bringer skuffelser, at en farve ikke svarer til forventningen. Dette kan dog nemt ændres, idet man ved mangfoldiggørelsen har

beregnet en tegning hertil, og man skærer nemt et andet stykke, som da i form passer lige så nøje som det første. Og således kan man iøvrigt forholdsvis nemt foretage ændringer i større udstrækning, om det er nødvendigt. Når hele indlægningen er sammenlagt, limes et stærkt papir over hele feltet. Derefter lægges det i presse en tid. Og når det er så tørt, at papiret kan holde det sammen, skrabes tegningen af undersiden. Og hermed er indlægningen færdig fra dekupørens hånd, snedkeren påfinerer den og giver den over­ fladebehandling. Der udføres dekupørarbejder af betydelig større mål end det her beskrevne felt. Til vægge sker det f. eks., at man kun deler fladen i bredden, så felterne når fra gulv til loft, i en bredde af ca. 1 meter. Men som regel er indlægningen her ikke så rigt detailleret. Teknikken er i alt væsentlig den samme som ovenfor beskrevet.

Fig. 655. Vægdekoration i grønlandsskibet »Umanak«, teg­ net af malerinden Helga Bruun de Neergaard, udført af Gyde Jensen.

427