Snedkerbogen_2

dre store medbringere af forskellig størrelse samt pi­ nder. Briller først og fremmest til boring af lange emner i langtræ eller uddrejninger i sådanne emner, endvidere til opspænding om lange, tynde emner, for at de ikke skal vibrere under drejning. Håndstål til drejning af skruegænger (gevind) samt snittap og snit til skæringer af samme, bør nævnes her. Måleværktøj. Krumpasser til måling af diametre og i enkelte til­ fælde længdemåling, hvor det ikke er muligt at bruge retpasser, som man ellers bruger til længdemåling. Passer til måling af hulstørrelser. Skydemål (skyde­ lærer) til måling med Vio mm’s nøjagtighed. Skabelo­ ner må også betragtes som vigtigt måleværktøj og det i særlig grad, da man ved visse former ikke har andre muligheder til at måle nøjagtig efter givne tegninger. Materialer. I det store og hele er det de samme krav, der stilles til drejerens materiale som til snedkerens. Dog går drejeren uden om de blødeste materialer. Birk og el er velegnet materiale til meget drejearbejde og ofte i runde stammer anvendes disse 2 træsorter. Så godt som alle andre træsorter fås bare opskåret i firkanter og planker og brædder. Bøg finder størst anvendelse til de mest forskellige formål. Løn, ær og navr (ahorn), der er hvidlige træsorter, samt hvidbøg fin­ der også anvendelse i lighed med bøg. Eg, ask og elm samt hestekastanie kan nævnes som hjemlige træsorter til drejebrug. Af importeret træ skal først og fremmest nævnes teak, der i øjeblikket er modetræ til møbler, såvel som til en mængde brugsting, f. eks. skåle, tal­ lerkener, bakker, krydderisæt, lamper og meget an­ det. Mahogni, valnød, palisander, pockenholt, iben­ holt samt bruyère til piber. Ved valg af træ til bordben eller stoleben bør man selvsagt vælge slankt træ. Når man skal bestemme hvilken side af træet, der skal hules ud til en skål, fad, bakke eller lignende, bør man undersøge hvilken side af træet, der har været nærmest ved marven og ud­ hule den modsatte side. Når man gør det, vil emnet kaste sig mindst muligt. Ved større drejerarbejder, hvor det er nødvendigt at lime træ sammen for at få de ønskede store diame­ tre, må man stræbe efter at lime det sammen således, at der bliver størst muligt hulrum i emnet, da man herved tillader træet at arbejde lidt uden at det spræn­ ges, tillige skal man, så vidt det er muligt, have hul ind til hulrummet, så luftens påvirkning også kan gøre sig gældende her.

Fig. 660.

Drejeteknik. Det er et fængslende syn at se et bordben eller en skål tage form, medens det snurrer i drejebænken. Men arbejdet ødelægges let, hvis ikke man holder værktøjet rigtigt. Som for andet arbejde i træ gælder det også for drejerarbejdet, at man skal skære med fibrene i træet, da man ellers får oprifter i dette. Drejning af c ylinder fra et firkantet emne. Centrum mærkes i enderne bl. a. ved at slå et diagonalkryds eller ved hjælp af en retpasser. Derefter spændes em­ net fast mellem medbringer og pinol. Anlæg og an­ lægsholderen spændes fast, således at anlægget er så tæt på emnet som muligt og ca. i højde med centrum, og den hastighed der passer bedst til det foreliggende emne vælges. Til skrubninger bruges der brede dreje­ rør, der holdes som vist på fig. 660. Man begynder skrubningen f. eks. 5 cm fra enden og arbejder skråt ned i emnet og mod enden. Således fortsætter man, til man når et lille stykke fra den anden ende og hol­ der så røret og arbejder skråt ned mod denne. Nu fører man røret frem og tilbage og jævner ud på og drejer emnet ned i nærheden af den diameter, som krumpasseren er indstillet på. Dernæst drejes styk­ ket glat og på den ønskede tykkelse med en bred, skrå mejsel. Måltagningen sker med en krumpas­ ser, der er indstillet på den ønskede diameter. Mejslen anbringes godt oppe på arbejdsstykket og føres ned indtil midten af skæret rører dette. Nu løftes skaftet, indtil skæret har nået den ønskede dybde, cylinde­ ren bliver nu glat, ved at mejslen føres jævnt på langs ad arbejdsstykket. Når man skal arbejde i modsat retning, vendes mejslen. Mærkning af længden gøres ved at holde den indstillede retpasser ind på det roterende emne. Man har nu emnets længde og kan dreje det vinkel­ ret af på følgende måde. Det spidsvinklede hjørne af mejslen stikkes lidt ned i den mærkede streg fra pas­ seren, mejslen flyttes og stikkes igen ned et par mm

430