Snedkerbogen_2

sidste navnlig til »belægning«, d.e. afslutning eller indramning fra hul til hul af den flettede flade.

Huldiameter svarende til alene den anvendte rør­ bredde går ikke. Ved 8-kants fletning skal flere rør passere samme hul, og det kræver naturligvis større huldiameter, fra 3 til 4 mm, ved anvendelse af nr. 2 og 3 og til belægning nr. 4. Boring af huller foretages almindeligvis af snedke­ ren og må foretages med stor nøjagtighed, efter ska­ belon og med samme indbyrdes afstand. Hvor yder­ ligt boringen kan gå til rammens kant afhænger af træets styrke, men det må erindres, at hulboringen medfører en stor svækkelse og trækpåvirkningen af det smalle stykke, der bliver tilbage mellem huller og kant, kan være overordentlig stor, afhængigt af flette­ mønstrets karakter. Et rørflettet sæde kan jo desuden blive belastet med op til 100 kg eller mere. Det er sædvanligt at lave en fals - for at få flette­ arbejdet i niveau med ramtræets overflade. Dens bredde og dybde bestemmes af hulafstanden til kanten og fletterørets tykkelse (0,5-0,8 mm). Hullerne bores umiddelbart op til falsens inderside. Ved hulinddelingen kan man følge to systemer. A: hullet bores i geringslinien. B: hullerne bores fra hver side, så tæt til hjørnet, at afstanden mellem dia­ gonalrørene stadig holdes konstant. Ved system A fylder fletningen også rent synsmæssigt hjørnet ud. B virker konstruktivt rigtigere ved, at geringslinien holdes fri. Anvendelsen af belægningsrør forudsætter, at system A følges. Huller i stolesarge kan enten bores vinkelret igen­ nem eller skråt ud gennem indersiden, hvis materialet er tilstrækkelig stærkt, eller skiftevis vinkelret og lidt skråt, hvis der er tvivl om materialets styrke. I begge tilfælde kan man lade hullerne udmunde i en notgang, som optager og dækker rørene. På steder hvor hullerne udmunder synligt, f. eks. på stolerygge, -sider, sengeender o. lign., kan man ligeledes lade hullerne ende i en notgang, som da efter fletningen må dækkes af en indfældet liste, eller - hvilket er det almindeligste - lade hullerne være gen­ nemgående og fastpløkke rørenderne med pløkke af samme træ som møblet, og, når limen er tørret, af­ skrælle pløkke og rørender, hvorefter der kan pudses glat. Ved dobbeltfletning bores vinkelret igennem, og der må være fals på begge sider. Hulkanterne og de indvendige rammekanter må helst være brækket noget for at forhindre, at rørene gnaves over mod skarpe kanter.

Det almindeligst anvendte flettemønster, der som nævnt stammer fra Kina eller Indien, består af vinkel­ ret på hinanden krydsende dobbeltrækker af fletterør og enkelt løbende diagonalrør, som afskærer hjør­ nerne af de store mellemrum og danner 8-kanter af disse - som vist på fig. 671. Systemet anvendes stadigt til møbler. Det er stærkt og de enkelte rør kan vanskeligt forskubbe sig. Det ene rør holder det andet på plads. Undertiden bruges et forenklet fletværk uden diagonaler, men herved op­ står fare for, at rørene forskubber sig, ligesom styrken svækkes. Til rent dekorativt brug kan frit anvendes ethvert mønster, der ikke kræver konstruktive hensyn. En mangfoldighed af mønstre er kendte. Ved den almindeligt anvendte enkeltfletning er der altid den større eller mindre géne, at den rå bagside af rørene kommer til syne, på en stoleryg eller under et armlæn. Derfor vil man undertiden se den såkaldte dobbeltfletning anvendt; den består af to lag flettet samtidigt på hver side af rammen, således at der dan­ nes en imaginær tykkelse. Herved kommer man desuden over den vanskelig­ hed, der ligger i de synlige huller og rørender, hvis disse da ikke er skjult i en not, der er dækket af med en liste; men - der er det men, at det ved dobbelt­ fletning er vanskeligt at rengøre mellem de to lag, og de vil dække noget for hinanden, hvorved det klare mønster kan ventes sløret. Rørfletningen kan udføres i løse rammer, det er den bekvemmeste fremgangsmåde for fletteren, men hvis f. eks. et løst stolesæde skal have den nødvendige styrke, bliver rammen let for bred og det flettede areal tilsvarende mindre. Derfor flettes oftest direkte på møblet og hullerne må da bores efter forskellige sy­ stemer - efter behov. En vanskelighed ved rørfletning vil opstå, hvis fladen er uregelmæssig og ikke tillader det samme antal huller overfor hinanden. Et firkantet sæde i en stol er som regel bredest fortil, en firkantet ryg er bredest foroven. Man kan overvinde vanskeligheden ved simpelthen at gøre afstanden mellem hullerne større eller mindre, hvilket naturligvis får indflydelse på mønstrets karakter, det bliver svagt vifteformet. Det er nødvendigt at erindre sig, at huldiameter, hulafstand og rørbredde, der ønskes anvendt, må rette sig efter den synsvirkning, man ønsker at opnå og den styrke eller bæreevne, man ønsker at f. eks. sidde- fladen skal få.

Det egentlige flettearbejde, som iøvrigt bør over­ lades den fagligt uddannede arbejdskraft, foretages med helt tørre rør og - som allerede nævnt - helst

437

28