Snedkerbogen_2

der ofte anvendes som patinering, ændrer helt flette­ arbejdets stoflige karakter. Gennem ammoniakrygning af rørene forinden flettearbejdet påbegyndes kan dog opnås en noget mørkere tone, omtrent svarende til den, rørene vil få i tidens løb ved lys- og luftpåvirk­ ning. Med dette afsnit om færdigbehandling og farvning er vist sagt, hvad der kan siges om rørfletning, således som den blev anvendt før 1945 og endnu anvendes. Men siden 1945 har arkitekter, og da navnlig Ftans I. Wegner, i deres formgivning af møbler arbejdet med

med de fineste kvaliteter af hensyn til arbejdet - d.v.s. arbejdstiden - og det færdige møbels udseende. Man har villet påstå, at rørene forinden arbejdets påbegyndelse skulle bades i endog varmt vand. Det er en vildfarelse. Det vil kun vanskeliggøre, for ikke at sige umuliggøre, arbejdet. Ved den almindelige 8-kantsfletning begyndes med meget løst ophængte strenge, så løse, at man kan hæve dem omkring 6-10 cm, men naturligvis gælder, at færre strenge og mindre flader kræver afvigelse herfra, mindre løs opstrengning, medens flere strenge, mere kompliceret mønster, større flader, kræver endnu mere løs opstrengning i de første faser, hvis ikke arbejdet mod dets færdiggørelse skal blive unødigt besværet eller fletværkets spænding og trækpåvirkning af ram­ metræet skal blive for voldsom. I sjældnere forekommende tilfælde kan man und­ lade at bore hullerne igennem. Fletning sker da over interimistiske pløkke og fletningen må fastpløkkes i lim forfra. Styrken af sådant fletværk er ringe, og navnlig er reparationer vanskeliggjort ved denne frem­ gangsmåde, der da også kun bør anvendes, hvor det er vanskeligt at flette på en af de sædvanlige måder. På steder, hvor flettearbejdet ikke er udsat for næv­ neværdigt tryk, forekommer anvendelse af maskintil- virket rørfletning forsvarligt. Det er noget billigere i anvendelse, men fastgørelse og udstramning er van­ skelig, og bliver solidest, hvor kanterne - d.e. rør­ enderne - kan fastholdes af stramt påskruede lister, undertiden i forbindelse med limning. Forinden flettearbejdet påbegyndes, må overfladen på møbler med rørfletning færdigbehandles overalt, hvor fletningen vil dække træet, d. v. s. falsene, hvis sådanne findes, og disses nærmeste omgivelser. Fær­ digbehandling af hele møblet på dette stadium vil altid rumme en risiko, og hvis der flettes med synlige rørender, som skal dækkes med lister eller skal fast­ pløkkes, vil efterbehandlingen blive vanskeliggjort. Den snedkermæssige efterbehandling af rørfletnin­ gen består, som nævnt, i, at de synlige rørender og fastlimede pløkke afskrælles, hvorefter der pudses med pudsehøvl, hvis fladen er plan, med bugthøvl eller fil, hvis det er en bugtet flade eller et vanskeligt tilgæn­ geligt sted. Ender rørene i en synlig notgang dækkes denne af en liste, der må være så omhyggelig udsøgt og indpasset, at den kan gøres næsten usynlig.

Fig. 672. Arkitekt, m.a.a Hans I. Wegner, model 512 (Johs. Hansen, København). Stolen er sammenklappelig og med dobbeltflettet ryg. Fotografens tossede opstilling af stolen var nødvendig, hvis man skulle kunne se, hvor fint arkitek­ ten - og rørfletteren - slap fri af håndgrebene i sædet, dels ved at krydse de bærende rør, dels ved anvendelse af en dekupørrille i rammetræet ved håndgrebene. anvendelsen af rørfletning i sæde- og rygflader. Nu ikke i smalle rør flettet igennem huller, boret i ram­ metræet, men i bredere og kraftigere rør, 4V2 til 5 mm brede, flettet over træet i tætte eller åbne, men dog mønstrede flader. Rørets naturlige farve er let gullig. Nuancer heri kan dog forekomme. Fletterøret har en tykkelse på ca. 0,8 mm og be­ fæstes i træet med små, runde søm, der skjules i næste omgang ved beviklingen af træet med fletterøret, for­ inden det går videre fra træets (rammens) forkant til bagkant, hvor processen gentages, og fra side til side, indtil fladen er dækket i det mønster, der er ønsket. Det kan, som nævnt, været et helt dækkende mønster eller et åbent, alene afhængigt af, hvilken synsvirk­ ning, der har været tilstræbt. Arm- og ryglæn (kopstykker) bevikles med samme

Farvning af rørene er et vanskeligt problem, fordi den kiselholdige overflade er meget uregelmæssigt modtagelig for bejdse. En overmaling med lasurfarve,

438