Snedkerbogen_2

brugbare materiale. Skumgummi er et let, blødt og overordentlig elastisk materiale, der bevarer den en­ gang givne form. Moltopren. Moltopren eller nylon skum er et kunstprodukt, der fremstilles her i landet på tysk licens. Moltoprenen er mere ensartet end skumgummien, hvis produktion er afhængig af den i naturen forekomne latexmælk, og naturen er jo som bekendt ikke så nøjeregnende som den menneskelige skabte verden. Moltoprenen, der som sagt fremstilles rent teknisk, er fritaget for ukontrollerede tilfældigheder. Det er et robust og absolut lugtfrit materiale - men det er lidt mindre elastisk end skumgummien. Skummaterialerne. Skummaterialerne anvendes stort set på to måder. Man kan indsende sine modeller i de ønskede former til fabrikanten, der så enten støber eller tilskærer ma­ terialet for en, eller man køber polsterpladerne og skærer det selv til på værkstedet. Tilskæring. Tilskæring kan foretages med en stor saks dyppet i vand eller med et barberblad, der ligeledes er gjort vådt; men den eneste rationelle måde er at anvende en speciel gummiskærer, den er uundværlig, hvis man daglig anvender skummateriale. Limning. Limning er det væsentlige hjælpemiddel i forar­ bejdning med skummateriale. Det vil ikke være rigtigt her at anbefale en speciel lim. Der bruges i dag en anden lim end den, der blev anvendt for et år siden, og det vil sikkert stadig skifte. Spørg grossisten eller fabrikanten, han har hele tiden føling med de sidst forekomne og til de forskellige opgavers løsning bedst egnede lime. Gummigjorde. Gummigjorde er meget værdifulde i udnyttelsen af skummaterialernes egenskaber. Der findes forskellige typer i handelen, nogle i afpassede mål, andre er søm­ faste over det hele og kan opbevares som almindelige gjorde. Hvilke gjorder man anvender er mere et spørgsmål om priser end arbejdsmetoden. De i dag eksisterende gummigjorde synes kvalitetsmæssig at være lige gode. Følgende billeder viser en lænestol, der i fremstil­ lingen helt bryder med den konventionelle polstrer­ teknik. Det er et eksempel på individuel opbygning af en skumgummistol. Skummaterialerne indbyder i høj

Fig. 686. Stålstellet har fået sin renæssance. Ved påsyning af lærred har man et godt grundlag for skummaterialerne. Op- spændt krydsfinér er også brugbart, men skummaterialernes blødhedsgrad bliver ikke godt udnyttet på den hårde bund.

Fig. 687. Når lærred er påsyet jernstellet, kan polsteren klare resten ved hjælp af skæreinstrumenter og lim.

445

Made with