Snedkerbogen_2

grad til serieproduktion, da man kan få materialerne støbt i de ønskede faconer og således sparer en del arbejdsløn, men formene til at støbe skummaterialerne i er temmelig kostbare, så man skal op på et ret stort antal, før det er rentabelt. Gennemgang af de almindelige polstrermaterialer. Møbelstel. Møbelstel kan stort set deles i to grupper, dels til overpolstrede møbler, hvor kun benene er synligt træ, og dels til møbler, hvor en væsentlig del træ er behandlet, som oftest armene, sarge og dele af ryg­ gen. Stel til overpolstrede møbler udføres fortrinsvis af bøgetræ, der er robust og billigt materiale. Stel til møbler med synligt træ udføres som regel således, at de dele, der er skjult af polstringen, er af bøg, og kun den synlige del er af ædlere træsorter. Med den ændring af polstrerteknikken som frem­ komsten af skummaterialer og gummigjorde frem­ tvinger, får stålstellet sin renæssance, da dette, ved påsyet lærred, danner det ideelle, plane og slanke grundlag for opbygning af de ønskede former. Stål­ stellet forener her lethed, holdbarhed og prisbillighed med en forenklet fremstillingsteknik. Gjorde. Til fremstilling af gjorde anvendes hamp, der er stængeltaver af hampplanten. Den bedste hamp kom­ mer fra Italien, men dyrkes også i Jugoslavien, Rus­ land, Canada og enkelte andre lande. Hampplanten trækkes op med rod, og efter tørring og rensning bliver det røddet, hvilket vil sige, at stænglens træ­ dele ødelægges ved en forrådningsproces, denne øde­ læggelse må endelig ikke ske for tavernes vedkom­ mende. Behandlingen kræver stor fagkundskab. Efter rødningen brydes hampen, hvorefter den skættes eller hegles og spindes, så er den klar til vævning af gjorde, hvilket foregår fabriksmæssigt. I tidligere tider havde man såkaldte rebslagergjorde, der var fremstillet i hånden. Disse gjorde var kendt for deres holdbarhed. Fjedre. Førhen anvendte man udelukkende den såkaldte vandhærdede eller vandvalsede thomastråd, der træk­ kes af et ulegeret kulstofstål. Den anvendes i dag til de almindelige møbelfjedre, der ikke kan efter- hærdes. Trådværkerne overvejer helt at lade denne trådkvalitet udgå. I stedet for anvendes nu en såkaldt patenteret tråd. Patenteringen er en speciel varme- proces, som tråden gennemgår under trækningen. Tråden løber gennem en ovn, hvor den opvarmes til omkring 1000° C og afkøles derefter ved at løbe

Fig. 688. Her vises, hvorledes man ved hjælp af udskårne lameller i skummateriale meget nemt kan danne ryggen i den ønskede facon.

Fig. 689. Ryggen er nu klar til dækning med skumplade.

446