Snedkerbogen_2

stillelsen får man i rigelig mål af, når man har magtet opgaven. Betingelsen for et godt resultat er, at værk­ tøjet er i fineste orden. Billedskærejern findes i mange forskellige former, de mest brugte af disse er jern med de viste profiler.

Fig. 693. Profiler af jern.

Slibningen af disse er en vigtig faktor, man sliber i olie eller petroleum. Fasen på jernets bagside skal være lige, og indvendig stryges glat med forfladen af jernet; til dette brug benyttes fine stene, f. eks. Arkansas strygesten; man sliber indtil ægkanten er væk på begge sider. Den lige flade på ydersiden giver en let styring af jernet, et stumpt jern er som en sløv kniv, vanskelig at styre. Udformningen af arbejdet. Ved påbegyndelsen af et stykke arbejde må man være klar over, hvilken form dette skal have. Det gro­ vere træ skæres først væk, og formen udarbejdes, indtil de ønskede former efterhånden viser sig rigtige, for så til sidst at renskære og glatte flader og snit. Ved skæringen lægges venstre hånd, der fatter om jernet, med håndleddet til støtte på arbejdet, og højre hånd, der holder om skaftet, presser jernet gennem træet. Er træet hårdt, bruges kniplen til at slå med. Begge hænder skal være bag ved jernet, det er farligt kun at bruge een hånd, jernet smutter let. Har man ikke en bænk eller andet spændemateriale til at fastgøre arbejdet med, kan man ved at lime dette på et bræt, med papir som mellemlag, få et godt hold på dette.

Fig. 695. Udført af den italienske billedskærer prof. Luigi Frullini 18 38-1897 . Florentinsk renæssance. Datidens store moderne træskærer, der skabte sig et verdensnavn ved sin kunst, og som ingen nogensinde er kommet på højde med. Udført med en overordentlig fin detaljering og finesser, skåret så fint og elegant, at man skulle tro, det var udført i guld og ciseleret, fuldendt behandling i form og linieføring; enhver elsker af billedskærearbejde må kunne fryde sig ved synet af sådan et mesterværk. Efter skæringens fuldførelse presses en kniv eller stemmejern imellem, og det vil let skilles ad. Ved rundinger og flader er det lettere at bruge en bugthøvl, en rasp og en fil, for til sidst at jævne med sandpapir, som holdes på et stykke kork, der er formet efter den form, man har udarbejdet. Hvor grovere træ ønskes fjernet, bruges en knippel til at slå på enden af skaftet med. Vil man lave en profil i et stykke lige eller svagt buet træ, er en kradser et nemt og et simpelt stykke værktøj, som laves af to stykker træ. Imellem disse spændes et tyndt stykke stål, f. eks. et stykke savklin­ ge, fast ved hjælp af skruer, som så kan tilfiles i den profil man ønsker. Kradseren føres langs med kanten og virker da som en fræser.

451