Snedkerbogen_2

For de, der måtte ønske at uddybe perspektivlæren yderligere, kan henvises til den omfattende litteratur om dette emne. Litteraturfortegnelse bagest i dette afsnit. Det perspektiviske billede er karakteriseret ved, at alle parallelle linier sigter mod et fælles, uendeligt fjernt punkt, der kaldes liniernes retningspunkt. I det nedenfor anførte skal kort redegøres for de principper, som ligger til grund for den perspektiviske konstruk­ tion. Man skelner mellem frontperspektiv og X-perspek- tiv. Billedtavlen er det plan, man tegner. Hovedpunktet P er punktet lige ud for øjet. Hovedvertikalen er en lodret linie gennem P. Distancen er afstanden fra øjet til billedtavlen. Distancepunktet er det i billedtavlen nedlagte øje­ punkt. Sestråler er rette linier gennem øjepunktet. Frontlinier er linier i objektet, som er parallel med billedtavlen. Retningspunkt for parallelle linier er skæringspunk­ tet mellem billedtavlen og en sestråle i liniernes ret­ ning gennem øjepunktet, fig. 728. V er retningspunkt for alle linier parallelle med AB og CD. H er retnings­ punkt for alle linier parallelle med BC og AD. Fig. 729. Delingspunkt er ved frontperspektiver ret­ ningspunkt for diagonaler og andre linier, der dan­ ner en vinkel med billedtavlen på 45°. Linier, der er vinkelret på A, får retningspunkt i P. Valg af den rette distancestørrelse er af stor betyd­ ning for billedets sandfærdige karakter. Hvis distancen er for stor, bliver billedet uden tilstrækkelig dybde - for fladt. En for kort distance overdriver dybden i billedet. Det er en almindelig regel, at distancen skal være tre gange så stor som den største udstrækning målt fra P. Målet skal tages henholdsvis vandret eller lodret ud til billedets vandrette eller lodrette grænse. Ved konstruktion af interiører, anvender man dog oftest en distance på to gange billedets største ud­ strækning fra P, idet man på denne måde opnår en kraftigere rumvirkning. Frontperspektiv. Frontperspektiv anvendes først og fremmest til linier og planer, der er parallel med og vinkelret på billedtavlen, og er derfor velegnet til interiør-tegninger. For at kunne tegne perspektiv af en genstand, er det nødvendigt at kende dens vandrette og lodrette pro­ jektioner. I praksis tegnes perspektiv på følgende måde. Horisonten er en vandret linie gennem P. Grundlinien er billedtavlens underste kant.

måleforhold - for arkitekttegningers vedkommende som regel 1:100, 1:50, 1:20, 1:5 og 1:2. Når man kender målestoksforholdene, kan man måle på teg­ ningen og hurtigt udregne de virkelige mål. Skrå afbildning. Projektionstegninger er som førnævnt kun arbejds­ tegninger, uden nogen rumlig virkning. Da man i visse tilfælde kan have brug for en nem og hurtig måde at anskueliggøre genstandes form på, kan man anvende den såkaldte skråprojektion. Den giver et pålideligt billede af det, der skal afbildes, og har ydermere den fordel, at målene kan aflæses direkte på tegningen. Som regel udføres skråprojektion således, at alle fron­ tale linier afbildes i sand størrelse, mens man vælger en vilkårlig retning og længde på de indadgående linier. Det vil dog være praktisk, at de indadgående linier vælges i halv størrelse, dels giver den halve længde et billede, der ser naturligt ud, og dels lettes målaflæsningen. Fig. 726 viser et eksempel på en kasse tegnet i skrå­ projektion. Det lodrette billede tegnes i sand størrelse, og det er bekvemt at vælge kantretninger med en 45° trekant. Ud ad kantretningerne afsættes kassens længdemål i halv størrelse. Fordelen ved denne og følgende metoder er, at alle parallelle kanter gengives parallelle. Aksonometri. En lidt mere indviklet, men også synsmæssig mere tiltalende metode, er den aksonometriske afbildning. Et aksekors angiver kantretningerne, og korset kan have en ganske vilkårlig stilling, men for at undgå nogle temmelig vanskelige konstruktioner, som det vil føre ind på, vælger man en aksestilling, der lader os se alle tre kantretninger under en ensartet forkortning, nemlig en indbyrdes vinkelstilling på 120°. Fig. 727. Ud ad aksekorsets grene afsættes nu alle kassens mål i sand størrelse, og man får et rumligt billede, som ganske vist ikke er perspektivisk rigtigt, men meget anskueligt. Denne form for aksonometri, kaldes isometri. Iso betyder lige stor. Ved konstruk­ tionen er det et godt hjælpemiddel at benytte en tre­ kant med vinkler på 30°-60°-90°. Perspektivtegning. Det teoretiske perspektiv er meget omfattende, og der er skrevet talrige værker om emnet gennem tider­ ne. For håndværkeren gælder det i højere grad den praktiske anvendelse fremfor teorien, og derfor skal der i det følgende kun vises et par af de mest anvendte metoder, hvorved selv temmelig vanskelige opgaver kan løses.

458