Snedkerbogen_2

mest af den enkeltes talent og individualitet. Her skal kun anføres enkle retningslinier. Det er en uskik at nusse tegningen til med kradse­ rier for at tilstræbe en vis stoflig virkning. Man opnår kun, at tegningen virker »ulden« og rodet - og det egentlige tilsløres. Skal der være en eller anden form for skravering, bør det være rene parallelle streger. Akvarelmaling kan give udmærkede resultater, men kræver en del øvelse. Farven er, hvis den ikke holdes våd i sammenstrygningen, tilbøjelig til at skjolde. Hvor det gælder farvelægning af større flader, er det fordelagtigt at holde tegnebrættet skråt, så farven »løber« ned over papiret. Dækfarver giver oftest meget hårde virkninger, men man kan opnå fine koloristiske virkninger, blot skal man være opmærksom på, at man ikke anvender for mange kulører sammen. Farveblyanter skal være spidse, og farven skal lægges på i ensartede, parallelle streger, idet man tryk­ ker blyanten fast mod papiret, ellers bliver farvevirk- ningen vag og interesseløs. Fig. 733, 734 og 735 viser et skab, henholdsvis i retvinkelprojektion, isometri og frihåndsperspektiv. I sidstnævnte tilfælde er frihåndstegningen bygget over X-konstruktionen.

Litteraturhenvisninger: Vejledning i projektionslære, særlig til brug ved de Tekniske Skolers dagundervisning. A f H. Johansen og L. Larsen. V. Blom. Det perspektiviske billede. Dets forhold til det maleriske billede og nogle metoder til dets konstruktion. I kommission hos Th. Linds Efterfølger, Kbhvn. C. V . Aagaard: Perspektivlæren i praktisk anvendelse. En samling konstruktioner med forklarende tekst. - Findes ikke i handelen, men fås ved henvendelse på Kunstakade­ miets kontor, Charlottenborg.

J

Fig. 733.

462