Snedkerbogen_2

Bankinventar. Det mest specielle inventar i en bank eller spare­ kasse er skranken. Skriveborde og pulte, både for publikum og personalet, er afhængige af de samme mål og øvrige krav som gennemgået under afsnittet: Kontormøbler. Skranken, hvoraf der i illustrationerne er vist tre forskellige udførelser, adskiller publikumsrummet fra personalepladserne og består af 3 hovedled: Kasse­ faget, noteringsskranke og sekretariatskranke. I kassen opbevares der i ekspeditionstiden store værdier, som kassereren har ansvaret for. Hans om­ råde må derfor afgrænses fra de øvrige ekspeditions­ pladser, hvilket sker ved, at der på skranken omkring kassen er anbragt et ca. 40 cm højt glas eller gitter. I de forskellige banker er kassefagene indrettet på forskellige måder. Fig. 783 viser et normalt kassefag med de ting, der i almindelighed er nødvendige: Pengeskuffen må være til at trække helt ud og forsynes med et letløbende udtræksbeslag. Skuffen indeholder rum til de forskellige seddelstørrelser og rum for skillemønt. Skuffe til mønttutter. Øremønt, der er samlet i pengetutter, anbringes i en skuffe med bund, der skrå­ ner ned mod forsiden, så tutterne af sig selv ruller frem, efterhånden som de bruges. Er mønterne ikke tuttede, men optalt i poser, kan poserne stå i skuffer, der er indrettet som kartotekskuffer med flere rum. Den skråtstillede skyder trækkes frem, efterhånden som møntposerne bruges. Bilagskuffe for opbevaring af de bilag, kassereren modtager under ekspeditionen, deles i to eller flere rum, så bilagene kan sorteres groft. Der er adgang til skuffen fra blanketfald, d. v. s. skrå spalter i skranke­ pladsen, hvorigennem kassereren under ekspeditionen kan skyde bilagene ned i skuffen. For at man kan være sikker på, at bilagene, der skal ned i skuffen, ikke forsvinder et eller andet sted i skranken, må rummet udenom skuffen være isoleret fra den øvrige skranke. Er skrankepladsen udført uden pladefremspring, må der på det sted, hvor publikum modtager pengene, udføres en fordybning i skrankesiden, så man let kan skubbe pengene ned i hånden. Kassereren må have plads til en regnemaskine, bak­ ker for aftalt mønt, stempler med tilhørende gummi­ underlag og eventuelt en bilagskasse med flere rum. Til at transportere pengene fra kassen til bankens boks benyttes en depotkasse, der i ekspeditionstiden opbevares på en udtrækshylde under pengeskuffen eller på en lille vogn. Noteringsskranke og sekretariatskranke må udføres efter de forskellige bankers behov. Nogle ønsker ikke

o 0 o o ø 0 s 0 ø 0 s o o o ø o o o ø 0 o 0 o 0

0 0 0 0 0 0 0 o 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 G

O g S g O o S o o g o g s g e g

'.2 /O S /os /os

: 2 / 2.1 /2.C \2

/S.7S :2 .

J6 1

4å 3

Fig. 778b. Skabe i kartotekskabshøjde. 1: K ort A , dybde 36 cm. 2: K ort B, dybde 36 cm. 3: K ort C, dybde 36 cm.

43

5 Fig. 779. Skabe i kartotekskabshøjde. 1: Brevordnerreol, dybde 36 cm. 2: Skab med skuffer og hylder, dybde 36 cm. 3: Skab med dør, dybde 36 cm. 4: Jalousiskab, dybde 36 cm. 5: Jalousiskab med bakker for folio, dybde 36 cm. 6 : Jalou­ siskab med hylder, dybde 36 cm.

474