Snedkerbogen_2

6. sort = V ia seksta eller oftere kaldet udskud eller forskalling, og disse varer, der oftest »nedklasses« på grund af vankant, fordi de tages yderst på træstammen, er ofte af meget fin kvalitet med få knaster, og de kan tit bruges, hvor kun den ene side skal ses. Om T-virke. Det er omtalt, at der er gjort forsøg på at skabe sorteringer, der i højere grad end de traditionelle, skulle dække anvendelsesmuligheden. I de andre skan­ dinaviske lande har man nu snart i en årrække styrkesorteret træ, i den hensigt at slippe med mindre dimensioner end hidtil forlangt til konstruktioner. Man kan f. eks. save en planke af en mindre træ­ stamme, således at den får vankant på en del af læng­ den, hvad der ikke behøver at forringe styrken, blot vankanten ikke overskrider en vis norm.

Fig. 789 viser, hvorledes vankant måles, idet b’erne gælder plankens og vankantens bredde, og h’erne deres højde Foruden bestemmelser om vankanten indeholder T-virkeinstruktionen regler for alle tænkelige fejl, der kan svække træstykkets styrke, og selve sorteringen foretages hos en tømmerhandler, men af en autori­ seret sorterer med ansvar overfor T-virke-foreningen. Stykket stemples med T 100 for det stærkeste eller med T 70 for lidt svagere træ. Der er dog også for denne særlige sorteringsmåde angivet en tolerance på indtil 10 %, og da sorteringen er kostbar, er den faktiske besparelse i pris knapt så stor, som man skulle tro. Her i Danmark er arbejdet med styrkesortering endnu på det forberedende stade. Håndværkerens ansvar. Der stod i afsnittet om prisdirektoratets kvalitets­ regler, at de ikke gjaldt ved en faglig voldgift. De kan benyttes til rettesnor, når man køber træ, men når det færdige arbejde skal afleveres, gælder kun de bestemmelser, der står i kontrakten, og det vil oftest være arkitekternes generalbeskrivelse GB3 for snedker- og tømrerarbejde med tillæg af eventuelle særlige beskrivelser. Da der her ofte tales om de færdige, synlige flader, er det sikkert rigtigt, hvad en gammel snedker sagde: »Pengene skal tjenes ved afkorteren«.

b Hg. 789. Vankanter.

Made with