Snedkerbogen_2

For nye værksteder med nyt armatur, rene lofter og vægge må alle disse tal forhøjes med mindst 30 pct., da de hurtigt taber i lysstyrke. Alle disse tal er beregnet på glødelamper, bruges lysstofrør skal man højere op i lysstyrke, man regner med som mindste styrke 150-200 lux. Lysstofrør har nu i en del år været brugt i snedkerier, og som helhed er man særdeles tilfreds med dem. De giver et godt og næsten skyggefrit lys, ganske vist kan det give nogen forvirring, når man står og ser på en kutter, der løber rundt, for pludselig ser det ud, som om kutteren løber baglæns, dette søger man at rette på ved at ophænge 2 lysstofrør ved siden af hinanden i samme armatur. Farven på lysstofrøret må der tages hensyn til, hvis man skal bejdse eller blande farver, da nogle lysstof­ rør forandrer synet af farverne. Man skelner mellem punktbelysning - belysning af arbejdsstedet - og rum­ belysning; mellem disse 2 kategorier, må der ikke være stor og brat overgang, dette vil genere øjet for meget, og derved nedsætte arbejdsindsatsen. En god rumbelysning opnås, når afstanden mellem armatu­ rerne er 1V 2 gang ophængningshøjden over arbejds­ stedet. Der findes belysningsmålere, så man selv kan kontrollere lysstyrken et hvilket som helst sted i værk­ stedet, og dette bør man gøre for at forvisse sig om, at alle har det rigtige lys. Alle el-installationer i et snedkeri skal udføres efter stærkstrømsreglementet, der siger: at værksteder uden maskiner eller værksteder med maskiner, der er forsynet med tilfredsstillende udsugning, hører til mindre brandfarlige rum, og her udføres installationen med støvtæt armatur. Værksteder med maskiner, uden udsugning, regnes

for brandfarlige rum, og her skal armaturet og instal­ lationen være vandtæt. For sprøjterum gælder der særligt skærpede krav.

Fig. 794. Kvinderne lægger ofte vægt på at kunne foretage omklædningen ugenert. Dette billede viser baderum med sær­ skilt omklædningskabine til hvert rum. (Arbejdstilsynet).

På et værksted, hvor man for en del af lokalets ved­ kommende bruger dagslys, og for den anden del af samme lokale bruger kunstigt lys, er glødelamper ikke godt, da det lys, de giver, afviger betydeligt fra dags­ lyset i farve, her kan man med fordel bruge lysstof­ rør.

Fig. 795. Velindrettet spisestue med marketenderi. Bemærk: Klinker på gul­ vet og fliser på væggene, god belysning, stålmøbler. Papirkasse på væggen og drikkevandsfontæne. I køleskabet kan ar­ bejderne få opbevaret deres mad, når den medbringes i nummereret blikæske. (A r­ bejdstilsynet).

485

31

Made with