Snedkerbogen_2

blevet standardiseret, men en kontrol er nødvendig. Til dette formål er en 2 meter lang stok særdeles god, en tommestok svajer og knækker let. Forholdene på en bygning, når snedkermålene skal tages, er jo ikke de bedste, der er næsten altid stillads, kalkbaljer o. s. v. Om vinteren er det koldt, og fingrene er valne, det vanskeliggør også stadig oplukning af en tomme­ stok. Hvad der endnu er vanskeligt at få standardiseret, er vinduesmålene, de må tages på stedet, i enkelte til­ fælde opgiver arkitekten dog målene, således at man sammen med ham og mureren aftaler de bestemte mål efter murerens skiftestok, hvad der er nødvendigt ved lavhusbyggeri, da karmene ellers ikke kan nå at blive færdige, til de skal indsættes. Ved højhusbyggeri er det også nødvendigt de steder, man sætter karmene i fra neden (af), så snart der er afforskallet, og inden de øverste etager endnu er støbt. Disse mål bør af­ sættes på en stok, som mureren og arkitekten aner­ kender. Vindueskarmene skal være ca. 20-25 mm mindre i bredden end murhullet, og i højden skal der være mindst 10 mm luft foroven, og forneden afhænger luften af den sålbænk, der skal anvendes, dog mindst 10 mm. Medens denne bog skrives, arbejder Statens Bygge­ forskningsinstitut i København under professor Poul Kjærgaards ledelse meget stærkt med udarbejdelse af » normalvinduer « til boligbyggeriet. Der arbejdes ikke mindst for at forbedre vinduernes varmeisolering, for­ hindre træk og regngennemslag og desforuden simpli­ ficering og forbedring af konstruktioner, samt stan­ dardisering af visse normalstørrelser. Økonomien spil­ ler en rolle, som det vil ses af Statens Byggeforsknings­ instituts opgørelse, der siger, at med et årligt bolig­ byggeri på ca. 20.000 lejligheder til ca. 800 millioner kroner, er udgiften til vinduer 30 millioner kroner, og regner man de øvrige fag med, som er impliceret i vinduernes fremstilling, kommer man op på ca. 40 millioner kroner om året. Det er givet, at blot få procents nedsættelse af frem­ stillingsprisen giver store besparelser i byggeriet. Vi snedkere må hilse Byggeforskningsinstituttets initiativ med glæde, ikke mindst da vinduerne er ble­ vet noget af det mest indviklede snedkerarbejde nu om stunder. Byggeforskningsinstituttet har opdelt de forskellige vinduer efter en bestemt skala, og betegnet dem ud­ fra den måde hovedrammen er beslået på. Dette be­ virker, at man nu kan få bestemte udtryk, der dækker de forskellige vinduestyper, og man bliver derved fri for fejltagelser som nu, hvor typer nævnes i flæng og ofte på en direkte vildledende måde. Definitionen ser ud som følger:

Værkstedets indretning. For en bygningssnedkermester er værktøjet til hånd­ snedkeren ikke noget stort problem, da svenden selv anskaffer sig og vedligeholder sit værktøj til almin­ deligt håndarbejde. For Københavns og omegns ved­ kommende holder svenden sig også med høvlebænk. Der bliver så kun tilbage for mesteren at anskaffe al­ mindeligt fællesværktøj og spændegrejer samt el- og trykluftværktøj. Har man maskinsnedkeri, bør limstuen, eller, hvis man ikke har en særlig limstue, spændegrejerne til limning af glat træ og finering af døre, være nærmest ved maskinsnedkeriet, da materialerne skal tilbage til maskinsnedkeriet til videre forarbejdning. Efter indførelsen af kaseinlim og kunstharpikslime- ne er det ikke mere nødvendigt med limovn eller var- meborde på selve snedkerværkstedet, hvor det almin­ delige snedkerarbejde samles. Det betinger dog, at man på anden måde sørger for opvarmning af lokalet, f. eks. ved kaloriferer, ribberør eller lignende. Fælles­ værktøjets placering bør være sådan, at det nemt kan ses, og alt værktøjet bør have bestemte pladser - f. eks. en endevæg - så man hurtigt kan se, om det er ude i brug. Den dårligst oplyste plads på værkstedet kan bedst bruges til opbevaring af færdigt maskinarbejde, som er klar til samling. Materialerne på værkstedet opbevares på vogne eller lad, der flyttes ved hjælp af løftevogne. Sprøjterummet må ikke være over 25 m2 og der skal findes en sprøjtekabine samt udsugning. Ved siden af sprøjterummet skal være et afdamp­ ningsrum også med udsugning. Dette rums størrelse afhænger af produktionens størrelse. For begge rums vedkommende må der ikke være skydedøre, men ud­ adgående døre, af hensyn til eksplosionsfaren.

TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET Måltagning i bygning.

Det første, der er nødvendigt for at tilrettelægge bygningssnedkerarbejde, er, at kontrollere om beskri­ velserne passer med de udleverede tegninger, det sker tit, at tegningerne ændres, og at man glemmer at rette beskrivelserne, dette må sættes på plads sammen med arkitekten, forinden måltagning på bygningen foretages. Endnu står der på snedkertegningerne: »Alle mål tages på stedet«. Vi er dog nu de fleste ste­ der kommet så langt, at de indvendige dørmål er

486