Snedkerbogen_2

holdes nogenlunde lige ned ad væggen og skal absolut hænge stille inden målet afsættes. Den behøver der­ imod ikke at ligge lige hen ad gulvet, nu kan man af­ sætte lige så mange linier, man har brug for, også selv om det er inde i andre lokaler, ved siden af eller ovre på den anden side gaden, om det skulle være nødvendigt, blot slangen er lang nok. Almindelige formler og standarder. Først skal her ganske kort vises nogle af de almin­ delige geometriske tegninger og formler en snedker kommer ud for. En vinkelret linie oprettes nøjagtig på midten af en given grundlinie, (halvvering af en linie), som vist på fig. 806.

må glemmes, er hensynet til aftrækskanaler, hvis antal stiger med etagerne opefter. Er der spisekamre og kosteskabe, der går helt op til loftet, må højden i køkkenet også kontrolleres, den alm. etagestandardhøjde er 2800 mm, derfra går etage­ adskillelsen, så alm. højde bliver ca. 2600 mm. Denne højde er dog tit mindre i de øverste etager, og kon­ trollerer man ikke dette, kan man risikere at skulle lave sine forrammer og skabsdøre om. Se fig. 804, der viser standardetagehøjde på 42 skifter - de om­ talte 2800 mm. Opmåling af vægpaneler i store eller små lokaler bør altid foretages på en stok, hvor alle mål afsættes. Er lokalet så stort, at én ridsstok ikke er nok, eller den bliver for uhandlelig at transportere hjem på værkstedet, skal den »blades« sammen og skrues, samt omhyggelig sammenmærkes evtl. indhugges num­ mer. På breddestokken afsættes alle vindues- og dør­ bredder samt evtl. piller o. s. v. Det er påkrævet at kontrollere, om væggene står i lod, dette gøres ved at holde en rethold, der har hele længden fra gulv til loft og som er lige bred i begge ender, og derpå holde sit lodbræt. Eller det gøres ved hjælp af en snor med et lod i den ene ende, som man holder i en bestemt af­ stand fra væggen og så måler, om afstanden er ens foroven og forneden. I højden er det straks vanskeligere at afsætte nøj­ agtige vandrette punkter. Hvis lokalet er meget stort og med mange vindues- og dørhuller af store bredder, kan det ikke gøres med et vaterpas, det bliver ikke nøjagtigt. I sådanne tilfælde vælger man sig en nul­ linie i passende højde på væggen, hvorfra man går ud med alle sine mål og afsætter denne linie alle de steder, man har brug for højdemål. Til dette bruger man en vandslange af passende længde med et ca 200 mm langt glasrør i begge ender. Slangen fyldes med vand, så der står vand 3A op i begge glasrør - det er afgørende, at der ikke er luft i slangen, derpå sætter man en prop i hvert glasrør, sæt­ ter det ene glasrør med vandstanden udfor sit nul­ punkt, tager den anden ende af slangen og sætter den på det sted, man vil have nullinien ført over. Når prop­ pen tages af og vandstanden er i ro, kan linierne over­ føres, og de er nøjagtig vandrette. Slangen skal helst

»Det gyldn e snit«: Ved inddeling af sprosser i døre (rudernes stør­ relse) eller fyldinger i døre og vægpaneler får man et godt resultat ved at bruge »det gyldne snit«, som kon­ strueres således: Del stregen A-B og afsæt dette mål til B-C som en retvinklet trekant, med denne radius sættes passeren i punkt C og afmærker nu punkt D. Med radius A-D kan nu linien A-B deles i E (»det gyldne snit«). Derved bliver lille b længden og lille c bredden af ruden eller fyldingen. Omsat i tal bliver det ca. forholdet 13 til 8 eller 8 til 5, se fig. 807.

c

Fig. 805. Vandslangevaterpas. O: Vandstanden. A : G lasrør. B: Vandslange.

490