Snedkerbogen_2

med en tegning til et eller andet arbejde med smige samlinger og eventuelt andre morsomheder, hvor det er umuligt på tegningen at få de rigtige mål og vinkler. Og måske er man først klar over vanskeligheden, efter at man er gået i vandet. En og anden har måske prøvet at lave et bord med skråtstillede ben. Træet er høvlet omhyggeligt op i vinkel, hullerne er stemmet og tapperne skåret, og man er noget forbavset over, at samlingerne ikke vil blive tætte. Efter at have spe­ kuleret lidt over tilfældet finder man ud af, at benene egentlig slet ikke skulle være i vinkel; man prøver på at »luske« sig frem til det rigtige resultat ved at høvle benene smig, indtil man finder det rigtige, men inden man bliver færdig, er de formodentlig blevet for tynde - og kommer man til at betragte dem nøjere i forhold til tegningen, opdager man måske, at de også - grundet på deres skrå stilling - er for korte, når de bliver skåret smig forneden og foroven. Resultatet bliver: 4 nye bordben, spild af materiale og tid samt en god portion ærgrelse. Det er imidlertid muligt på forhånd at konstruere benenes rigtige smig, ved at man - som det fremgår af tegningen fig. 823a - fra punktet A tegner en lodret linie; derefter lægges fra et vilkårligt valgt punkt B et vinkelret snit (normalsnit) i benet, som føres ud, og i punkt C skærer en vandret linie ført ud fra benets øverste endeflade. Derefter afsættes afstanden B-D (altså benets afvigelse fra den lodrette linie på den givne højde) ned ad benet (det vil egentlig sige, at normalsnittet med linien B-C som akse drejes ind i lodret plan), og linien E-C angiver da benets rigtige smig. Brystet på sargestykkerne må naturligvis have tilsvarende smig som den, der er fundet for benenes vedkommende. Konstruktionen til højre på tegningen viser, hvor­ ledes man finder den sande højde på benet. Linien H-K er benets yderste hjørne projiceret ned i vandret plan, derefter drejer det ind i lodret plan, og linien I-F viser det i sand højde (ved afkortningen må man naturligvis huske at beregne den ene endesmig til). På samme måde som ved bordet med de skråtstil­ lede ben kan man komme ud for vanskeligheder ved at finde den rigtige størrelse og smig på sidefladerne til en kasse med skråtstillede sider. Hjørnevinklen (som ses på fig. 823b ved punktet K) kan her findes ganske på samme måde som nævnt ved bordbenene. Konstruktionen til højre på tegningen viser, hvor­ ledes den forreste sideflade er drejet op i lodret plan og her vises i sand højde ved afstanden B-E og i sand smig ved punktet F. Når siderne skæres af bred­ de (højde), må der naturligvis foruden højden B-E beregnes 1 kantsmig. Fig. 823c, som er noget mere indviklet, viser en an-

den fremgangsmåde til at finde den samme kasses side­ flader i deres rigtige størrelser og vinkler. Foroven ses den ene sideflade drejet ned, og i vandret plan vises den i sand størrelse. Kassens hjørne er her af­ bildet på et hjælpeplan parallelt med dette, og vink­ len X viser hjørnets sande hældning i forhold til vandret plan. Linien A-B viser et snit lagt vinkelret på hjørnet, og i vandret plan ses snitkanterne i forkortning. Snit­ tet er derefter drejet op i vandret plan, og ved cirkel­ buen med pilene har man hjørnevinklen i sand stør­ relse. Disse eksempler viser altså, at man også ved høvle­ bænken undertiden har brug for lidt projektions­ tegning - men ak og ve, det er længe siden, man lærte det, og ikke altid lige let at få det gravet frem af hukommelsen igen. Udskrivning af maskinsedler. Hvem udskriver maskinsedlen? Ja, det er forskel­ ligt for de forskellige virksomheder. Den almindelige

Statens Byggeforskningsinstitut

Anvisning nr. 11 Kobenhavn 1952

OMSÆTNINGSMÅL FOR TRÆDIMENSIONER

Færdig mål i mm

Ru mål i tommer

9

1/2

12

5/8

Statens Byggeforskningsinstitut'har igangsat en undersøgelse vedrørende aktuelle vinduesproblemer. Man er i denne sag i samarbejde med snedkere og arkitekter, der har assisteret ved udpegeben a f et udvalg a f sagkyndige, som sammen med instituttets medarbejdere har gennemgået konstruktioner a f trævinduer, inden forslag til anvbninger for dbses udførelse forelægges de forskellige i sagen interes­ serede parter. Under dette udvalgsarbejde har man ment, at nedenstående skema over omsætningsmål for træ­ dimensioner snarest burde bringes til de projekte­ rendes og byggendes kendskab.

16

3/4

#

19

7 /8

1

22

28

11/4

34

1 1 /2

Der er fra tid til anden fremkommet fortegnelser over dimen­ sioner på forarbejdet træ, men dels har disse lister kunnet frem­ vise forskelligheder, og dels er der i de seneste år sket ændrin­ ger i forudsætningerne for målene, ved at de tilbudte træ­ materialer kan have andre dimensioner end tidligere, og ved at massefremstilling af snedkerarbejde kan give forholdsvis mere svind under bearbejdningen. Da det vil være en stor hjælp i arbejdet for rationalisering af snedkerarbejdet, at snedkerierne direkte og uden omtegning kan bruge de af de projekterende udarbejdede detailtegnin­ ger, anser man det for vigtigt at skabe enighed om nøjagtige mål på forarbejdet snedkertræ. Efter en behandling af dette spørgsmål i et af byggeforsknings­ instituttet nedsat arbejdsudvalg af snedkersagkyndige og arki­ tekter er man enedes om de i skemaet viste omsætningsmål:

2

45

2V*

50

58

2 1/2

3

69

82

3 1 / 2

4

95

106

4 1 /2

5

120

133

5 1 /2

144

6

Bemærk: Materialer, der kehles på to modstående sider som f. eks. poste og løsholter, svinder herved yderligere 2 mm, således at f. eks. en færdigkehlet post af 2 '/t" x 5 " bliver 56 x 120 mm. • 7 ," har en overgang været anvendt en del som erstatning for 1" træ, men bør nu ikke regnes blandt de gængse dimensioner. $ Dimensionerne 8", 9 " og 10 '' bør normalt ikke forlanges udført af eet stykke træ.

7

172

* 8

195

* 9

217

* 10

242

Fig. 824. Omsætningsmål for trædimensioner. (Statens Bygge­ forskningsinstitut.)

495