Snedkerbogen_2

blive, når det er forarbejdet. Til dette brug har Sta­ tens Byggeforskningsinstitut i samråd med arkitek­ terne og bygningssnedkermestrene udarbejdet et ske­ ma, som er vist på fig. 824. I de sidste 20 år er der sket en omlægning af ud­ skrivningsmålene fra alenmål til metermål, som har bevirket en nemmere og lettere inddeling og en mere nøjagtig angivelse af mindre mål, som f. eks. træ­ tykkelsen, hvor man før skrev 1" træ, kan man nu angive, om det skal høvles på 22 mm eller 21 mm. Det har knebet meget at få det helt gennemført, men da først bygningssnedkerens priskurant blev lavet om i 1948 til kun at indeholde meterpriser, kom der rigtigt skred i det. Indtil den tid havde man i pris­ kuranten både alen-priser og meter-priser. Nogle bruger at skrive længde og breddemål i cm og tykkelser i mm. Det mest konsekvente er at bruge millimeter alle steder, så undgår man fejltagelsen, der ellers vil indløbe. For at gå frem i kronologisk orden, er det første, man bør lave sig, når målene er kontrollerede på bygningen, fordelingssedler på de forskellige arbejder til bygningen, med stykantal for de forskellige en­ heder. Disse fordelingssedler bruges ved udskrivningen af maskinsedlerne, ved tildeling af arbejde til sven­ dene på værkstedet, ved læsning af det færdige ar­ bejde til udkørsel på bygningen, til formanden på bygningen til at fordele materialer opgangsvis efter, samt regningsopgørelsen med svenden. Fig. 825 viser en fordelingsseddel på vindueskarme, og fig. 826 viser

regel er den, at i mindre virksomheder er det mester selv, og i større virksomheder er det konstruktøren eller tilridseren. For at kunne udskrive maskinsedler er det nødven­ digt, at den, der skal udføre det, er snedker i ordets bedste betydning, da han skal kende alle samlings­ metoder. Han skal samtidig have sans for placering af skrift og tegninger på maskinsedlerne, så de er let overskuelige, og der ikke er »brokket« for meget på dem. Det koster alt for mange penge, når andre, der skal arbejde efter dem, ikke med det samme kan se, hvad det skal være. Det er en god regel, at de arbejder, der skal til de samme maskiner, står på samme seddel. For eksem­ pel forrammer med glatte døre, så skrives forram­ merne på een seddel, og dørene, der skal til andre maskiner, på een seddel for sig selv. Hver virksomhed har sin måde at skrive maskin­ sedler på. I dette afsnit skal kun vises een af måderne, der er gennemprøvet flere år og virker tilfredsstil­ lende. Da en maskinseddel kan blive væk, bør man altid lave den med gennemslagspapir, så man altid har mindst een kopi. Nogle virksomheder laver kun een maskinseddel og lader den lyskopiere. Det har den fordel, at man kan få ligeså mange eksemplarer, man ønsker. En meget vigtig ting for den, der skal udskrive maskinsedler, ja, absolut nødvendigt at vide, er træ­ dimensionerne, det vil sige, de færdige mål træet kan

N r.

BYGNINGENS NAVN

DATO:

Fra fordelingssedlen kan man nemt optælle beslaget uden mulighed fo r fejl. Fig. 825.

496