DetGamleKøbenhavn_2

114

aan d rig og træ ffend e. D isse le th e n k a ste d e In d fa ld , som hu n ik k e s y n te s a t tillæ g g e n o g en Væ rd i, h a v d e n o g e t m u n te r t og n a tu r lig t og frem lo k k ed e n o g e t lig ­ nende.« Ik k e sa n d t, der har v i K am m a ly sle v e n d e ! M ed h en d e g ik h an o g sa a g ern e i F red erik sb er g A llé, h v o r de paa G rø ftek a n tern e p lu k k ed e B lom ste r , m e­ d en s hu n fo rb a v sed e ham v e d sin e b o ta n isk e K u n d ­ skab er. I R u n d d e len foran i F red erik sb er g A llé — til v e n str e fra B y sid e n , b o ed e i S om ren e 1803 og 04 V en n ern e Henrik Steffens og Adam Oehlenschlåger. »Den ty s k e D ok tor«, som m an k a ld te S te ffen s, var ik k e r ig tig v e ls e t i B y e n ; m an an sa a h am for en V ig tigm a g e r, der v e d sin e o v e rm o d ig e S v a r stø d te æ ldre F o lk for Æ rm e t, ja , m an p e g ed e F in g r e ad ham p a a G ad en og sa g d e : »Der gaa r d e t M enn esk e, der k u n har væ r e t i to A ar i T y sk la n d og ik k e m ere kan tæ n k e i sit M od ersm aal.« J a , R y g te t h erom v a r endda g e n n em »en høj P erson« n a a e t G rev Schimmelmann, der for ø v r ig t ik k e se lv k u n d e ta le D a n sk m en altid ta lte T y sk , saa a t d en n e b le v n ø d t til a t sk riv e til S teffen s, b ed e h am væ re fo r sig tig og ik k e m ere tæ nk e p a a T y sk ! H e ru d e i »den lille R u n d d el« h a v d e V en n ern e det h y g g e lig t og ra rt; O eh len sch lå g er sk rev p a a d ette S ted »Sovedrikk en«, »F rejas A lter« og »Thors R ejse til J o tu n h e im « ; m en m a n sa g d e i Sp øg , a t V enn ern e b u rd e la d e sig m a le og hæ n g e u d en fo r H u s e t, lig e­ som m a n saa de v ild e D y r p a a V e ste rb r o g a d e . De b o ed e i. S tu en , d erfor v a r der V in d u essk o d d er , der h v er A fte n b le v lu k k e t for, saa der b le v bæ lgm ørk t. N u h a v d e O eh len sch lå g er d en slem m e V a n e at d røm m e, a t der k om en R ø v e r og to g h am ; fø rst da h an b le v æ ldre og strø g sin A fte n sn a p s og hæ ld te V a n d om S om m eren p a a sin V in , h o ld t d isse m ind re h y g g e lig e D røm m erier op . E n N a t væ k k e d e A dam S teffen s m ed e t fo rfæ rd elig t B rø l. »H vad er der?« — »R øvere,« ra lled e O eh len slch å g er, »de m y rd er m ig!« —