DetGamleKøbenhavn_2

117

lod h an v e l n o g en T id ga a h en og y tr e d e sig da sa g te, m ild t, næ sten fr y g tsom t, m en y d e r st træ ffend e, og m a n m a a tte tilsta a , a t h an h a v d e a fg jo r t S trid en . H a n b eh ersk ed e v irk elig o g sa a , u d en a t v i tilsto d os d et, os alle.« Om Sophie siger B rod eren , a t hun , der næ sten in te t h a v d e læ rt som B a rn , læ rte sig se lv Sp rog, da hu n b le v v o k se n ; m en a t hu n ik k e derfor fo rsøm te sit H u s, n ej, E ta tsr a a d in d e n fe jed e h v e r M orgen sin e G u lv e og la v e d e se lv h e ls t M id d a g sm ad en , h v ilk e t m an sk u ld e forsvæ rg e, naar m an saa h en d es fin e, h v id e Hæ nd er. I G rosserer Gersons tid lig e r e V illa m ed d en m æ g ­ tig e H a v e , h v o r sid en A lh am b ra k om til a t lig g e, b o ed e i A a rh u n d red ets M id te d et g en ia le S k u esp il­ lerp ar Nicolai Peter Nielsen og Anna Helene Dorolliea Nielsen, f. B ren ø e. N . P. Nielsen v a r en i høj Grad m a n g e sid ig t b e­ g a v e t M and, op rin d elig O fficer, m en tid lig o p tæ n d t a f B e g e jstr in g for L itte r a tu r og K u n st, n a v n lig Mu­ sik . D e t v a k te m eg en O p sig t, a t en O fficer v ild e gaa til S cen en , Frederik d. V I fo rla n g te , a t h a n s m ilitæ re Charge ik k e m a a tte næ v n es p a a P la k a te n . S om S k u e ­ sp iller v a r h an sto r; h an fo ren ed e, siger Overskou, i sin S tem m e E lsk e r en s b lø d e In d erlig h ed og H e lte n s fy ld ig e M a lm k lan g , h an b le v d en læ n g e sa v n e d e nor­ d isk e H e lt og E lsk er, som O eh len sch lag er h a v d e se t h am m ed sit D ig te r ø je . Om h an s p erso n lig e E g en sk a b e r h ersk ed e der — som om alle b e ty d e lig e Mænds — d e lte M en inger. M ellem ham og J . L . Hciberg h ersk ed e der e t spæ n d t F o rh o ld ; der er in g en T v iv l om , a t H e ib erg har sig te t til h am v e d S k u esp illeren , der h e n te s af D ø d e n i »En Sjæ l efter D ød en« og op ford res til a t b ed e sit F a d erv o r, in d en h an dør, m en sva rer: »D et k an je g ik k e , jeg har in g en Sufflør«, h v o rp a a D ø d e n siger de b e røm te O r d : »Du klingende Bjælde, du lydende Malm, bered dig til Helvedes hede Kvalm.«