DetGamleKøbenhavn_2

12

Carl Bernhard lod jo n eto p »L ykk en s Y n d lin g« m ød e sin Skæ bn e her, da h an b le v p a a k ø r t af d en frem ­ m ed e D ip lom a ts V o g n , og Goldschmidt la d er i »For i o tte S k illin g H v e d e b r ø d « -sin H e lt fin de L y k k e n paa en M o rg en tu r i K irsebæ rg an g en , der skæ rm ed es af d en g rø n k læ d te V o ld og d e t stille S ta d sg r a v s-V a n d ,

»Stadsgraven«, i Baggrunden ses en Vandledning ført over.

1 m ed en s S o len b erø rte T o p p e n a f T ræ ern e, der hæ v ed e s sig o v e r V o ld en s T op . D e n S am ta le, der u d sp in d er sig m e llem de u n g e 3 M enn esk er, der h in M orgen v an d rer ad R y se n ste n 2 til for a t ta g e e t B a d i K a lv e b o d str a n d s V o v e r , er j y d e r st b e te g n e n d e ; d en , der elsk er d en n e P le t, fører | sit F o r sv a r m od A n g rib eren , der m en er, a t d e tte ku n i er K u n s t, sk a b t af M en n esk eh a an d , ik k e N a tu r , i saa b e g e jstr e d e Ord som : »D et k a n g ern e væ re, a t i; d et er n a r a g tig t af m ig , m en je g find er a ltid d e tte S ted saa d ejlig t. N a a r jeg ser d e tte stille V a n d og