DetGamleKøbenhavn_2

154

Offer a f h am . D erfo r m ø d es nu d isse to K on g eb ø rn , d er a ld rig har se t h in a n d en før, og som nu gaar en u fo ru d seelig F r em tid i M ød e. In g en af d em er klar o v er S itu a tio n e n s A lv o r. Æ n g ste lig s t er v e l hu n , der er r e v e t fra sin M oders stille og stræ n g e H jem for at d rage ud i d en v id e V erd en , h v o r hun sle t in g en kender, fo r a t k n y tt e sin Skæ b n e for L iv e t til en M and , hun ik k e an er, h v em er. S aa træ d er h an h en til h en d e s V o g n for a t byd e h e n d e V e lk om m e n ; h an ser h en d e s frisk e og ind ­ ta g e n d e A n sig t, han stu d se r , og im p u lsiv , som han er, sp rin g er h an til sin e H o fm æ n d s u d e lte F orfæ rd else p a a T rod s a f a lt C erem on iel og E tik e t te in d i V og­ n en til sin B ru d , og d e t u n g e P a r ru ller n o k saa for­ n ø je t af S ted til F red erik sb er g S lo t, h v o r de skal tilb r in g e n o g le D a g e i H v ile , h u n e fter d en anstræn- g e n d e R e jse , b e g g e in d e n d e t lig e saa an stræ n g en d e In d to g i K ø b e n h a v n m ed F e ste r og H y ld e s t og B a ller. M en ak , d e t Æ g te sk a b , der b le v saa sm u k t ind- a u g u r e re t v e d M ød et p a a R o sk ild e L a n d e v e j, blev som b e k e n d t d e t u ly k k e lig s te , d a n sk K on g eh isto rie h a r a t o p v ise . E t A ar er g a a e t. D r o n n in g en har til B u n d s lært sin raa og u d sv æ v e n d e G em a l a t k en d e, K ræ nkelse h ar h an fø je t til K ræ n k else, tr am p e t p a a hendes H je r te har h an , og nu , ju s t som hu n d. 28. Januar 1768 har sk æ n k e t h am en Søn o g L a n d e t en K ron ­ p rin s, er h an d r a g e t af L a n d e for a t m ore sig , m e­ d en s hu n sid d er en e h jem m e p aa F red erik sb erg Slot m ed sin lille Søn . H v a d U n d e r, a t hu n , d en unge liv sg la d e K v in d e , hun i B u n d e n er, fø ler d et, som om T ra n g en til a t le v e L iv e t, g iv e sig h en i Kæ rligh ed og G læd e, er v e d a t sp ræ n g e h en d e s Ind re. A lle de L æ n g sler, hu n a ld rig før har fø lt, v a a g n e r i hende, og h u n v e d ik k e ud eller in d af sig se lv . Og da K o n ­ g en v e n d e r h jem , slø v e r e og e len d ig ere end før, mere væ m m e lig for h en d e end n o g en S in d e, saa bringes