DetGamleKøbenhavn_2

163

v ild e . M ed d isse Id éer g ik h a n til sin O nkel, S lo ts­ fo rv a lte ren , der tæ n k te paa a t træ k k e sig tilb a g e og i de sid ste A ar h a v d e o v e r la d t n a v n lig T ils y n e t m ed d e m a n g e B y g n in g e r til sin d y g tig e og so lid e n y e F u ldm æ g tig , Oehlenschlåger. Voigt v a n d t h e lt Schmiclts H je r te for T a n k en , h an t a lte til d en u n g e K ron p rin s derom , og en sk ø n n e D a g v a r Voigt S lo tsfo r v a lte r m ed d en F o r p lig te lse a t om d a n n e S øn d erm a rk en og sen ere F r ed erik sb er g H a v e i en g elsk S til. Oehlenschlåger, der v e d b le v a t væ re F u ldm æ g tig , sk u ld e m ed en n o g e t h ø jere L øn k o n stitu e r e s som S lo tsfo r v a lte r fo r B y g n in g e r n e , da de sto re A rb ejd er, H a v e r n e frem b ød , v a r fu ld t n ok til en e n k e lt M and s h e le L iv sg e rn in g , og sa a led e s b le v F o r h o ld e t, in d til H a v e r n e i 1815 v a r h e lt fæ rd ig e; da b le v Adam Oehlenschlågers F a d e r fø r st se lv v ir k e lig S lo tsfo r v a lte r. F o r h o ld e t m ellem de to sam a rb ejd en d e , den en e in d en D ø re, d en an d en u d en fo r, v a r a ltid d e t b e d ste ; d e su p p lered e ik k e a len e h in a n d en i deres G ern ing, m en de v a r i N a tu r e l tilstræ k k e lig t fo rsk ellig e til ik k e a t k om m e i O v ere n sstem m else. G am le Oeh­ lenschlåger v a r v a rm b lo d ig , k o lerisk , m u n te r og h y g g e lig i Sam væ r, Voigt en erg isk , stille , o rdkn ap , m en b ra v og jæ v n i al sin Fæ rd . Adam har i sit D ig t »Frederiksberg«, h v o r h an u nd er e t O phold d erud e i 1817 g en o p lev e r sin B a r n d om i E rin d rin g en , o g saa s a t Voigt, d en n e p a a sit F e lt u a lm in d e lig d y g tig e M and, e t sm u k t M ind e — e t D ig t, v i v il citere: Du, som med Trylleseglen i Haand, med den blinkende Spade Ellemosen har skabt til paradisiske Lund; som bortskar det forviklede Krat og i bugtede Flodseng tvang fra Sumpernes Dynd langsomt rislende Vand; gennembrød med en malerisk Busk Alléernes Strækning, sønligt skaanende dog Fædres ærværdige Spor; Urtegaardsmand, fredsalige Voigt, mig møder et Aftryk, hvor jeg gaar, af din Aand, enten i Skyggernes Krog, tæt indslynget af Espens Kvist, eller her, hvor en Udsigt aabner sig solbestraalt over den græsgronne Væng 11*