DetGamleKøbenhavn_2

183

d. VI. k om til a t lø fte . A t d en i de — a f L a n d e ts P e n g e n ø d og and re U ly k k e r — a fb le g ed e F o rh o ld k om til a t ta g e sig en Sm u le la tte r lig ud , isæ r i den o p v o k se n d e U n g d om s Ø jne, er sik k er t; m en a t d et b red e L ag o v erfo r a lle F o r ly ste lse r og S k ik k e er k o n se r v a tiv t, er lig e saa v is t, og der v a r a d sk illig e af de g am le, som v ild e h a v e a n se t d e t for en A rt H ellig b rø d e, om H o ffe t h a v d e b ru d t m ed d en n e Cere­ m on i, som o g saa s a tte Frederik d. VI. i in d erlig ere og m ere d irek te R a p p o r t til F o lk e t og d erv ed g jo rd e en D e l af de k ø n n e og rø rend e d ig terisk e Ord, der lød v e d h an s D ø d , til S a n d h ed , se lv om de E m b e d s- mæ nd og sa g k y n d ig e , der b e d st h a v d e set, h v o r m e g e t der v a r v a n r ø g te t og m isly k k e t lig e sid en 1801, tra k p a a S k u ld ren e og fø lte h a n s D ø d som en L e tte lse . Oehlenschlåger har i fø lg e n d e V ers g iv e t e t n a iv t B ille d e af F o r e stillin g e n , som v e l d et b red e L ag har la d e t sig b e g e jstr e af:

»Nu Sværmen sig paa Stranden med Heftighed fremskyder; forgæves hisset Bajonetten blinker,

en trykker paa den anden, man gennem Busken bryder, paa Græsset gaas, at ej man sig forsinker. Thi Dannebroge vinker. dets røde Flige sig i Bølgen væde. Fredrik og Caroline M aria, V ilhelm ine, kostbare Fragt! I alle Danskes Glæde! Stolt svulmer Purpurfloret med hviden Kors! Thi Kongen staar ved Roret.«

E n M and, som k en d er F o lk e ts H je r te saa g o d t •som g am le Jacob Davidsen, sig er b l. a. om d isse v o r e F o rfæ d res S øn d a g sg læ d er: »H enad K l. 6 om S ø n d a g E fte rm id d a g iled e a lle i sto re M asser n ed til K a n a le n til d e t S ted , h v o r de k o n g e lig e B a a d e la a m ed de h v id k læ d te S lup roere m ed rød e Skæ rf. Og sa a v a re d e d et ik k e læ n g e, før F red erik d. S je tte