DetGamleKøbenhavn_2

186

B en k læ d er. I d en lille K ly n g e , der h a v d e sam let sig v e d B a a d e n — m an str øm m ed e ik k e dengang m a sse v is til H a v e n som nu — og i a a n d elø s Æ refrygt h o ld t P la d se n a ab en , sto d en D am e i fø r ste Bække. H u n n ejed e, K o n g e n sta n d se d e e t Ø jeb lik og sagde: »D et er en v e stin d is k V a rm e i D ag.« — »Ja, m eget v a rm t, D eres M ajestæ t,« sv a r ed e D am en og nejede p a a n y . K o n g e n g ik i B a a d e n , to g B o r e t og bød: »Sæ t af!« L a n g som t g led nu B a a d e n , saa lan g som t, a t v i k u n d e n aa en B ro og se d e a lle r h ø je ste H erskaber sejle in d d erund er og k om m e ud ig en p a a den anden S id e. H o s m ig v a r der se lv fø lg e lig ik k e T a n k e af K r itik ov er d e tte Sku e. D e t en e ste , der undrede m ig , v a r, a t K o n g e n sad n ed i S te d e t for a t sta a op, h ø jt op p e som paa en S k a n se; m en der v a r jo ingen Sk an se. D a v i g ik h jem til V a lb y , h ø rte jeg e t S ty k k e af en S am ta le m e llem F a d e r og M oder. M oder vilde v id e , h v em D am en va r, som K o n g e n h a v d e ta lt til, og je g v a r o g sa a u en d e lig b egæ rlig e fter a t erfare, h v em d en n e m æ rk væ rd ig e, h ø jt sta a e n d e , h ø jt be- n a a d ed e d ø d e lig e k u n d e væ re. M en F a d e r v a r ind e i en g a n sk e a n d en T a n k e g a n g og sa g d e: H a n skulde ik k e h a v e fø r t A rm een o v e r til H o lste n , Napoleon sa g d e h am d e t n ok ! Napoleon sa g d e: H v a d n y tter d et, D e v il p a sse p a a m ig m ed D eres 2 5 ,0 0 0 Mand; p a s p a a D eres H o v e d s ta d ! N e j, h a n sk u ld e over og le g e S o ld a t! Og da h an saa k om h er til K ø b en ­ h a v n , h v o rfo r b le v h an saa ik k e ? H v o rfo r to g han b o r t ig e n og lod d en sta k k e ls Peymann b liv e ? Pey- mann b le v d øm t til D ø d e n , fo rd i h an o v e r g a v B yen ! D e t k an je g ik k e tilg iv e d en S chm o ck ! (E t v an sk elig o v e r sæ tte lig t Ord, som b e ty d e r om tr e n t en ind ­ sk ræ n k et, se lv tillid sfu ld P erso n ). H y s ! sa g d e M oder. H v is d e tte H y s h a v d e H e n s y n til m ig , k om det for sild e. N a tu r lig v is k u n d e F a d e r s Ord ik k e for­ v a n d le m ig fra e t y d m ig t b e u n d r en d e B a rn til en