DetKglKøbenhavnskeKlasselotteri

i, hvem der blev den heldige vinder af hovedgevinsten, har man endnu nogle af de mest begunstigede spilleres navne optegnet. D et store lod, som vandt 10.000 rigsdaler, ejedes 1761 af en skomager­ svend og 1762 af en prokuratorenke. Fra 1764 øgedes hovedgevisten til 15.000 rigsdaler, som samme år blev vundet af en københavnsk isen­ kræmmer Lorentzen. Første oplysning om m indre hæderlig optræden med hensyn til lotteri­ gevinster finder man 1769, da nogle personer havde fået kundskab om, at en skoflikker Philborg i Horsens havde vundet den store gevinst på 15.000 rigsdaler. De opsøgte ham, inden han endnu havde fået under­ retning om sit held, og afkøbte ham lodsedlen for 5000 rigsdaler, ved hvilken transaktion de altså sikrede sig en fortjeneste på 10.000. Opfostringshuset skulle ifølge allerhøjeste forordning beholde lotteri­ privilegiet, indtil ialt 30 lotterier var forløbet. Im idlertid havde Struensee, der efter at være kommet til Danmark fra sin rejse som Christian VII.s læge i løbet af et års tid var blevet næsten almægtig, hvad statsstyret angik, indledt sin gennemgribende reform på alle administrationens fel­ ter. Han foranledigede en væsentlig bedring af fattig- og sygevæsenet og forenklede også, hvad det angik med mindst lige så stor hensynsløshed som dygtighed. Som et led i de magtcentraliserende reformer fratog han Opfostrings­ huset dets lotteriprivilegiums administration, der henlagdes under »det tyske kammer« til udmærket indtægtskilde for staten. Formelt ophævedes privilegiet vel ikke, men i praksis var Opfostringshuset sat ud af spillet. D er blev af lotterifortjenesten afsat en betydelig sum til fattigvæsenet, hvorunder Opfostringshuset, der hidtil havde været rart uafhængigt af de bevilligende myndigheder, henlagdes. Herved forringedes dets kår alvorligt, og det kom til at opleve trange tider. Samtidig hermed ændredes lotte'riet, så det kom til at bestå af to afdelinger: seddellotteriet og sølvlotteriet. I den første afdeling der be­ stod af 28.000 lodder, betaltes såvel indskud som gevinster med rigs­ banksedler og tegn; i sølvlotteriet, der havde 12.000 numre, skete al betaling i rede sølvpenge. I samme år, 1771, som privilegiet til at drive klasselotteriet i praksis blev frataget Opfostringshuset, oprettedes et tallotteri. Den preussiske bankdirektør G. D. F. Koes, der allerede af den foregående regering havde fået løfte om en lotteribevilling her i landet, fik dette tilsagn be­ kræ ftet i et reskript af 12. januar, hvorved han sikredes privilegium for seks år. Uden at gå nærmere ind på tallotteriets indretning — det er iøvrigt den, man i sin enkleste form finder i selskabsspillene — skal det understreges, at dets hovedforskel fra det oprindelige lotteri her i landet,