DetKglKøbenhavnskeKlasselotteri

Hovedkollektionen

Ved den ret store udvidelse af klasselotteriet 1934, (det 251. lotteri), vedtoges det at oprette en hovedkollektion. Dens opgave skulle først og fremmest bestå i at være kollektørerne behjælpelig med at afsætte sedler, som kollektionerne ikke selv var i stand til at sælge. D et viste sig da også, at der bragtes så mange sedler på markedet, at kollektørerne ikke kunne afsætte alle, som blev dem tildelt. Disse overskydende sedler ind- sendtes til hovedkollektionen, hvor eventuelle købere kunne henvende sig og selv udvælge en seddel af den rådige mængde. En overgang var mar­ kedet så mættet, at der gik temmelig lang tid, inden der kunne meldes udsolgt. Trods denne ordning viste det sig, efter at den havde virket en tid, at der påny var en del ledige sedler på markedet. Dette forhold blev sær­ lig udtalt, da vore svenske brødre på grund af verdenskrigens valuta­ restriktioner måtte give afkald på deres danske lodsedler. Samtidig op­ rettede iøvrigt den svenske stat et eget lotteri. Man mente dog ikke, at det hjem lige lykkespil havde nogen påviselig indflydelse på svenskernes lyst til at spille i det kongelige danske klasselotteri, der altid efter deres mening havde været et af de bedste lotterier i samtlige lande — hvad det utvivlsomt også er. Den svenske deltagelse i vort klasselotteri er et interessant kapitel af lotteriets historie. Allerede fra gammel tid fandtes store firmaer, som drev lotteriforret­ ninger på Sverige, og den store udvidelse af klasselotteriet i 1921 ved genforeningen med Sønderjylland skaffede endnu flere svenske kunder til det overskud af lodder, som navnlig opstod i Sønderjylland, hvor kollektionerne langt fra kunne afsætte de tildelte sedler. Disse firmaer blomstrede helt op til sidste verdenskrig og gav deres indehavere store fortjenester. En opgørelse, der blev foretaget i trediverne, viste, at 30 pct. af lotteriets seddelmasse var på svenske hænder.

24