DetKglKøbenhavnskeKlasselotteri

da også forekommet tilfælde, hvor kollektøren er blevet ikendt bøde for at have solgt lodsedler under den planmæssige pris. Hensigten har natur­ ligvis været at kapre spillere i håb om, at de senere ville fortsætte og frem tidig forny lodderne til fuld pris. For tiden er indtægten af en kollektion på 200 lodder 2800 kroner årlig og ville i hvert fald være en kærkommen støtte til en lille pension eller beskedne rentepenge, men heller ikke andet. Im idlertid kommer her­ til for tiden et dyrtidstillæg på ca. 2200 kroner, så den totale indtægt med andre ord er blevet ca. 5000 kroner årligt. Dette dyrtidstillæg koster lotteriet 1,8 million kroner årlig og udredes af de 10 pct., der skulle tilfalde staten, hvorved summen reduceres fra 3,3 til 1,5 m illion kroner. Denne sum bliver derfor det reelle, årlige overskud fra spillet. Kollektørerne får ingen godtgørelse fra lotteriet til kontorhold, lys, ekstra varme, eventuelt telefon og lignende. Man regner med, at de ind­ retter kollektionen i deres private lejlighed, hvilket ofte kan pådrage dem en forhøjelse af huslejen eller betaling for ekstra trappevask og sligt. Ydermere skal den vedkommende tegne kautionsforsikring og forsikrin­ ger mod tyveri, ran og røveri for de værdier og penge tilhørende klasse­ lotteriet, som opbevares hos kollektøren. D er ydes ikke hjæ lp fra klasse­ lotteriet til betaling af vikar i tilfæ lde af kollektørens sygdom. Al assi­ stance må betales af kollektøren selv. Nogen guldgrube er tildelingen af en kollektion altså ikke. N år en vordende kollektør får meddelelse om, at der bliver tilstået den pågældende en kollektion, gøres tildelingen afhængig af, at vedkom­ mende efter en angivet tidsfrist skal kunne bestå en slags eksamen, der godtgør, at ansøgeren virkelig er i stand til at klare de opgaver, der er forbundne med drift af kollektionen. Denne eksamen er slet ikke let. I det hele taget kan man sige, at den om fattende viden og især kendskabet til en kollektørs specielle regnskabsmæssige hverv faktisk kræver et ikke ringe studium. Da salg af lodsedlerne udelukkende sker fra kollektionerne, kan der vel være grund til her at komme lidt ind på sedlernes fordeling. I dette jubilæumsår er kollektørernes antal 805, hvoraf halvdelen findes i hovedstaden og halvdelen spredt over det øvrige land. Som før nævnt består lotteriet af 159-000 lodder, altså ca. 200 til hver kollektion. Disse lodder er im idlertid fordelt på et langt større antal sedler, nemlig for tiden: 13,000 hele sedler, 53.100 halve, 362.000 kvarte og 231.600 otten­ dedels lodder, ialt 669.700 sedler. Set fra et andet synspunkt deles samtlige lodder i de ordinære og de gennemgående. Ved ordinære lodder forstår man dem, der fornyes fra

28