S_VorFrelsersKirkeIKjøbenhavn_1896
Guds Hus manglede dog endnu to Poster, nemlig e t S p ir p a a T a a r n e t og en Prædikestol af Marmor, som Kristian d. 5te selv havde lovet at skænke Kirken. Til Anskaffelsen h e ra f ønskede man saa hjertelig Middel og Udveje, som de i sig selv vare fornødne og vilde blive en sto r og herlig Sir for Kirken og til uafladelig E rindring med Ære og Berømmelse i T iden, da Kirken selv „er en af de smukkeste Kirker, som man véd af at sige“ . Ved Hjælp af de Bøder for unødig Trætte, som ved Frd. af 21. Juli 1714 skænkedes Kirken, blev den i S tand til at betale sin Gæld p a a de 5,000 Rdl. nær, som den laan te af Ju stitsk assen 1743; men den havde ingen Midler til at bekoste Spir og Prædikestol. Magistraten søgte derfor om, at Gælden til Ju stitskassen m aatte bero uden Renter, til P rædikestolen var udført og betalt; at de Kirken tillagte Bøder m aatte vedblive at tilfalde den , saa længe den havde Gæld; og at Magistraten maatte optage Laan til Prædikestolens og Spirets Udførelse. Dette Spir vilde ikke mindre sire baade Kirken og S taden end glæde dens Indvaane re og blive hø jst nyttigt for de mange sejlende, som komme af Østersøen, hvo r efter baade Rigets egne og fremmede sejlende i mange Aar havde længtes og ønsket, og tillige blev det en stor Sir for Hans Majestæts eget Slot, siden samme der vilde falde i Øje syn. Dette med andet mere vilde forøge Hans Majestæts Rege rings Gloire, at der blev fuldkommet i Kong Kristian d. 6 tes allernaadigste Regeringstid, hvad Hans Majestæts allerkæreste Herr Farfader, Kong K ristian d. 5te saa kristeligen havde begyndt og sa t i Værk. I øvrigt henstillede Magistraten, om Spiret skulde udføres efter den ældre Model, som opbevaredes paa Raad- huset, eller p aa anden Maade. Gennem Gehejmeraad J. L. Hol stein svaredes der imidlertid, at det maatte bero med de p a a tænkte Arbejder, indtil de 5,000 Rdl. vare tilbagebetalte; men 30. Jan. 1745 tilskrev Holstein paany Magistraten, at, da dette var Kirkens eneste Gæld, som formentes inden kort Tid at kunne blive afgjort, havde Kongen væ ret betænkt p a a , at T aa rne t kunde forsynes med et Spir, hvorfor h an ønskede et Overslag over Bekostningen indsend t til Kancelliet. Efterat et saad an t d. 8 . Febr. var indsendt, lydende p aa 15,500 Rdl., hvilede Sagen i 2 Aar. Da Frederik cl. 5te havde besteget T ronen , meddeltes det Magistraten cl. 16. Maj 1747 af Gehejmeraaderne Holstein og Schulin, at Kongen havde skænket 5,000 Rdl. til Hjælp til T aa rne ts Opbyggelse, hvorhos Magistraten fik Befaling til at gøre Forestilling om, hvorledes clen øvrige Sum kunde til vejebringes. Denne Forestilling indsend tes allerede 20. Maj og gik ud p aa at faa Penge til L aans af Justitskassen uden Renter, da Kirken havde tab t meget i Indtægter af Bøder siden Kassens Oprettelse; endvidere, at alle Boslodcler og høje Bøder i Kongens Riger og Lande herefter alene skulde tilfalde Kir ken, og endelig, at clet, som da Kirken blev opført, maatte være Magistraten tilladt at optage de nødvendige Laan. S idst nævnte Tilladelse bevilgedes ved kgl. Resol. af 9. Juni ligesom Indsam ling af Penge ved Kollekt; desuden bevilgecles Tilladelse til at afhænde to Stykker af P ladsen foran Kirken, det ene til Børnehuset. 14. Juni 1747 indstillede Magistraten til Kongen, at Oberst og Hofbygmester Lauritz de Thu rah maatte gaa den til H aande, da clet var højlig om at gøre, at Spiret blev opført saa forsvarligt som muligt til Hs. Majestæts aller- naad igste Fornøjelse og S tadens Sir. Thurah havde erklæret sig villig hertil, saafrem t Kongen tillod det, hvilket ogsaa skete 30. Jun i; men h an opgav clen gamle Model og udarbejdede selv en ny, hvis Bekostning h an beregnede til c. 25,857 Rdl. Hofbygmester Eigtved foreslog, at Materialet skulle være F ed t
Bog, Kap. 8 , om Salomons Tempels Indvielse, og en tredje P ræ st Esræ Bog, Kap. 3 og 6 om det nye Tempels Indvielse; efter hver Oplæsning spilledes et Vers af S a lm en : „Dig være Lov og P r is “ . Efterat B iskoppen havde ho ldt en Tale, hvori han udlagde Zach. Kap. 4, V. 7—9, blev Salmen: „Nu er os Gud m iskundelig“ afsungen, og Gejstligheden, aflagde Messe klæderne. Derpaa begyndte den sædvanlige Søndagsguds tjeneste , hvorunder Biskoppen prædikede fra Prædikestolen og til Slutning indviede Kirke, P ræd ikesto l, Skriftestol, Alter og Døbefont, og efter han s Tale b læ stes: ,,'Te deum laud am u s“ . Da G udstjenesten var til Ende, in toneredes „med a llerstø rste Fryd og Jubel“ baade i Kirken og udenfor, og der blev af sunget et dertil komponeret Musikstykke, hvo rpaa Gejstligheden ledsagede Kongen og den kgl. Familie ud af Kirken, og Mu sikken vedblev, s a a længe Herskabet kunde ø jn e s1). Selve Kong K ristian d. 5tes Dagbog om taler Kirke-Ind vielsen, „hvilken Inaugu ration varede henved 7 T im er“ ; dette bekræftes af en tysk, rimeligvis af en Kammertjener ført Dag bog, der m eddeler, at Hoffet ho ldt ud fra Kl. 9 til henimod Kl. 4V2, — „und die Herrschaften h a tten den ganzen Tag weder E ssen noch Trinken g eno ssen“ 2). Da Kirken blev indviet, var den dog ikke helt færdig. Saaledes blev der først i Juni opsat Himmel over P ræd ike sto len , ligesom K irkedørene først da bleve beslaaede. 1697 opsattes der en Kobberskive under Hvælvingen ved Orgel værket til „den runde U hrv iser“ , og kort efter en anden Kobberskive til at vise Kvarter og Minutter, og der blev ud betalt Jan Mercke Uhrmager 1,000 Rdl. og senere yderligere 790 Rdl. for Uh rvæ rket3). Ved Kirkens Indvielse havde man laan t et Orgel i Holger Vinds Gaard i Kann ikestræde, og i Juni 1696 købtes et Positiv p aa 5 Stemmer for 30 Rdl. af Organisten ved Frue Kirke David Bernhard Neder, hvilket dog først blev rep a re re t af Orgelbygger Pete r P e te rsen Botzen. Derhos bestiltes der et sto rt Orgel af den sidstnævnte og han s B roder Johan, der var Organist ved St. Petri Kirke; dette kostede 4,300 Rdl. og var færdigt sidst p aa Aaret 1697. 1698 —99 fik Chr. Nerger for S tukkaturarbejde ved Orgelværket 806R.dk Selve Orgelet opsattes i Aarene 1698— 1700 af de to B rødre Bo tzen , hvem der herfor udbetaltes 1,957 Rdl. I en Indstilling til Kong K ristian d. 6 te af 30. Sept. 1744 mindede Magistraten om, at Kirken ved Kristian d. 5tes Omsorg var bleven bygget og forsynet med et kunstigt og anseligt Orgelværk, i Frederik d. 4des Regeringstid bleven prydet med et ko stba rt og prægtigt Marmoralter, som fast ikke havde sin Lige, — at en anden gudfrygtig Pe rson havde reg a leret Kirken med en Døbefont af A labast; ja, Kirkens Mangel og Nødtørft havde ogsaa været optaget i Hans Majestæts sæ rdeles naadige E rindring , idet h an ved sin Regerings Til træde lse ikke alene lod en Del S irater ved og omkring Alteret forgylde, men endog ved samme Tid udlod sig med sin aller- naadigste Mening om at ville lade flere Naadetegn se imod Kirken, hvoraf ogsaa var fulgt Tilladelsen til et Laan af Ju s tits kassen p aa 5,000 Rdl. til at afbetale Gælden. Men dette 1) For Musiken ved Indvielsen ses der at være betalt til Kongens Puken- slagere og Trompetere 12 Rdl., til Kantoren og hans Medhjælpere 20 Rdl. og til Stadens Instrumentister 16 Rdl. 2) Nyt hist. Tidsskr. II. 566. 3) I Jan. 1696 blev der skænket en Pengegave til Hans Jørgen Maler, som13. Decbr. 1695 tilligemed sin Dreng faldt ned med Stillingen fra en Højde af 24 Alen, da han var i Færd med de øverste Billeder i Koret, og næsten slog sig fordærvet.
Made with FlippingBook