CE Maskindirektiv 2006-42-EF

Artikel 11 (fortsat) . . .

2. Medlemsstaten underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om denne foranstaltning og anfører grundene til beslutningen, herunder navnlig om den manglende overensstemmelse skyldes: a) manglende opfyldelse af de i artikel 5, stk. 1, litra a), omhandlede væsentlige krav b) fejlagtig anvendelse af de i artikel 7, stk. 2, omhandlede harmoniserede standarder c) en mangel ved selve de i artikel 7, stk. 2, omhandlede harmoniserede standarder. 3. Kommissionen holder hurtigst muligt samråd med de berørte parter. Kommissionen konstaterer efter dette samråd, om de foranstaltninger, medlemsstaten har truffet, er berettigede, og meddeler den medlemsstat, som tog initiativet, de øvrige medlemsstater samt fabrikanten eller dennes repræsentant sin afgørelse. . . . § 123 Sikkerhedsproceduren I artikel 11, stk. 2 og 3, fastlægges proceduren, der skal følges på EU-plan, når der træffes en national foranstaltning i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1. Den pågældende medlemsstat skal underrette Europa-Kommissionen om foranstaltningen og angive grundene til den. Underretningen skal videresendes til Kommissionen af den pågældende medlemsstats faste repræsentation ved Den Europæiske Union. Samtidig skal de øvrige medlemsstater informeres. Informationen kan formidles via ADCO-gruppen for maskiner ved hjælp af CIRCA-systemet – jf. § 146: kommentarer til artikel 21. ADCO-gruppen for maskiner har udarbejdet en særlig formular til at hjælpe medlemsstaterne med at formidle den nødvendige information. I underretningen skal tydeligt angives, hvilke væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav maskinen ikke overholder, og der skal gøres rede for arten af de risici, som den manglende overholdelse giver anledning til. Hvis markedsovervågningsmyndighederne har vurderet maskinens overensstemmelse under henvisning til specifikationerne i en harmoniseret standard, skal de relevante bestemmelser i standarden også angives. For at Kommissionen kan gennemføre sin undersøgelse uden forsinkelse, skal de nationale myndigheder videresende alle relevante dokumenter sammen med underretningen. Der kan være tale om: − fotografier eller tegninger af den pågældende maskine, der viser CE- mærkningen og de omhandlede fejl − en kopi af EF-overensstemmelseserklæringen − EF-typeafprøvningsattesten eller godkendelsesbeviset for fabrikantens fulde kvalitetssikringssystem (hvis relevant) − de relevante elementer af fabrikantens tekniske dossier, hvis de er til rådighed − de relevante uddrag af fabrikantens brugsanvisning

104

Made with