CE Maskindirektiv 2006-42-EF

Før sådanne foranstaltninger vedtages af Kommissionen, forelægges de Europa- Parlamentet og Rådet til kontrol. Europa-Parlamentet eller Rådet kan modsætte sig udkastene til foranstaltninger, der foreslås af Kommissionen med den begrundelse, at de overskrider de gennemførelsesbeføjelser, der gives i direktivet, at de ikke er forenelige med direktivets mål eller indhold eller ikke overholder subsidiaritets- eller proportionalitetsprincippet. I tilfælde af modstand kan Kommissionen forelægge et ændret udkast eller fremlægge et lovforslag. Hvis udkastet ikke møder modstand fra Europa-Parlamentet og Rådet inden for tre måneder, vedtager Kommissionen foranstaltningen. § 148 Arbejdsgruppen om maskiner Arbejdsgruppen om maskiner nedsættes af Maskinkomiteen for at gøre det muligt for observatører fra erhvervslivet, standardiseringsorganisationerne og de bemyndigede organer at deltage i drøftelserne om problemer vedrørende den praktiske anvendelse af maskindirektivet. I praksis er Arbejdsgruppen om maskiner det hyppigst benyttede forum for drøftelser om anvendelsen af direktivet på EU-plan. Ligesom Maskinkomiteen har Arbejdsgruppen om maskiner en repræsentant for Kommissionen som formand og er sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne. Repræsentanter for EFTA-landene, kandidatlandene og lande med formelle aftaler med EU deltager med observatørstatus. Sammenslutninger af maskinfabrikanter på europæisk plan deltager som observatører og indbydes til at deltage i møderne for at fremlægge information og synspunkter om specifikke emner, der er til behandling. Repræsentanter for de europæiske standardiseringsorganisationer er også til stede for at give oplysninger og svare på spørgsmål, der stilles af medlemsstaterne om standarderne. De bemyndigede organer er repræsenteret ved Koordineringsgruppen for bemyndigede organer for Maskiner (NB-M), som aflægger rapport om Koordineringsgruppens arbejde, registrerer Arbejdsgruppens holdning til brugsanbefalingerne (RfU'erne), som forelægges Arbejdsgruppen til godkendelse, og stiller spørgsmål til Arbejdsgruppen om fortolkningen af direktivet. Desuden indbydes fagforeninger og repræsentanter for forbrugerbeskyttelsesorganisationer til at formidle de synspunkter, som slutbrugerne af maskinerne måtte have. De emner, der hyppigst drøftes af Arbejdsgruppen om maskiner, er: − præcisering af direktivets anvendelsesområde og overensstemmelsesvurderingsprocedurer med hensyn til bestemte produktkategorier − spørgsmål i forbindelse med udformning af harmoniserede standarder for maskiner − udtalelser om formelle indsigelser mod harmoniserede standarder – jf. § 120: kommentarer til artikel 10. Arbejdsgruppen om maskiner holder møde to eller tre gange om året i Bruxelles. Arbejdsdokumenterne til brug ved møderne i Arbejdsgruppen om maskiner rundsendes til medlemmerne af gruppen igennem maskindirektivdelen af Kommissionens onlineinformationssystem CIRCA. Organisationer, der repræsenterer maskininteressenter på EU-plan, har adgang til disse dokumenter. Andre interessenter kan anmode om dokumenterne hos deres respektive repræsentative organisationer. Kommissionen eller Arbejdsgruppen om maskiner må ikke tages til

127

Made with