CE Maskindirektiv 2006-42-EF

1.2.2

Betjeningsanordninger (fortsat)

. . . Operatøren skal fra hver betjeningsplads være i stand til at sikre sig, at ingen befinder sig i de farlige områder, eller styresystemet skal være konstrueret og fremstillet således, at igangsætning forhindres, så længe nogen befinder sig i de farlige områder. Hvis dette er umuligt, skal der, inden maskinen sætter i gang, udløses et lyd- og/eller visuelt signal.. De udsatte personer skal have tilstrækkelig tid til at forlade det farlige område eller forhindre maskinens igangsætning. . . . § 195 Farlige områders synlighed under igangsætning I overensstemmelse med punkt 1.1.2, litra b), skal fabrikanten først og fremmest fjerne eller mindske risiciene, f.eks. ved at konstruere maskinen således, at det ikke er nødvendigt, at personer træder ind i maskinens farlige områder – jf. § 239: kommentarer til bilag I, punkt 1.6.1 – eller ved at montere afskærmninger og/eller beskyttelsesudstyr til at detektere personer i det farlige område og forhindre igangsætning, så længe nogen befinder sig heri. Det er imidlertid ikke altid muligt at træffe sådanne foranstaltninger. Hvis der er risiko for, at personer kan træde ind i de farlige områder, kan operatøren takket være kravet i femte og sjette afsnit i punkt 1.2.2 inden igangsætning sikre sig, at ingen befinder sig i de farlige områder. De pågældende personer kan være andre produktionsoperatører eller andre udsatte personer, såsom vedligeholdelsesoperatører. Hvis der er tale om farlige områder i maskinens omgivelser, kan de udsatte personer omfatte andre tilstedeværende – jf. § 165: kommentarer til bilag I, punkt 1.1.1, litra b). Hvis det ikke er muligt at konstruere maskinen på en sådan måde, at den operatør, der igangsætter maskinen, har direkte udsyn over de farlige områder fra betjeningspladsen, kan der monteres hjælpemidler til indirekte udsyn, f.eks. spejle eller kameraovervågning (CCTV). I denne henseende skal det bemærkes, at supplerende krav til udsyn fra mobile maskiners førerplads er fastlagt i punkt 3.2.1. Når det ikke er muligt at sikre direkte eller indirekte udsyn over de farlige områder fra betjeningspladserne, skal der forud for maskinens igangsætning udløses et lyd- eller lyssignal (eller begge) med tilstrækkelig tid mellem signalet og maskinens igangsætning eller bevægelse, til at udsatte personer har tid til at forlade de farlige områder, eller – hvis dette ikke er muligt – til at maskinens igangsætning hindres, f.eks. ved hjælp af en nødstopanordning i det farlige område – jf. § 202: kommentarer til bilag I, punkt 1.2.4.3. Specifikationer for lyd- og lyssignaler er anført i standard EN 981 120 . I tilfælde af at der gennemføres vedligeholdelsesoperationer i maskiners farlige områder, skal der monteres specifikke midler til at forhindre utilsigtet igangsætning af maskinen eller dele af maskinen – jf. § 241: kommentarer til bilag I, punkt 1.6.3.

120 EN 981:1996+A1:2008 – Maskinsikkerhed – Systemer for akustiske og visuelle fare- og informationssignaler.

172

Made with