CE Maskindirektiv 2006-42-EF

1.2.4.2 Driftsstop Når det af driftsårsager er nødvendigt, at stopordren ikke afbryder energitilførslen til drivanordningerne, skal stoptilstanden overvåges og opretholdes. § 201 Driftsstop I henhold til punkt 1.2.4.2 kan det af driftsårsager, f.eks. for at give mulighed for en nemmere eller hurtigere start efter et stop, være nødvendigt ud over den normale betjeningsanordning til stop i henhold til punkt 1.2.4.1 at have en betjeningsanordning til stop, der ikke afbryder energitilførslen til funktions- eller drivanordningerne. Da et svigt i styresystemet i dette tilfælde kan føre til utilsigtet igangsætning, skal styresystemet have midler til overvågning af stoptilstanden med henblik på at sikre, at maskinen forbliver standset, indtil den tilsigtet genstartes med startanordningen til start. Den del af styresystemet, der har med overvågning at gøre, skal betragtes som en sikkerhedsrelateret del af styresystemet og skal have et hensigtsmæssigt sikkerhedsniveau – jf. § 184: kommentarer til bilag I, punkt 1.2.1. Nødstop En maskine skal være forsynet med et eller flere nødstop, hvormed farlige situationer og farlige situationer under udvikling kan forhindres. Denne forpligtelse gælder ikke for: − maskiner, hvor risikoen ikke kan mindskes ved montering af nødstop, enten fordi dette ikke nedsætter den normale stoptid, eller fordi det ikke gør det muligt at træffe de særlige foranstaltninger, risikoen kræver − bærbare håndholdte og eller håndførte maskiner. Nødstoppet skal: − omfatte let genkendelige og klart synlige betjeningsanordninger, som er hurtige at komme til − forårsage stop af den faretruende proces på så kort tid som muligt uden at medføre yderligere risiko − om nødvendigt igangsætte eller gøre det muligt at igangsætte visse beskyttelsestiltag. Nødstopanordningen skal være indrettet således, at den efter stopordre forbliver i stopstilling, til den bevidst tilbagestilles. Anordningen må ikke kunne blokeres, uden at stopordre udløses. Nødstoppet må kun kunne tilbagestilles ved en bevidst handling, og denne tilbagestilling må ikke bevirke, at maskinen går i gang, men kun muliggøre, at den kan starte igen. Nødstopfunktionen skal være til rådighed og virke til enhver tid uanset driftsmåde. Nødstopanordningerne skal supplere andre sikkerhedsforanstaltninger og ikke erstatte dem. 1.2.4.3

177

Made with