CE Maskindirektiv 2006-42-EF

nødstoppet, der skal være tilgængeligt, uanset hvilken betjenings- eller driftsmåde der er valgt. Andet afsnit i punkt 1.2.5 finder anvendelse på betjeningsmåder, der kræver forskellige beskyttelsesforanstaltninger og arbejdsprocedurer der har forskellig påvirkning af sikkerheden. Eksempelvis kan det i forbindelse med en driftsmåde med manuel fremføring af arbejdsemner være hensigtsmæssigt at sikre maskinen med bevægelige afskærmninger med tvangskobling eller beskyttelsesudstyr, såsom optoelektronisk beskyttelsesudstyr eller tohåndsbetjeninger. I forbindelse med en driftsmåde med automatisk fremføring vil anvendelsen af en tohåndsbetjening som primært beskyttelsesudstyr sandsynligvis ikke være acceptabel. Justerings- eller vedligeholdelsesmåder kan gøre det muligt at betjene visse af maskinens funktioner med åbne afskærmninger eller med frakoblet beskyttelsesudstyr eller ved hjælp af en særlig betjeningsanordning, såsom en håndholdt betjeningsanordning eller en fjernbetjening, i stedet for de betjeningsanordninger, der anvendes ved normal drift. I disse tilfælde må hver stilling på omskifteren kun svare til en enkelt betjenings- eller driftsmåde, og det skal være muligt at aflåse omskifteren i den enkelte stilling. Udstyret skal endvidere være forsynet med indikatorer, der gør det klart for operatørerne, hvilken betjenings- eller driftsmåde der er valgt – jf. § 194: kommentarer til bilag I, punkt 1.2.2, fjerde afsnit. Tredje afsnit i punkt 1.2.5 giver mulighed for, at valget af en betjenings- eller driftsmåde, f.eks. en justerings- eller vedligeholdelsesmåde, som alternativ til en fysisk låsbar omskifter, kan forbeholdes særligt uddannede og autoriserede operatører ved hjælp at andre midler, f.eks. en adgangskode. Fjerde afsnit i punkt 1.2.5 fastlægger fire betingelser, der skal være opfyldt samtidig, hvis en maskine skal kunne fungere i en betjenings- eller driftsmåde, mens afskærmningerne er flyttet eller fjernet, eller mens beskyttelsesudstyr er frakoblet: − I henhold til den første betingelse skal alle andre betjenings- eller driftsmåder være udelukket. − Den anden betingelse skal sikre, at operatøren bevarer fuld kontrol over de farlige funktioner til enhver tid. − I henhold til den tredje betingelse skal der kompenseres for frakoblingen af det normale beskyttelsesudstyr ved hjælp af andre beskyttelsesforanstaltninger, herunder nedsat hastighed og/eller trinvis betjening af de bevægelige dele. Beskyttelsen skal opretholdes for farlige dele, adgang ikke er nødvendig. − I henhold til den fjerde betingelse skal omskifteren ikke blot udelukke alle andre betjeningsmåder, men også sensorer på maskinen, der ellers kan udløse bevægelser eller andre farlige funktioner i maskinen eller dele af maskinen under den pågældende operation. Femte afsnit i punkt 1.2.5 finder anvendelse, hvis der er brug for en driftsmåde, hvor en del af det normale beskyttelsesudstyr er frakoblet, og hvor en eller flere af de fire betingelser i fjerde afsnit ikke kan opfyldes. I dette tilfælde skal maskinen være forsynet med andre beskyttelsesforanstaltninger for at sikre, at operatørens arbejdsområde er sikkert. Det skal understreges, at disse foranstaltninger skal være integreret i maskinens konstruktion og fremstilling, og at det ikke i dette tilfælde er

181

Made with