CE Maskindirektiv 2006-42-EF

tilstrækkeligt blot at forlade sig på brugsanvisningen, advarsler på maskinen eller uddannelse af operatørerne.

1.2.6 Svigt i energitilførslen Afbrydelse, genetablering efter afbrydelse eller variation, opad eller nedad, i energitilførslen til maskinen må ikke skabe farlige situationer. Der skal tages særligt hensyn til følgende: − maskinen må ikke utilsigtet gå i gang − maskinens parametre må ikke ændre sig ukontrolleret, hvis en sådan ændring kan føre til farlige situationer − stop af maskinen må ikke forhindres, hvis der allerede er givet ordre hertil − ingen bevægelige dele i maskinen eller arbejdsemner, som maskinen holder, må falde ned eller udslynges. − automatisk eller manuelt stop af de bevægelige dele må ikke hindres. − beskyttelsesudstyret skal fortsat være fuldt ud effektivt eller udløse et stop. § 205 Svigt i energitilførslen Punkt 1.2.6 omhandler farlige situationer, der kan opstå i forbindelse med svigt i energitilførslen eller efter et sådant svigt. Første afsnit indeholder det grundlæggende krav, at afbrydelse, genetablering efter afbrydelse eller udsving i energitilførslen til maskinen ikke må skabe farlige situationer. Energitilførslen kan blive afbrudt som følge af en lokal eller generel strømafbrydelse som følge af svigt i andre energikilder, såsom damp, trykluft, hydraulikvæske osv. Udsving i energitilførslen kan omfatte variationer i spænding eller frekvens i strømtilførslen, trykvariationer i damp, trykluft, hydraulikvæske osv. Med henblik på at opfylde dette krav skal fabrikantens risikovurdering omfatte en analyse af maskinens mulige adfærd i sådanne tilfælde, og maskinen skal være konstrueret og fremstillet således, at der ikke kan opstå farlige situationer. De seks led i andet afsnit i punkt 1.2.6 henviser til visse almindeligt forekommende farlige situationer, der kan opstå i forbindelse med energisvigt. Det skal understreges, at listen kun er vejledende. Det skal også bemærkes, at disse farlige situationer er de samme som dem, der er nævnt i punkt 1.2.1, andet afsnit, for så vidt angår styresystemernes sikkerhed og pålidelighed, og at visse af de nødvendige udformningsmæssige foranstaltninger således kan være fælles for begge krav. − Første led henviser til risikoen for, at maskinen går i gang uventet. Denne situation forekommer som oftest, når energitilførslen genetableres efter en afbrydelse. Styresystemet skal derfor være konstrueret således, at afbrydelsen af energitilførslen automatisk forhindrer enhver start, indtil maskinen er startet med betjeningsanordningen til start. − Andet led henviser til tilfælde, hvor energitilførslen er nødvendig for at holde visse af maskinens parametre, såsom tryk eller temperatur, inden for sikre grænser. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at sørge for en reserveenergitilførsel til

182

Made with