CE Maskindirektiv 2006-42-EF

I henhold til punkt 1.5.3 skal en fabrikant vurdere og forebygge enhver risiko, der kan opstå ved disse energikilder. I standard EN 982 er der anført generelle specifikationer for hydrauliske systemer 138 , og i standard EN 983 er der anført generelle specifikationer for pneumatiske systemer 139 . Ud over de generelle krav i punkt 1.5.3 er der i punkt 5.5 fastlagt supplerende krav til interne forbrændingsmotorer til maskiner bestemt til anvendelse under jorden. Monteringsfejl Fejl ved montering eller genmontering af visse dele, som kan medføre risici, skal umuliggøres ved konstruktionen og fremstillingen af disse dele, og hvis dette ikke lader sig gøre, ved oplysninger, der anføres på selve delene og/eller indbygningenhederne. De samme oplysninger skal være anført på de bevægelige dele og/eller deres indbygningsenhed, når det er nødvendigt at kende omdrejningsretningen for at undgå en risiko. Brugsanvisningen skal i givet fald indeholde yderligere oplysninger om disse risici. Hvis fejlagtig tilslutning kan indebære en risiko, skal forkert samling umuliggøres ved selve konstruktionen, og hvis dette ikke lader sig gøre, ved oplysning på de elementer, der skal forbindes og, hvor det er hensigtsmæssigt, på fastgørelsesmidlerne. § 225 Monteringsfejl Kravet i første afsnit i punkt 1.5.4 omhandler risici, der opstår, når der monteres dele på maskinen under installationen af denne, eller når delene genmonteres efter flytning af maskinen til et nyt sted eller efter at være blevet fjernet med henblik på vedligeholdelse. Kravet finder anvendelse på maskindele, der skal monteres eller flyttes og genmonteres af brugeren eller under dennes kontrol. Korrekt montering af andre dele skal sikres gennem fabrikantens eget produktionssystem. Hvis en fejlagtig montering eller genmontering er forventelig og kan indebære en risiko, skal dette så vidt muligt hindres i kraft af konstruktionen og fremstillingen af maskinen og de pågældende dele og deres fastgørelsessystemer. Eksempelvis kan man ved at udforme den del, der skal monteres, og den modtagende del af maskinen asymmetrisk, så de kun passer ind i hinanden, sikre, at delen ikke kan monteres forkert. Anvendelse af særskilte fastgørelsessystemer til dele, der risikerer at blive forvekslet, kan give samme effekt. Hvis en konstruktionsløsning ikke kan anvendes, skal de informationer, der er nødvendige for at forhindre monteringsfejl, være anført på maskindelene eller deres indbygningsdele. I henhold til anden sætning i første afsnit i punkt 1.5.4 finder samme krav anvendelse på bevægelige dele, herunder kæder og bånd, der skal monteres i en bestemt retning. 138 EN 982:1996+A1:2008 – Maskinsikkerhed – Sikkerhedskrav til hydrauliske og pneumatiske systemer og komponenter – Hydraulik. 139 EN 983:1996+A1:2008 – Maskinsikkerhed – Sikkerhedskrav til hydrauliske og pneumatiske systemer og komponenter – Pneumatik. 1.5.4

201

Made with