CE Maskindirektiv 2006-42-EF

lovgivningen om kontrol med våben, som ikke gælder for udstyr, der udelukkende er beregnet til industriel eller teknisk brug. Patrondrevne fastgørelsesmaskiner og andre slagmaskiner, der er beregnet til industriel eller teknisk brug, som var undtaget fra det oprindelige maskindirektiv ved direktiv 91/368/EØF om ændring af maskindirektivet, bliver hermed nu omfattet af anvendelsesområdet for det nye maskindirektiv. Derudover er der til bilag I føjet en række væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav vedrørende specifikke risici ved patrondrevne bærbare fastgørelsesmaskiner og andre slagmaskiner. Det skal bemærkes, at disse krav gælder både patrondrevne fastgørelses- og slagmaskiner og maskiner af samme type, hvor der bruges andre energikilder – jf. § 280: kommentarer til bilag I, punkt 2.2.2. Med hensyn til overensstemmelsesvurderingen af disse maskiner skal det bemærkes, at bærbare patrondrevne fastgørelsesmaskiner og andre slagmaskiner er opført på en liste i bilag IV, punkt 18 – jf. § 388: kommentarer til bilag IV, punkt 18. Med hensyn til overgangsordningerne, der nævnes i sidste sætning i sjette betragtning – jf. § 154: kommentarer til artikel 27. (7) Dette direktiv finder ikke anvendelse på løft af personer ved hjælp af maskiner, der ikke er konstrueret hertil. Dette berører dog ikke medlemsstaternes ret til i overensstemmelse med traktaten at træffe nationale foranstaltninger med hensyn til sådanne maskiner med henblik på gennemførelse af Rådets direktiv 89/655/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) [7]. § 10 Udstyr beregnet til løft af personer med maskiner, der er beregnet til løft af gods Undtagelsesvis brug af godsførende maskiner til løft af personer kan være underlagt nationale bestemmelser om gennemførelsen af direktiv 2009/104/EF – jf. § 140: kommentarer til artikel 15. Betragtning 7 indebærer, at udstyr, der markedsføres til denne undtagelsesvise brug med godsførende maskiner, ikke er omfattet af maskindirektivets anvendelsesområde. Markedsføring af sådant udstyr kan derfor være underlagt nationale bestemmelser. Udstyr til nævnte undtagelsesvise brug bør skelnes fra udskifteligt udstyr beregnet til at blive koblet sammen med en maskine til løft for at give denne en personløftefunktion. Denne type udskifteligt udstyr falder ind under maskindirektivet 8 – jf. § 388: kommentarer til bilag IV, punkt 17. [7] EFT L 393 af 30.12.1989, s. 13. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/45/EF (EFT L 195 af 19.7.2001, s. 46).

8 Se det vejledende dokument om udskifteligt udstyr til løft af personer og udstyr brugt til løft af personer med maskiner, der er beregnet til løft af gods: http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/mechanical/files/machinery/interchangeable_equipment_lifting_p ersons_-_lifting_goods_dec_2009_en.pdf

17

Made with