CE Maskindirektiv 2006-42-EF

Artikel 2, litra a) – første led "maskine"

− en samling af indbyrdes forbundne dele eller komponenter, hvoraf mindst en er bevægelig, forsynet med eller beregnet til at blive forsynet med et andet drivsystem end den menneskelige eller animalske kraft anvendt direkte, og samlet således, at de er indbyrdes forbundne med henblik på en nærmere fastlagt anvendelse . . . § 35 Grundlæggende definition Det første led af definitionen på maskine omfatter følgende elementer: . . . en samling . . af indbyrdes forbundne dele eller komponenter. . . Produkter, hvor dele eller komponenter ikke er indbyrdes forbundne i en samling, betragtes ikke som en maskine. Dette udelukker ikke maskiner, der leveres med visse dele afmonteret med henblik på opbevaring eller transport. I sådanne tilfælde skal maskinen være konstrueret og fremstillet så monteringsfejl forhindres, når de adskilte dele skal samles. Det er særlig vigtigt, hvis maskinen er beregnet til uuddannede, ikkeprofessionelle brugere. Fabrikanten skal også levere en tilstrækkelig monteringsvejledning, hvor der i relevant omfang tages hensyn til det generelle uddannelsesniveau og den indsigt, som med rimelighed kan forventes af ikkeprofessionelle brugere – jf. § 225: kommentarer til bilag I, punkt 1.5.4, § 259: kommentarer til bilag I, punkt 1.7.4.1, litra d), og § 264: kommentarer til bilag I, punkt 1.7.4.2, litra i). . . .hvoraf mindst en er bevægelig . . . Produkter uden bevægelige dele betragtes ikke som maskiner. . . . forsynet med eller beregnet til at blive forsynet med et […] drivsystem . . . De bevægelige dele forsynes med et drivsystem, der selv forsynes af en eller flere energikilder såsom termisk, elektrisk, pneumatisk, hydraulisk eller mekanisk energi. Maskinen kan have en motor, der drives af sin egen energikilde såsom termisk energi eller energi fra et batteri. Den kan være forbundet med en eller flere eksterne energikilder såsom elnettet eller trykluft. Maskinen kan aktiveres af mekanisk energi fra andet udstyr såsom trukne landbrugsmaskiner, som drives af kraftudtaget fra en traktor, eller testbænke til motorkøretøjer, der drives af det køretøj, der testes. Maskinen kan også være drevet af naturlige energikilder som vind- eller vandkraft. Sædvanligvis leverer en maskinfabrikant sine maskiner med drivsystemet monteret. Imidlertid kan maskiner, der er beregnet til at blive forsynet med et drivsystem, men leveres uden, også betragtes som maskiner. Med denne bestemmelse tages der f.eks. hensyn til, at visse brugere af maskiner foretrækker at have en ensartet motorpark til deres maskiner for at lette vedligeholdelsen af dem. Følgende gælder for maskiner, der leveres uden drivsystem: − Fabrikanten skal i sin risikovurdering tage hensyn til alle risici forbundet med maskinen, herunder dem, der vedrører drivsystemet, som maskinen skal forsynes med – jf. § 158: kommentarer til bilag I, Generelle principper, punkt 1.

30

Made with