CE Maskindirektiv 2006-42-EF

delmaskinens fremstillingsdato eller ved seriefremstilling den sidst producerede enheds fremstillingsdato og på anmodning udleveres til de kompetente myndigheder i medlemsstaterne. Den behøver ikke befinde sig på Fællesskabets område og behøver heller ikke permanent foreligge materielt. Den skal kunne samles og udleveres af den person, der er bemyndiget i erklæringen om inkorporering. Udleveres den relevante tekniske dokumentation ikke, efter at de kompetente nationale myndigheder har fremsat en behørigt begrundet anmodning herom, kan dette være en tilstrækkelig grund til at rejse tvivl om, hvorvidt delmaskinerne er i overensstemmelse med de væsentlige gældende og attesterede sikkerheds- og sundhedskrav. § 394 Relevant teknisk dokumentation for delmaskiner Forpligtelsen til at udarbejde den relevante tekniske dokumentation, der er beskrevet i bilag VII, del B, gælder fabrikanten af delmaskiner som nævnt i artikel 1, stk. 1, litra g) – jf. § 131: kommentarer til artikel 13, stk. 1. Formålet med den relevante tekniske dokumentation er at gøre det muligt for fabrikanterne at påvise delmaskiners overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, de har anvendt og opfyldt, og som er anført i inkorporeringserklæringen – jf. § 95: kommentarer til artikel 4, stk. 2, og § 98: kommentarer til artikel 4, stk. 3 og 4. Den bidrager ligeledes til markedsovervågningsmyndighedernes kontrol af delmaskinens overensstemmelse med disse væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, især for så vidt angår aspekter, der ikke kan kontrolleres visuelt. Omfanget af den relevante tekniske dokumentation er således begrænset til de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, som fabrikanten af delmaskinen har anvendt og opfyldt, og til fabrikantens monteringsvejledning – jf. § 385: kommentarer til bilag II, punkt 1, del B, stk. 4. Hvis intet andet er anført, er kommentarerne til de bestemmelser, der vedrører det tekniske dossier for maskiner, og som er fastsat i bilag VII, del A, også gældende for de tilsvarende bestemmelser om den relevante tekniske dokumentation for delmaskiner i bilag VII, del B – jf. § 391-393: kommentarer til bilag VII, del A.

359

Made with