CE Maskindirektiv 2006-42-EF

distributøren kan ikke forpligtes til selv at verificere maskinens overensstemmelse med maskindirektivets væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav. I tilfælde af tvivl om maskinens overensstemmelse forventes distributøren at samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne ved f.eks. at bistå dem med at skabe kontakt til fabrikanten eller dennes repræsentant og her indhente den nødvendige information som f.eks. de relevante elementer i det tekniske dossier – jf. § 98: kommentarer til artikel 4. Med hensyn til distributørers specifikke forpligtelser vedrørende kæder, tove og stropper – jf. § 44: kommentarer til artikel 2, litra e), og § 357: kommentarer til bilag I, punkt 4.3.1. Artikel 2 j) "repræsentant": enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Det Europæiske Fællesskab, og som har fået skriftligt mandat fra fabrikanten til i dennes navn at opfylde alle eller en del af de forpligtelser og formaliteter, der er fastsat i dette direktiv § 84 Mulighed for at udpege en repræsentant Forpligtelserne vedrørende markedsføring og ibrugtagning af maskiner og markedsføring af delmaskiner påhviler fabrikanten eller dennes repræsentant. Udpegning af en repræsentant i EU er en løsning, der er tilgængelig for fabrikanter af maskiner eller delmaskiner, uanset om de er etableret i eller uden for EU, for at lette opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til maskindirektivet. Repræsentanten skal have et skriftligt mandat fra fabrikanten, hvori det udtrykkeligt er specificeret, hvilke forpligtelser i henhold til artikel 5 der pålægges ham. Repræsentanten er således forskellig fra en handelsagent eller distributør. En repræsentant kan være en fysisk eller juridisk person, dvs. en enkeltperson eller en juridisk enhed som f.eks. et selskab eller en forening. Han skal være etableret i EU eller med andre ord have adresse på en af medlemsstaternes område. Fabrikanten skal sikre, at hans repræsentant får de nødvendige midler til at opfylde alle de forpligtelser, der pålægges ham. Dette er især vigtigt, hvis repræsentanten får til opgave at udføre overensstemmelsesvurderingen af maskinen – jf. § 105: kommentarer til artikel 5, stk. 3. En fabrikant, der er etableret uden for EU, har ikke pligt til at udpege en repræsentant. En sådan fabrikant kan opfylde alle sine forpligtelser direkte. Uanset om en sådan fabrikant udpeger en repræsentant eller ej, skal han imidlertid altid i EF- overensstemmelseserklæringen eller inkorporeringserklæringen angive navn og adresse på den person, der er etableret i EU, og som har bemyndigelse til at udarbejde det tekniske dossier eller den relevante tekniske dokumentation – jf. § 383: kommentarer til bilag II, punkt 1, del A, stk. 2, og § 385: kommentarer til bilag II, punkt 1, del B, stk. 2. Det skal også bemærkes, at hvis fabrikanten har udpeget en repræsentant til at opfylde nogle af forpligtelserne i artikel 5, skal EF-overensstemmelseserklæringen for maskinen eller inkorporeringserklæringen for delmaskinen indeholde navn og adresse på både fabrikanten og dennes repræsentant – jf. § 383: kommentarer til bilag II, punkt 1, del A, stk. 1, og § 385: kommentarer til bilag II, punkt 1, del B, stk. 1.

62

Made with