CE Maskindirektiv 2006-42-EF

Myndighederne med ansvar for kontrol med de ydre grænser skal udsætte frigivelsen af delmaskinen til fri omsætning i EU i følgende tilfælde: − hvis delmaskinen ikke er ledsaget af en inkorporeringserklæring – jf. § 384: kommentarer til bilag II, punkt 1, del B. − hvis delmaskinen ikke er ledsaget af monteringsvejledningen – jf. § 390: kommentarer til bilag VI. Markedsovervågningsmyndighederne skal straks informeres om enhver udsættelse. De skal frigive produktet til fri omsætning inden tre dage, medmindre at markedsovervågningsmyndighederne har igangsat en sag. Forordningen har bestemmelser om den procedure, der skal følges, hvis maskinen ikke har gennemgået den relevante overensstemmelsesvurderingsprocedure, hvis den ikke overholder de gældende væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, eller hvis maskinen udgør en alvorlig risiko 79 . Artikel 5 Markedsføring og ibrugtagning 1. Fabrikanten eller dennes repræsentant skal, inden han markedsfører og/eller ibrugtager en maskine, a) sikre sig, at den opfylder de relevante væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der er nævnt i bilag I b) sikre sig, at det tekniske dossier som omhandlet i bilag VII, del A, er til rådighed c) navnlig sikre sig, at den nødvendige information, såsom brugsanvisningen, stilles til rådighed d) gennemføre de relevante procedurer for overensstemmelsesvurdering som anført i artikel 12 e) udfærdige EF-overensstemmelseserklæringen som anført i bilag II, afsnit 1, del A, og sikre sig, at den ledsager maskinen f) anbringe CE-mærkningen som anført i artikel 16. . . . § 103 Maskinfabrikanternes forpligtelser I artikel 5, stk. 1, er der en opsummering af de forpligtelser, som skal opfyldes af maskinfabrikanten, inden han markedsfører sine produkter eller leverer dem til brug – jf. § 78-81: kommentarer til artikel 2, litra i). Det skal bemærkes, at ordet maskine her bruges i bred forstand. Disse forpligtelser gælder dermed for fabrikanter af maskiner, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra a)-f): maskiner i snæver forstand, udskifteligt udstyr, sikkerhedskomponenter, løftetilbehør, kæder, tove og stropper og aftagelige mekaniske kraftoverføringsanordninger – jf. § 33: kommentarer til første afsnit af artikel 2.

79 Se artikel 28 og 29, i forordning (EF) nr. 765/2008.

83

Made with