CE Maskindirektiv 2006-42-EF

risikovurdering af maskinen – jf. § 159: kommentarer til bilag I, Generelle principper, punkt 1. Selv når et givet væsentligt sikkerheds- og sundhedskrav er dækket af en harmoniseret standard, står det stadig en maskinfabrikant frit for at anvende alternative specifikationer. Den frivillige karakter af de harmoniserede standarder har til formål at forebygge, at tekniske standarder bliver en hindring for markedsføringen af maskiner med indbyggede innovative løsninger. Men en harmoniseret standard giver en indikation af det tekniske stade (state of the art) på tidspunktet for vedtagelsen. Med andre ord angiver den harmoniserede standard det sikkerhedsniveau, som kan forventes af en given type produkt på det tidspunkt. En maskinfabrikant, der vælger at anvende andre tekniske specifikationer, skal kunne påvise, at hans alternative løsning er i overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i maskindirektivet og giver et sikkerhedsniveau, som mindst er lige så højt som det, der sikres ved anvendelse af specifikationerne i den harmoniserede standard – jf. § 161 og 162: kommentarer til bilag I, Generelle principper, punkt 3. Når en fabrikant vælger ikke at anvende harmoniserede standarder eller kun anvender dele af en harmoniseret standard, skal han i det tekniske dossier indarbejde den udførte risikovurdering og de skridt, der er taget til at sikre overholdelsen af de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav – jf. § 392: kommentarer til bilag VII, del A, punkt 1, litra a). I det tilfælde bør referencen for den harmoniserede standard ikke angives som sådan i fabrikantens EF-overensstemmelseserklæring, men det kan i erklæringen angives, hvilke dele eller bestemmelser i en harmoniseret standard der er blevet anvendt – jf. § 383: kommentarer til bilag II, punkt 1, del A, stk. 7. § 111 Klassificering af maskinstandarder Maskinstandarder klassificeres i tre typer, A, B og C. Formålet med klassificeringen er at sætte ophavsmændene til standarderne for bestemte maskinkategorier i stand til at henvise til horisontale standarder med velafprøvede tekniske løsninger. De horisontale type A- og B-standarder kan også hjælpe fabrikanterne med at konstruere maskiner, hvortil der ikke findes tilgængelige type C-standarder. Der skal skelnes mellem disse tre typer med hensyn til arten af den formodning om overensstemmelse, som anvendelsen af en harmoniseret standard medfører: Type A-standarder I type A-standarder er de grundlæggende begreber, termer og konstruktionsprincipper, der gælder for alle maskinkategorier, specificeret. Selv om disse standarder danner en væsentlig ramme for den korrekte anvendelse af maskindirektivet, er anvendelsen af dem i sig selv ikke tilstrækkelig til at sikre overensstemmelse med de relevante væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i direktivet og giver derfor ikke fuld formodning om overensstemmelse. F.eks. sikrer anvendelsen af standard EN/ISO 14121-1 84 , at risikovurderingen udføres i henhold til kravene i maskindirektivets bilag I, Generelle principper, punkt 1, men det er ikke tilstrækkeligt til at vise, at de beskyttende foranstaltninger, som fabrikanten har

84 EN ISO 14121-1:2007 – Maskinsikkerhed – Risikovurdering – Del 1: Principper (ISO 14121-1:2007).

90

Made with