S_ApothekerAssessorPharm.JacobMøllerOgHansSlægt

142

Documenter og Actstykker. at Capitalen i intet Tilfælde og under ingen Omstændigheder maa indgaa eller udsættes under Overformynderiets almindelige Masse. Skulde det imidlertid indtræffe, at nogen af de for vore Døttre, og som disses særlige Eiendom indleverede Obligationer efter Opsigelse eller paa anden Maade blev betalt, skal der i sammes Sted, efter Overlæg med ved­ kommende Værge eller Ægtefælle, strax anskaffes en Obligation af samme Størrelse og lignende Beskaffenhed med den, der er indfriet, hvilken Obligation da bliver paa samme Maade som denne at meddele den fornødne Paategning. c. Den for hver af vore Døttre i Overformynderiet indleverede Arv skalsamme­ steds forblive saalænge den vedkommende Datter lever, saaledes at der ikke skal kunne disponeres over Capitalen, enten af hende selv, eller i Tilfælde af Ægteskab, af hendes Mand eller nogen paa deres Vegne. d. Det er heraf en Selvfølge, at ikke Nogen, som maatte have eller erholde Fordring paa vore Døttre, eller, hvis de ere gifte, deres Mænd, skal kunne gjøre Arrest eller Beslag eller- foretage nogen anden Retshandling enten med Hensyn til Capitalen eller sammes Renter, og skal enhver saadan Handling, som middelbar ellerumiddelbar maatte sigte til Forandring i de foranførte Bestemmelser være somugyldige at ansee. e. Naar nogen af vore Døttre afgaaer ved Døden, tilfalder den Arv, som maatte indestaa i Overformynderiet for hendes Vedkommende, i Tilfælde af at hun maatte være gift og efterlade sig Liysarvinger, disse sidste alene, uden at hendes Mand deraf tilkommer nogen Andeel; men skulde hun ikke efterlade Livsarvinger, tilfalder den halve Deel af Capitalen hendes efterlevende Mand, og skal det staa hende frit for ved Testament at be­ stemme hvo, der skal arve den anden Halvdeel; men i Mangel af en saadan testamentarisk Bestemmelse fra hendes Side, tilfalder den anden Halvdeel af hendes Formue hendes rette Arvinger efter Lovene. f. Fra de Bestemmelser, som indeholdes i de foregaaende Literis skal alene være undtaget en Sum for hver af vore Døttre af 1500 Rbd. Sølv i Obligationer, hvilket Beløb, forsaavidt samme ikke allerede i vores levende Live maatte være anvendt til Udstyr, maa af den i Overformynderiet indestaaende Arv blive udbetalt til et saadant Øiemed. § 9. For hvert af vore Børn, som opholder sig og nyder Underholdning m. v. hos min Kone, naar jeg, deres Fader, er bortdød, skal min Kone være berettiget til af Barnets Renter aarlig at modtage eet Hundrede og Halvtredsindstyve Rbd. Sølv, om Ren­ terne udgjøre saameget. Det øvrige af Renternes Beløb skal forsaavidt saadant ikke nødvendigen udfordres til Barnets Fornødenheder, lægges til Capitalen, for saameget muligt at forøge samme.