545170793
i
" ' .
v
:.'r
I en mindre Kreds af unge Malere, som paa hin Tid ofte samledes i Fri-Mester T ruelsen og Hustrus Hjem, hvor der var Middags-Abonnement, opstod Tanken om at danne en Sangforening for alle Malere, Mestre saa vel som Svende. Sangforeningens Formaal skulle være: »Ved ugent lige Sammenkomster at udføre flerstemmige Sange og i selskabelig Henseende at blive nærmere bekjendt med hinanden«. Der kom paa hin Tid lige som et friskere Pust indover Landet, Folk følte Trang til at synge de Sange ud, som Datidens for Frihed saa begejstrede unge Digtere skrev, hvortil vore genialeste Komponister gav Tonerne. Aarene 1842—1846 var en Gjæringens Tid, hvor nye Impulser kom frem paa alle Omraader, saaledes ogsaa paa Sangens, og som bragte en Tendens til Sammenslutning med sig, som besjælede Alle. Fra hin lille Kreds blandt Madam T ku elsens Stamgjæster er der saa sansynligvis enten gjennem Bladene eller gjennem mundtlige Meddelelser paa Værkstederne udgaaet Op fordring, i Sommeren 1846, til samtlige Malere, om at samles til et forberedende Møde for at drøfte Sagen. Oplysninger om dette Møde har trods Arkivets iøvrigt gode Orden ikke været at finde, men rimeligst er det, at der slet intet er nedskrevet derom, idet Ind byderne vel næppe have tænkt sig, at det Frø, de den Gang nedlagde, skulde vokse op til en saa gammel Forening, som Maler-Sangforeningen gjennem Tiderne er bleven; — men det maa antages, at et Udvalg er blevet nedsat, bestaaende af Indbyderne, — for at forfatte Love til den paatænkte Forening, som saa ved et senere Møde skulle vedtages, og underskrives af de til den Tid indmeldte Medlemmer, thi den ældste For handlingsprotokol begynder saaledes: 6
Aar 1846, den n te September Aften Kl. 8, afholdt Maler-Sang foreningen sin første Generalforsamling, hvor Følgende blev afhandlet: »De af Indbyderne forfattede Love bleve af Forsamlingen antagne og underskrevne af Bestyrelsen.« Skjøndt det altsaa heraf maa formodes, at man paa et tidligere Møde har besluttet at stifte, eller har stiftet Foreningen, og overdraget Indbyderne at gjøre Udkast til Love for Sangforeningen, er den i ite Septbr. 1846 den Dag, paa hvilken Grundlaget for Foreningen blev lagt gjennem dens Loves Vedtagelse, den Dag, som formelt og reelt maa betragtes som Foreningens Stiftelsesdag. Stifteren af Maler-Sangforeningen var nu afdøde Malermester i Næstved H. B ischo ff , en Broder til Ad junkt B ischoff i Randers, som har indlagt sig megen Fortjeneste som Medstifter af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk. Medlemsantallet var ved Foreningens Stiftelse g8, og H. B ischoff var dens første Formand, ligesom Kgl. Kammermusikus C. J. H ansen var dens første Dirigent, indtil 1848, da sidstnævnte afløstes af Komponisten H ild ebrand t , der virkede som Foreningens Dirigent de følgende g Aar, indtil 1857. Det blev saaledes H ild ebrand t , som ledede Foreningens sanglige Præstationer i hine minderige Aar 1848—50, hvor der ogsaa indenfor Maler-Sang foreningens Kreds rørte sig den patriotiske Aand, som i Folkemunde har faaet Betegnelsen: »Aanden fra otte og fyrre« som Digteren H. P. H olst har skildret saa træffende i efterfølgende Linier af Digtet: »Den lille Hornblæser«: Henover Folket gik en mild forsonende Beaanden
og havde man en Uven, straks gav villig man ham Haanden.
7
Og fra hine Aar stamme ogsaa de nulevende ældste Medlemmers tidligste Erindringer, ligesom det Repertoire, som blev sunget, fortrinsvis vare de Fædrelandssange, som senere lød fra alles Læber, og endnu have bevaret Interessen og stedste holdes paa Repertoiret. Og meget snart meldte der sig Opgaver for de faa Sangforeninger, som dengang bestode, thi Krigen, som omfattedes af Alle med Begejstring og Varme, bragte ogsaa sine dybe Vunder, som man saa godt som mulig maatte stræbe at læge, og saaledes fremstod da Tanken om at afholde et Marked i Rosenborg-Have til Fordel for de Saaredes og Faldnes Efterladte, ved hvilket Marked Maler-Sangforeningen medvirkede, saa vidt man ved, første Gang offentlig, ved en større Koncert den 2 i 8 overtog Ledelsen af M.-S., som var den første Forening, for hvilken L an zky var Dirigent, hvilken Virksomhed han med Energi og Bravour udfyldte i de næstfølgende i1 Aar. Hvormange glade Minder fremstige ikke i Foren.s ældre Medlemmers Erindring fra disse 11 Aar, da L an zk y var Dirigent, de vare saa at sige Maler-Sangf.s Blomstringstid, store Opgaver paatog man sig, og løste dem med Held, og hvad man med Ære tør regne blandt Foreningens særlige Fortjenester fra hin Tid er, a t : Ideen til at danne «de samlede kjøbenhavnske Sang foreninger afiSgp« udgik fra den, idet man, efter Forslag af nu afdøde Malermester E. G e js l e r sendte Skrivelser til de i 185Q bestaaende Sangforeninger om at samles i en centraliseret Forening, for ved festlige Lejligheder at kunne danne et stort Mands-Kor, hvilket var blevet vedtaget paa et Bestyrelsesmøde den 6le Januar 1 8 5 9 . Dette Forslag vandt som bekjendt Tilslutning og blev samme Aar til Virkelighed,,og Centralisationen er senere af de samlede kjøbenhavnske Sangf. ført fremad med stor Dygtighed. Nu afdøde Malermester og Fabrikant S everin J ensen var i en lang Aarrække Formand. Maler-Sangf. tog under L an zk ys Ledelse virksom Del i alle de »af de samlede Sangf.« arrangerede Kon certer, Sangfester m. m., man deltog i de aarlige Kantater ved Aarsfesterne i de massmanske Søndags skoler, hvori man allerede havde taget Del før 1859 sammen med Medlemmer fra andre Foreninger, hvor iblandt »Odeon«, som Maler-Sangf. har sunget sammen med ved forskjellige Lejligheder, første Gang som an ført ved Komponisten M almqvists Begravelse. Det første Resultat af denne Sammenslutning blev en større Sangfest i Helsingør 1859 til Indtægt for »Helsingørs Haandværker-Stiftelse« 13 Som et Bevis paa Korets Tilslutning til dette første større Sangerstævne kan anføres følgende : Paa en dertil indrettet Liste tegnedes i Marts Maaned 1859 af Sangere: 18 primo Tenorer 12 sekunda do. 10 primo Basser 8 sekunda do. ialt 48 Sangere, hvilket Antal grundet paa enkeltes Fraværelse paa Land-Arbejde, svandt noget ind, saa at der deltog 37 Sangere i Turen til Helsingør foruden en Del passive Medlemmer. Koncerten afholdtes paa Marienlyst i Slotshaven. Som en interessant Sammenligning mellem denne Sang fest og de i Kjøbenhavn senere af jyske og kjøben- havnske Sangf. afholdte Sangfester, kan anføres, at Koncerten gav et Overskud af 333 Rdl., skjønt Entréen kun var 1 Mk., der var ca. 3000 Tilhørere, saa Udgifterne maa have været forholdsvis ringe. Musiken medbragtes fra Kjøbenhavn. Ved denne Lejlighed benyttedes Maler-Sangf.s nye Fane første Gang, ligesom en stor Del af Maler-Sangf.s Medlemmer havde ensartede (chamoisfarvede) Sanger huer. Kvartdsangerne havde i L anzky en god Støtte, og begyndte under ham at medvirke ved Koncerterne. Der har i den Henseende altid været Kræfter, som udenfor den egentlige Mødeaften kom sammen og dyrkede Kvartetsang, — saaledes fremstod allerede ved en Koncert i »Apollosalen« (Thalia) den io^e Novbr. 1859 en af »unge Kræfter« bestaaende Enkeltkvartet, som gjorde stor Lykke. Samme Aften optraadte en anden Enkeltkvartet bestaaende af »ældre« Medlemmer, som ogsaa høstede meget Bifald. Der var en Lyst til at synge paa hin Tid i Be 14 gyndelsen af Tredserne, som en af Foren.s Poeter har givet Udtryk i følgende Linier: »Jeg sige tør> me(l bedste Villie, vi dengang var som en Familie, vi higed’ efter Sammenkomst, som Bien længes efter Blomst!« G. E. Fogelberg. Nye Ideer kom frem i rigt Maal paa alle Om- raader, og saaledes begyndte man i 1858 (30^ Decbr.) at arrangere den første af de senere saa lovpriste Julefester. Ved en af de første, 1860, nøjedes man ikke blot med at pynte Juletræet og danse om det, men man indlod sig ogsaa paa, til Morskab saavel for Voksne som Børn, at spille Komedie, idet der af yngre Med lemmer opførtes et Stykke, hvis Titel var: »Fiasco« eller »Intriguen ved Morskabstheatret«. Der var nemlig paa hin Tid blandt Medlemmerne en Mand, hvis Ge nialitet og Opfindsomhed paa saadanne Omraader var enestaaende, nemlig nu afdøde Maler P et er C hristian R asmu ssen . Han var Sjælen i alle Arrangements ved denne og mange senere Julefester, og Fremtiden viste, at han paa et enkelt Omraade bidrog meget til, at Maler-Sangf. vandt det gode Navn den fremdeles ejer. At Malerne, særlig med en saadan Leder og ved deres dekorative Evner, maatte kunne frembringe mange Variationer ved Opstilling af Dekorationer af forskjellig Art foran Juletræet, er selvfølgeligt, og mang foldige ere de Maader, paa hvilke Juletræet ved C h r . R. s og fl. a. Medlemmers Initiativ er blevet gjemt for de forundrede Børn og Vokne, indtil man efter en ind ledende Prolog eller Introduction drog det straalende og funklende Træ frem af sit Skjul, til saa megen større Fryd og Beundring baade for Smaa og Store. 15 Denne Julefest blev afholdt i Lokalet i Læderstræde og er senere blevet efterfulgt af mange dels morsomme, dels stemningsfulde Julefester. Da man i Hovedstaden begyndte at tænke paa at rejse Digteren Oehlenschlæger en Statue , og der i dette Øjemed afholdtes 2 Koncerter i Christiansborg Slots Ridehus den 26. og 29. April 1S60, assisterede Maler- Sangf. sammen med 10 andre Sangf., som her for første Gang fremtraadte under Navn af »De samlede kjøben- havnske Sangf. af 1859«. Ved disse 2 Koncerter, som gav et Overskud af ca. 1300 Rdl., blev Maler-Sangf. beæret med (foruden Studenterne, som sang G ades »I Skoven«) at synge et Solonumer ( R ungs »Vikingesang«) under Ledelse af Foreningens Dirigent Hr. L a n z k y . Den 15de Juli 1860 var Maler-Sangf. sammen med Centralsangforen. paa en Udflugt til Malmø og Lund. En Koncert afholdtes i Studenterbygningen og en i Domkirken i Lund, med efterfølgende Festmaaltid i Studenterf. Festsal. Om Aftenen var man til Punsche-Sold i Botaniska Trådgården, som Gjæster hos Lunds Borgere og Stu denter. Indtægten eller Overskudet for Koncerten tilfaldt de lundensiske Studenters Byggefond. Det var anden Gang, at Maler-Sangf.s nye Fane var med. Aaret efter, den 21 de Oktober 1861, medvirkede Sangforeningen ved Afsløringen af Oehlenschlågers Monument (som den Gang stod paa St. Anna Plads), ved hvilken Biskop T homandkr fra Lund holdt Minde talen. 16 Samme Aar holdt Foreningen sin 15 Aars Stiftel sesfest, Fester, som gjentoges 1862 — 1866 — 1872 — 1875 — 1878, efter hvilket Aarstal Stiftelsesfesterne have været afholdte hvert Aar. A f hvad der særlig vil erindres af ældre Medlem mer og tillige tjener som Karakteristik af den Tids Skik og Brug, kan anføres: »At i Begyndelsen af Tredserne, medens Sangforeningen havde Lokale i Læderstræde, gik man gjerne efter endt Møde, særlig Sommeraftener, ud i det Fri, for under L anzicys Ledelse enten i Gla- ciet eller paa Voldene at fortsætte Sangøvelserne, ja selv paa alfar Vej sang man i de Tider. Ofte fulgte man med en lystig Sang L an zky til hans Fljem. Det sædvanligste Maal for Sangernes Udflugter paa saadanne Aftener var dog en Have, som laa ved GI. Kongevej paa Bryggeriet Svanholms Grund, skraas for Bager stræde, som kaldtes »Hejmanns Ølpavillon«, og paa Vejen derud istemmede man en taktfast Sang, saasnart man var kommet udenfor Vestervold, i den lange Allé, som førte ned til Glacisholm — (den som nu hedder Vesterbros Passage), uden at det paa nogen Maade vakte Anstød. Dette, at synge paa Hjemvejen fra de forskjellige Lokaler, var Skik og Brug til 1878, da saadan Syngen paa Gaden om Natten blev forbudt af Politiet, det var den Gang særlig ud af Gothersgades Forlængelse, og over den gamle Nørrebro, at en lille trofast Flok lode deres Toner høre, og til Slut sang en Serenade ude ved Søerne, omgivet af lyttende Nattevandrere og Poli tibetjente, en gammel Skik, som med Glæde vil mindes af alle de, som deltoge deri. I 1860—61, da man havde Lokale hos Restavratør Ø eh l paa Graabrødre Torv, da brugte man meget at gaa i »Gaasegang« og paa denne Vis »at hoppe paa et Ben« f. Eks. op ad Kjøbmagergade fra Postgaar- den til Runde Taarn, uden at dette generede Vægterne i mindste Maade. 17 Ganske vist hører dette ikke ind under en Sang forenings Formaal, men det anføres her som et Bevis paa, hvad man i hine Tider i ungdommelig Lystighed turde tillade sig, og som et Tegn paa det gode Hu mør, som den Gang har besjælet de daværende unge Sangere. I 1862 flyttedes Lokalet fra Ø ehl til L ange i Vin- gaardsstræde 6. Her afholdtes i Vinter-Sæsonen et sel skabeligt Møde med Damer hver Maaned, hvor der blev deklameret og spillet Komedie som Underholdning, hvilke Forlystelser i Reglen afsluttedes med en »Svingom«. Fra Sommeren 1862 mindes mange ældre Medlemmer Fanetoget for de 2 nordiske Konger (Frederik d. VII og Carl d. XV), som fandt Sted den 19de Juli 1862. Dette af 26 Foreninger bestaaende Fanetog satte sig omtrent Kl. 6 i Bevægelse fra Rosenborg, og ankom først Kl. 7V2 til Ridebanen. Kort efter at en Deputation af samtlige Foreninger vare komne ned paa Pladsen, traadte begge Majestæter frem over Kolonnaden, hvor de modtoges med Fan farer og Hilsen med Fanerne, hvorefter en Sang af C a r l P loug blev afsunget. Den 1ode Decbr. 1863 flyttedes Lokalet fra Vin- gaardsstræde. 6 til Hjørnet af Fortunstræde og Admi ralgade hos P it zn er . I Aarene 1861—63 var Medlemsantallet gaaet ned til 58—5g Medlemmer, det laveste Medlemsantal, Maler- Sangforeningen har havt. Som Følge deraf fandt Besty relsen paa at udstede Obligationer lydende paa 5 Rigs daler, som senere bleve udtrukne. Den sidste Obligation indfriedes i8 6 g . Beløbene af Obligationerne bleve som Regel, efter- haanden som de vare udtrukne, skænkede til Forenin gen af Ihændehaverne. o 18 Det lave Medlemsantal og dermed følgende Ebbe i Foreningens Kasse skyldtes i væsentlig Grad den Om stændighed, at nye Prøvelser drog hen over Fædrelan det og bragte Uro i Foreningslivet. Kong Frederik d. VII.s Død , som indtraf den 15de November 1863, og den derpaa følgende Landesorg i Forbindelse med Udsigten til en ny Krig med vore syd lige Naboer, bidrog særlig til at svække Interessen for Sangforeningen; dog deltog Maler-Sangforeningen i Kong Frederik d. 7ds. Bisættelse den 19de Decbr. sammen med mange andre daværende Foreninger af de. s. kj. Sangf. af 1859. Nogle af Foreningens unge Medlemmer deltoge i Krigen 1864, hvor man havde den Sorg at miste et afholdt Medlem, L u d v ig R o sin g , som faldt i Fægtningen ved Oversø. Som et Bevis paa godt Kammeratskab kan anføres, at hans tilbageværende Venner i Maler-Sangforeningen foranledigede udført et stort Portræt af ham, som gjennem nuværende Older mand for Malerlauget, Malermester C . F . S t eg em a n n , blev tilstillet hans Forældre, som et Mindeblad fra Maler-Sangforeningen (den 24de April 1864). Ogsaa paa anden Maade toge Medlemmerne sig af dem, som ramtes haardest af Krigens Følger, inden- for deres egen Kreds, idet en 4 Sk. Subskription blev sat i Gang til Fordel fo r de ved Armeen udkomman derede Medlemmers Familier. Der udgik endvidere fra Maler-Sangforeningen Op fordring til flere andre Foreninger om i Udvalg at drøfte om der kunde gjøres noget til Fordel for de saarede i Krigen 1864, rnen dette Forslag vandt ingen Tilslut ning, hvorimod man sluttede sig til Assistance ved en større Koncert, som fandt Sted gjennem Centralbestyrel sens Initiativ ved Haandværkernes Bazar i Christiansborg Slots Ridehus samme Aar. 19 C lement var bl. a. Centralbestyrelsens første For mand, hvilket Hverv A. A. K nudsen ogsaa beklædte før S ev erin J ensen , som foran er nævnt. A. A. K nud sen var iøvrigt en ualmindelig begavet Mand; han nævnes af sine Samtidige ogsaa som en dygtig Illu strator og som en særdeles fin Poet; de ældste Sange, som fremkom indenforMaler-Sangforeningens egen Kreds, skyldes ham, og senere H. C. M øller — og efter dem fremstod, men paa et senere Tidspunkt, T h . E sben sen , G. E . F ogelberg og M. P. S vend sen . Disse tre sidstnævnte, som endnu leve, have ind lagt sig store Fortjenester for alt det, de have skrevet for Maler-Sangforeningen gjennem en meget lang Aar- række. T h . E sben sen udgav endog sammen med C hb . R asmussen et humoristisk Blad, hvis Titel var »Poetisk Smadskebotte«, som desværre kun udkom i 3 Nr. og maatte ophøre af Man gel paa tilstrækkelige Abonnenter, hvilket den Gang be klagedes meget af dem, som havde tegnet Abonnement, men Ideen er i indeværende Aar i8 g 6 optaget af T h . E sben sen s Sønner A lfred og C h r . E sben sen , som med Talent følge i Faderens f'odspor og paa humoristisk Maade skildrer Malernes Færd hjemme og ude. T h . E sbensens Sange have meget poetisk Værd, og han be handlede med Lethed saavel humoristiske som alvorlige Emner. G . E. F og elberg , stammende fra Bellmanns Fædre land, var og er flagrende og lystig som hin, hans Sange bærer Præg af megen Kjærlighed til Sang, Poesi og alt dermed beslægtet; han hari Løbet af 34. Aar skrevet et stort Antal af Viser, Prologer og Komedier, som altid har glædet hans Venner og Samtidige. En varm og hjærtelig Tak maa Maler-Sangforenin gen bringe til disse Mænd ved sin halvhundrede Aars Fest, deres Sange, humoristiske som alvorlige, have bi- 22 draget mægtigt til den gode Tone og det faste Sammen hold, som stedse har været til Stede blandt Maler-Sangfor eningens Medlemmer. I Januar Maaned iS 6 j slagtede man en Sparegris, hvori man Tid efter anden havde nedlagt »extraordinære Indtægter«, forat man af dens Indhold kunde afholde et Pølsegilde, hvor det gik muntert til som altid ved den Slags Gil der, hvoraf Sangforeningen i Tidernes Løb har holdt flere, men Pølsegildet af 1867 er det første, som nævnes i Protokollerne. Atter kaldte Centralbestyrelsen for d. s. kjbh. Sangf. paa sine Sangere, og denne Gang i Anledning af Afsyngelsen a f en Kantate ved Drs. Maj. Kong Christian IX. og Dronning Louises Solvbryllupsfest (den 16de Maj 1867) og senere ved Festen i Kongens Have til Fordel for Slesvigerne. Hin Sommer enedes man om at indskrænke Sang øvelserne til hveranden Torsdag og benytte de mellem liggende Mødeaftener til Sammenkomster i det Frie, og blandt andre Steder samledes man en Sommeraften i 1867 n°de ved Havnen, hvor en Sejltur foretoges Hav nen rundt , en ganske god Idé, som vandt Medlemmer nes Bifald. Atter foretoges Forandring af Lokale, idet man sidst i Oktober 1867 flyttede til et nyt Lokale paa Amagertorv hos Lund, hvor der i Løbet af Vinteren af holdtes et Herre-Karneval, som benævnedes: »Fastelavnsgøgl fo r Herrer i Kostume .« I Sommeren 1868 oprandt saa det første store Sangerstævne under Centralstyrelsens Ledelse, idet jyske Sangforeningers 8 esøg i Kjøbenhavn fandt Sted i Juni 23 dette Aar. Dette Sangermøde har senere faaet Benæv nelsen iste danske Sangfest, hvori Maler-Sangforeningen deltog med 48 Sangere og 12 passive Medlemmer, 7 Medlemmer meldte sig som Værter, og Foreningen var Vært for 23 Gjæster. Ved denne Lejlighed satte Centralbestyrelsen sig i Spidsen for en Indsamling blandt de deltagende 15 Sangforeninger for at kunne overrække L a n z k y en Erindringsgave, bestaaende i en Guld-Halskjæde med Inskription paa Skyderne, og Erindringsmedaillen fra Sangfesten i Guld. Kun 1 Aar havde man Lokale hos Lund paa Amager torv, thi allerede den 22de Oktober 1868 se vi Maler- Sangforeningen installeret hos Restauratør T hun , Kon gens Nytorv 13, hvilket Lokale man indviede med at holde Generalforsamling, samt med at revidere de af Indbyderne i 1846 forfattede, og den io(lc April 1856 om ændrede Love fo r Maler-Sangforeningen. Aaret 1868 skulde dog ikke sluttes uden et optræk kende Uvejr over Foreningen i Form af en Udmeldelse af de samlede kjøbenhavnske Sangforeninger a f /cVjp paa Grund af en Generalforsamlings Beslutning om For andring af Lovenes § 1, hvilken Udmeldelse virkelig fandt Sted, men paa Forslag af H. F. B an g indmeldtes Maler-Sangforeningen atter i April 1869 i de s. kjbh. Sangf. af 1859. Saa kom det mindeværdige Aar 1869, som skulde danne Begyndelsen til en hel ny Æra for Maler-Sang foreningen, idet man nemlig i dette Aar begyndte den Række af Karnevaler, som bragte Foreningens Navn saa megen Anerkendelse paa Dekorationsmaleriets Omraade. 24 C h ristian R asmussen blev nemlig Foreningens For mand, og han blev samtidig Skaberen af saa meget Nyt paa mange Omraader, hvori han bistodes af flinke unge Kræfter blandt Foreningens Medlem mer. Der foranstaltedes Oplæsning og Foredrag af Foreningens egne Medlemmer, af hvilke med særlig Anerkjendelse maa nævnes daværende Direktør for de forenede Malermestres Farvemølle H. C. M ø llers Fore drag om Farvernes kemiske Sammensætning. Nytaarsmøderne bleve gjorte interessante ved Udstilling af Illustrationer over nogle for Lejligheden skrevne Tekster, men særlig ved Karnevalet den 14.de. Marts iå’6p, som var betitlet en Nat i Elverhøj, som afholdtes i Madam V incents Lokale paa Kongens Nytorv 21 (nuværende Severin og Andreas Jensens Ejendom), var han den ledende Kraft. Arrangementet blev omtalt rosende i flere af Hoved stadens Blade. Ved en paafølgende Auktion solgtes Salens Deko ration til Hr. Musikdirektør B alduin D ah l for 40 Rigs daler. Billedgalleriet indbragte 60 Rigsdaler. Dekorationerne vare malede af D inesen , W ørm er , H. F. S vendsen , C a r l C. B erg og A arhu s , E c k a r d t , V ictor H an sen , K yh l , H. F. B ang og N. P. R asmu ssen . Ved Højtidelighederne i Anledning af D rs. kongelige Højheder Kronprins Frederik og Kron prinsesse Louises Indtog i Kjøbcnhavn den iste Aug. i 86 q , efter Formælingen, deltog Maler- Sangforeningen under Centralbestyrelsen, saavel ved 25 Ankomsten som ved den af Kommunen arangerede Fest i Kongens Have. I Løbet af Sommeren foretog man flere Ture til Frederiksberg Have , de senere saa populære Frederiksberg-Ture, .som i mange Aar vare meget tiltrækkende for Foreningens Medlemmer. Disse Ture sluttedes enten hos G rone - mann i Bianco Lunos Allé, eller hos G iessemann i Gimle, i den første T id ; senere med en lille Dans, enten hos B oldt eller S letting i Allégade. Efter Opfordring af »de danske Vaabenbrødre< assi sterede Maler-Sangf. under Centralbestyrelsen ved »Afsløring af en Mindestøtte over faldne Krigere« i Oktober 1869, samt medvirkede efter Opfordring af en Komite i en Koncert paz Hoftheatret til Fordel for 5 forældreløse Børn efter Oversergent H ammelev af Livgarden. Paa dette Tidspunkt fremkom fra Sangforeningerne »Odeon«, »Arion«, »Dania«, Hortulania«, »Gugoriana«, »Det gode Minde« og Tømrer-Sangforeningen, Forslag til Maler-Sangf.: »om at udmelde sig af Centralbesty relsen for de s. kjbh. Sangf. for i Forening at danne et nyt Central-Samfund«, en Plan, som dog ikke vandt Maler-Sangf. Bifald og ved S everin J ensens Mægling bi lagdes. Denne Sag førte atter til et nærmere Bekjendt- skab mellem »Odeon« og Maler-Sangf., idet disse 2 Foreninger, som da havde fælles Dirigent ( L anzky ), gjen- sidig gjæstede hinanden i Slutningen af Aaret 1869, ligesom det førte til, at man fra nu af paabegyndte den Udveksling af Koncertbilletter, som siden har fundet Sted mellem Maler-Sangf. og Be styrelserne for »Odeon«, »5te Juni«, »Arion«, »Ydun« Tømrer-Sangforeningen, hvilken Udveksling har været fortsat siden. 26 Som noget Nyt fra samme Aar kan noteres, at en Arbejds-Anvisnings-Protokol for d’Hrr. Mestre og Svende i Foreningen indrettedes, ligesom et Medlem af Besty relsen besørgede det fornødne ved Anvisningen. Efter den Lykke, Karnevalet af 1869 havde gjort hos Deltagerne, mente man Aaret efter at burde arrangere et lignende, og saaledes kunde man atter den 13de Marts 1870 indbyde til Karneval, som afholdtes i V incen t ’ Lokale paa Gammelholm, og denne Gang fik Navnet: Muhameds Paradis. Orkester-Nischen og Bagtæppe-Dekorationen til dette Karneval maledes af W ørmer , Salens Dekoration lededes af D inesen og B ang , Trappegangens Udsmyk ning udførtes af H. F. S v end sen . Tilstrømningen til dette Karneval var saa stor, at man maatte indrømme et langt større Antal Besøgende Adgang end først bestemt; Pressens rosende Omtale bragte dets Ry saa vidt omkring, at man besluttede sig til at udstille Karnevals-Dekoralionerne, hvis Ind tægt blev anvendt i velgjørende Øjemed indenfor Faget. Trappe- og Sals-Dekorationerne fra dette Karneval solgtes til Værten, Hr. V incent , for 57 Rigsdaler, medens Billed-Galleriet fra samme Karneval udlaantes til en Komite for Afholdelse af et Karneval til Fordel for Bræstrups Stiftelse. Blandt de Underholdninger, som man fra dette Tidspunkt husker bedst, er nu afdøde Skuespiller S piers's Fremstilling a f den dyriske Magnetisme , og hans Eks perimenter paa dette Omraade gave Anledning til mange morsomme Episoder, som endnu erindres med For nøjelse. Ved Mindefesten for Thorvaldsen deltog Foreningen, og ved tilfældige Omstændigheder i Processionen fik Formanden Lejlighed til at anmode 27 Digteren H. C. A ndersen om at vise Foreningen den Ære at nedlægge dens Krans paa Thorvaldsens Grav, hvilket beredvillig opfyldtes. Den iste November 1870 fratraadte L a n z k y sin Virksomhed som Foreningens Dirigent, en Virksomhed, som havde været rig paa Daad og Kraft fra L a n z k y s Side, og som kun afbrødes, fordi L. ved sin Stilling som kgl. Kapelmusikus ikke kunde give Møde til bestemt Tid, men Maler-Sangf. havde i de 11 Aar, han var dens Dirigent, lært at skatte ham som den dygtige og fine Musiker han var. Han efterfulgtes af Organist V iggo K alhauge , der var bekjendt som en dygtig, ung Komponist, og blev anbefalet af d’Hrr. kgl. Kammermusicus H ansen og Prof. H artmann . K alhauge valgtes til Dirigent den io^c No vember i 8 j o . Dette Valg viste sig at være heldigt for Maler- Sangf.; K alhauges Virksomhed som Dirigent kom til at strække sig over et Tidsrum af 20 Aar, og man var med Hensyn til Valg af Dirigent heldigere end med Valg af Lokale, som stedse skiftede. I Sommeren 1871 flyttede man ud i Vesterbro’s Passage til Glacisholm; her forblev man dog kun til Nytaar 1872, da man atter flyttede tilbage til T hun , i et Lokale, han havde lejet paa Garnisons-Pladsen. N11 begyndte man at forberede Festlighederne, som skulle finde Sted i Anledning af Maler-Sangforeningens 25-aarige Bestaaen. Ved Generalforsamlingen den 5te Oktober 1871 valgte man Fabrikant og Malermester E. M eyer til Formand, som straks ved sin Tiltrædelse, i Forening med den øvrige Bestyrelse samt Dirigenten, paabe gyndte Arrangementet vedrørende Festen. Bestyrelsen tilkaldte desuden d’Hrr. W ørmer , V ictor H ansen , H. F. B ang , K yhl , H utzen og D inesen som Medhjælpere 2S paa Dekorationens Omraade, samt d’Hrr. A. A. K nudsen , G. E. F ogelberg og T h . E sbensen , hvis Medvirkning ønskedes med Hensyn til Forfattelse af Sange til Festen. Dekorationerne til Festen, som afholdtes den 2den Februar 1872, blev malet efter en af W ørmer udkastet Skitse. W øemer malede selv de 14 store Figurer i Felterne paa Salens 2 Sidevægge, forestillende Sangens, Musikens og Glædens Personifikationer i den nordiske og den græsk-romerske Gudelære, samt Personer, der staa i Forbindelse med Tonekunsten fra nordiske og græsk-romerske Sagn, musikalske Personligheder fra tidligere og nyere Tid, F ar in elli , B ellmann , C hristina N ilsson , A delina P atti o. s. v., medens ovennævnte Medlemmer i Forening med 6 yngre særlig begavede Medlemmer udførte alt det øvrige vedrørende Dekorationen. Skaberen af denne festlige Dekoration, W ø rm e r , var en meget talentfuld Maler, som stod ualmindelig højt over sine Standsfæller i kunstnerisk Henseende; han var en Pryd for sin Stand, og skabte sig ved sin fremragende Dygtighed, forenet med et beskedent Væsen, en beundrende Vennekreds blandt Sangforeningens Med lemmer. Til Festen var indbudt følgende Æres-Gjæster: Stifteren H. B ischokf , Æresmedlem T erkel J en sen , Digterne d’Hrr. C arl P loug og C ar l A ndersen , Kom ponisterne d’Hrr. B erggren , H eyse og G ade . De tid ligere Dirigenter C. J. H ansen , H ildebrandt og L anzkv samt d’Hrr. Redaktører af Hovedstadspressen. Festen indlededes med en smuk Koncert, væsentlig bestaaende af nordiske Sangkompositioner under Ledelse af V. K a lh au g e , hvorefter fulgte forskjellige Sang- Solonummere, Foredrag paa Piano, Violoncel m. in. Koncerten sluttede med en til Festen af Dirigenten 29 komponeret Kantate, der hilsedes med Bifald, hvorefter der afholdtes et Festmaaltid paa 242 Kuverts, foruden de Indbudne, ved hvilken Sang og Taler vekslede, og derefter fortsattes Festen med Bal. Saaledes fejrede man Maler-Sangforeningens 25- Aars Stiftelsesfest paa en i alle Henseender værdig og festlig Maade, Foreningen til Ære, dens Medlemmer til Glæde, og endnu efter atter henrundne 25 Aar staar denne Fest i Deltagernes Erindring som en af de skjønneste Fester, man har fejret. 30 Som Dekoration af de til Salen stødende Værelser havde Foren.s mangeaarige dygtige humoristiske Tegner V ictor H ansen malet en Række Illustrationer til en humoristisk ABC. Hans Navn vil paa dette Omraade være i alle Medlemmers taknemmelige Erindring, thi hvad han har tegnet og malet af Karnevals-Indbydelser, Markeds- Aviser, komiske Billed-Gallerier i alle mulige Genrer, er overvældende; han kunde, i sin virksomste Periode, saa at sige »ryste Dekorationerne ud af Ærmerne«. A f større Koncerter under Centralbestyrelsen i 1872 maa nævnes: Assistance ved Industri-Udstillingens højtidelige Aabning 1872 samt ved den derpaa følgende Medaille-Uddeling og senere 2 Gange holdt Foren. Flyttedag i dette Aar, i det man fra »Thun« paa Garnisons-Pladsen flyttede til Nytorv Nr. 8 hos »Kiicker«, men her »sprang Stræn- gene i Massevis« paa det Instrument, Dirigenten skulde benytte, og da Værten erklærede sig uvillig til at af hjælpe denne Mangel, flyttede Foren, til N æ r u m , St. Kjøbmagergade 52, 1. Sal. Nu havde man faaet Mod paa Karnevalerne, thi allerede den følgende Vinter fik Bestyrelsen Opfordring fra Medlemmerne om at arrangere det 4de Karneval, som afholdtes den 21de Marts 1873, det adskiller sig fra de foregaaende og efterfølgende deri, at det ingen 'Iitel eller Navn erholdt, samt at man undlod at dekorere selve Salen, men kun Orkester- Pladsen omdannedes ved d’Hrr. C a r l C. B erg og H. F. B an g , til Theater, 2 store Sprællemænd vare ophængte paa Salens ene Endevæg for at betegne Festens Karakter. Til Fordel for de ved Stormfloden den 13de November 1872 Skadelidte. 32 opbevarede Blades Referater skildres som et lille Mester værk af Dekorations-Arbejde. Fra disse to Karnevals-Fester vil ogsaa med For nøjelse erindres »den mageløse mekaniske Syngema- skine«, som ved dens første Forevisning gik istaa midt i en Sang, men senere havde opnaaet en større Grad af Fuldkommenhed. I den sidstanførte Fest var 432 Deltagere og til den paafølgende Koncert 460 Tilhørere. Begge Karnevaler med tilhørende Koncerter gave et Overskud af 1133 Kr. 13 Øre. Det var en Eventyrs Tid for Sangf., de unge Ma lere saa deres livligste Fantasier blive til Virkelighed under deres flittige Hænder, de prøvede deres Kræfter paa Opgaver, som de ikke kunde faa Lejlighed til i den daglige Virksomhed, men netop derved satte disse Fester gode Frugter. Det, som her til Spøg og Skjæmt blev prøvet, blev senere øvet for Alvor, og der kan med Sandhed peges paa det Faktum, at blandt Hoved stadens dygtige Dekorationsmalere have flere tjent deres »første Sporer« paa dette Omraade i Maler- Sangforeningen. M.-S. har sjælden svigtet, naar Centralbest. for d. s. k. S. opfordrede til at give Møde, saaledes var den ogsaa nærværende i Frue Kirke ved Eventyrdigteren H. C. Andersens Jordefærd i Aug 1875, samt selvfølgelig ved Forstander for teknisk Skole Krigsraad Lassenius Kramps Begravelse i Novbr. 1876. Men foruden alle disse Assistancer under Central best., har M.-S.’s Kor ved mange Lejligheder, hvor den ved at arrangere Koncerter har kunnet række syge eller trængende Kolleger en hjælpende Haand, udrettet meget godt. Af saadanne Koncerter kan eksempelvis nævnes 35 en Koncert i »GI. Frimurerloges Sal« i 1855, som gav et Overskud af 71 Rdl. 5 Mk. 4 Sk., endvidere lod man efter en Koncert i 1863 Halvdelen af Overskudet anvende til at give 2 Medlemmer Fri pladser i Laugets Malerskole, samt ved den 3die Oktober 1876 at arrangere en Kon cert til Fordel for 2 nedstyrtede Maleres efterladte Familier, som gav et Overskud af 315 Kr., og ved mange andre lignende Lejligheder har det gode kammeratlige’Sinde- lag været tilstede i rigt Maal; men det synligste Tegn paa Foreningens Virksomhed i denne Henseende er det af Maler-Sangforeningen stiftede Legat , stort 300 Kr., skjænket 1875 »til Malernes Understøttelsesfonds Ejen dom i Slotsgade«, hvilket Legat lagde Grunden til en Række Legater til samme Formaal, af hvilke her bør nævnes Maler-Sangforeningens Dobbeltkvartets Legat , 240 Kr. Denne sidste, hvis Tilstedeværelse i dens nuværende Form skriver sig fra 2den S e p tem b e r 1 8 7 6 , har virket til saa megen Glæde og Gavn for M.-S., at den fortjener en særlig Omtale. Den bestod a f d ’Hrr. W. R usch , V. B endroth , P. B erg , F. H. C a r l e , F o g e l b e r g var den, som ledede Kvartettens Øvelser, og det Rep toire, hvor Kvartetten naaede højst i Fuld kommenhed, var særlig B ellmanns Sange. Dens Sær præg var fin Nuancering, forenet med omhyggelig Ind studering, og utallige ere de Gange, at denne Kvartet har begejstret Tilhørerne, saavel ved M.-S.s som ved Kvartettens egne Koncerter, og, at det altid fra dens Stif G. E. F ogelberg , C. S ørensen , C. V. N ielsen og C. J acobsen . 36 telse har været Medlemmerne af den (som alle have været trofaste, udholdende Sangere i Koret), som foredrog Solopartierne i de større Kantater og lignende, som Sangf. indøvede, er selvfølgeligt; det vil særlig være i alle de daværende Medlemmers Erindring, hvilken Lykke Kvartetten gjorde ved sin Optræden som humoristisk 'Jødekvartet (kostumeret) ved Fastelavns festen i L arsen s Lokaler den 28d« Februar 1 8 7 9 , lige som dens fortrinlige Sang i Kantaten ved Vaabenbrødrenes Fest i Ridehuset den 8de April 1884 (hvor M.-S. alene sang for Kongehusets Medl.) længe vil mindes. Og hvad man ogsaa længe vil mindes er: Lokalet Lille Kongensgade 25, hvortil man flyttede, medens S everin J ensen sidste Gang var Formand i 1877. Det viste sig ganske vist ikke at være heldigt i nogle Retninger, men i andre Hen seender trivedes Sangforeningen godt her (maaske netop paa Grund af Lokalets Mangler); hvor mange Løjer mindes ikke endnu fra hin Tid, ligesom Erin dringerne om Sangf.s 7de Karneval knytter sig til dette Lokale, hvor Skitserne bleve bedømte. Det afholdtes den 12te Marts 1878 og blev kaldet »Den forædlede Dyreverden«. Mellemrummene mellem Salens Piller vare til dette Karneval dækkede af Billeder, der forestillede Dyr i menneskelige Virksomheder, som vare malede af nu værende Kunstmaler V ilhelm F ischer , som i Forening med N. P. R asmussen havde Æren af denne Karnevals- Dekoration. Foruden Salens Dekoration havde N. P. R asmussen og V ictor H ansen fremtryllet et Billed-Galleri, fore stillende geologiske og arkæologiske Illustrationer. En ualmindelig stor Stork spankulerede gravitetisk i Spidsen for Karnevals-Gjæsterne, som for en stor Del vare 37 iklædte Dyreskikkelser, ligesom en morsom Sang med Refrain af Dyrestemmer, komponeret af V. K alhauge , vil erindres. Dette Karneval dannede Indledningen til N. P. R asmussens mangeaarige Formands-Virksomhed. Han stod i forreste Række blandt de unge Medl., som op tog de Ældres Gjerning og førte Sangf.s gode Tradi tioner fremad, ved Hjælp af de ypperlige Evner han i mange Henseender er i Besiddelse af. Hans humoristiske Taler ere kjendte, ligesom han stedse har kunnet regnes blandt Foreningens fortrin ligste Malere. De mangfoldige Udstillinger ved Nytaars-Møderne, som ere opstaaede ved hans Initiativ, og hvori han har deltaget med sine Studier, særlig fra Blomster og Fugle- Verdenens Omraader, vidne om en næsten utrolig Flid, og han bidrog ved sit gode Lune meget til, at For holdet mellem Sangf. Medl. og Dirigenten K alhauge var godt og venskabeligt, og da der fra ham fremkom Forslag om at bringe Ægteparret K alhauge en Nyt- aarshilsen, sluttede Sangerne sig enstemmig dertil, og Nytaarsmorgen 1878 mødte alle Sangerne i Dirigentens Hjem og afsang en i samme Anledning forfattet Sang af T h . E sb en sen ; en Opmærksomhed, som i høj Grad glædede den afholdte Dirigent, som ogsaa fra M.-S. i Forening med 3 andre Sangf., for hvilke Hr. K. har været Dirigent, har modtaget »en E r i n d r i n g s g a v e « , bestaaende af en Guldkjæde med vedhængende Plade, med Inskription. Med Aaret 1878 indtraadte Stiftelsesfesterne i en ny og festligere Form, idet man fra dette Aar begyndte at fejre de Medl.’s Jubilæum, som havde været Medlem i 25 Aar, ligesom man fra 1882 dekorerede Lokalet med Flag-Vimpler; hvilke i mange Aar udlaantes til Foren, af S everin M adsen , og senere bleve skjænkede som Gave af ham og J. L. E ngmann , samt Skjolde med 38 Stifternes, Dirigenterne, Jubilarernes og samtlige For- mænds Navne, hvilke Skjolde til Brug ved disse Fester bleve malede af Hr. W. H utzen . Desuden modtoge Jubilarerne hver et Jubilæums Diplom, af hvilke de ældste vare tegnede af V ictor H ansen , de nyere, som fremdeles benyttes, af J aques F reimann . A f saadanne Stiftelsesfester, hvortil der har været indbudt Jubilarer, har M.-S. afholdt 14 og i alt ere 40 Medl. hædrede paa denne Maade. 1878. A. C. G e isle r indmeldt 1846 — H. C. M ølle — — — A. A. K nudsen — — S. F. H olmer — 1847 V. E. G ejsler — 1848 H. F. B ang — S everin J ensen — 1850 — H. C. D inesen — 1851 — C. F. S tegemann — 1852 — C hr . J ensen — 1853 1879. C. F. L arsen , 1880. E. K . S chalz , 1 88 1 . V. G ram , C h r . R udolf J en sen . 1882. C h r . R asmu ssen , P. B erg , C. B ense og B . W. B aruch . 1883. F. H. C a r le o g T h . E sben sen . 1886. A. C. K yh l , 1887. G. E. F o g elberg , C h r . L. K an itz , 1888. V ictor H an sen og W. H u tzen , 1889. C. V. N ielsen o g H. M an d ix , 1 891 . C. J acobsen , 1893. J. L. E ngmann , N. P. R asmussen og S. V. L a r sen , 1894. W . H off , H . L apuchoff , F . S trøm , L au ritz H ansen o g L . J ohansen . 1896. O sk a r B e r g , M a lm , A. F. M adsen og C. Ø JGAARD . 39 Ved alle disse Fester har der hersket en munter Stemning, ligesom Jubilarerne ved dem have fremdraget Minder fra deres Ungdom, og gjennem alles Udtalelser gaar som en rød Traad den atter og atter gjentagne Udtalelse, »at de Timer, vi have tilbragt i M.-S., og de Erindringer, vi have herfra, hører til vore g l a d e s t e M i n d e r . Fra lille Kongensgade flyttede Sangf. den 3(lie April 1878 til L a r se n s Lokale, St. Anna Plads, fra hvilken Periode vil erindres Medvirkning under d. s. k. Sangf. af 1859 ved følgende Sangerhilsen til Universitetet paa dets 400 Aars Jubilæums Festdag den 5te Juni 1879. Ved den Kunst- og industrielle Udstillings Aabning den I7dc Juli 1879. Ved Komponisten P. Heyses Jordefærd den i8de September 1879. Udflugt til Roskilde —Herthadalen og Ledreborg den 27dc Juni 1880. Men for M.-S.s eget Vedkommende dvæler Erin dringerne fra dette Lokale nærmest ved det over al Maade lystige Fastelavns Marked , som foran er nævnt, som forestillede en veritabel Dyrehavsbakke med alle dens Seværdigheder, af hvilke »Tyroler Ferdinand« med sin brunøjede Datter end ikke manglede; det af holdtes den 28de Februar 1879. Men hvad der navnlig vil erindres er, at Sangf. ved dette Tidspunkt i flere Maaneder maatte savne sin afholdte Dirigent paa Grund af Sygdom, 9de August 79—5te Januar 80, i hvilken Tid Hr. Organist Nebelong velvillig vikarierede. 40 delle Lejligheder, hvor Centralbestyrelsen har samlet Sangf., af hvilke her kan nævnes Assistance ved Afsløring af Niels Juels Statue den 21 September og ved Indvielsen af det tekniske Selskabs Skole. den 29Je September 1881. I Løbet af Sommeren 1881 flyttede M.-S. sit Lo kale til Kongens Nytorv 21 ( S imon ) , og i Oktober samme Aar indtraadte Sangforeningens nuværende For mand, C. V. N ielsen , første Gang i denne Værdighed, som han i en lang Aarrække har beklædt paa en for Sangf. heldig og fortrinlig Maade. Under hans Formands-Virksomhed opnaaede Sangf. sikkert den største Slikces paa Karnevalernes Omraade, navnlig med Hensyn til Tilstrømning af Deltagere, som til Karnevalet den 28de Februar 1882 mødte i et Antal af 600. Skitsen til dette Karneval skyldtes Tu. E sbensen og fremstillede »Alfernes Feenge «, men Udførelsen skyld tes (paa Grund af E sbensens Sygdom) hovedsagelig A. K yhl og J. R. E ckardt , som med Assistance af yngre Medl. malede det fantastiske Blomsterflor, imellem hvis Ranker talrige Grupper af Alfer og Amoriner veks lede med landskabelige Udsigter. Trappegangen forestillede en Mose, hvorefter Karne valet fik Navnet »Igjennem Mosen«, og Aftenens Program indesluttedes af en almindelig »Klodstørv«. Fortæppet for Theatret, hvorfra der opførtes en original Opera »seria buffo«, var komponeret og malet af J. R. E ckardt , og forestillede »Eventyrets Fe«, svæ vende frem i gyldent Lys, omgivet af Genier. T h . E sbensens rige Digter-Fantasi satte ved dette For eningens 9de Karneval sin smukkeste Blomst, og Ud- 42 med Hensyn til Korets Størrelse og Deltagelse i Kon certer, Julefester og alle andre Adspredelser, var der ogsaa stadig stor Tilslutning i denne Periode, som dan nede Afslutningen paa V. K alh auges 20aar>ge Dirigent- Virksomhed. Betegnende nok er det, at der næsten paa hvert nyt Formands-Skifte fulgte et nyt Karneval; saaledes ses det, at Foreningens iode Karneval var det første Blad i den Krans af Minder, som Medl. gjemmer i Er indringen fra N. P. R asmussens 2den Formands-Periode, og Dekorationerne til dette, som forestillede Et Besog i Neptuns Vandpalads, bleve udførte af Dagmartheatrets daværende Theater- malere C a r l L und og A lfred L und . Karnevalet fandt Sted den 4de Marts 1884, og S eeicamps Sal forestillede denne Gang N eptuns Hal paa Havets Bund, med Koraller, Søblomster og Fisk i alle Størrelser, anbragte mellem Drypstens-Hulernes Søjle rækker, ligesom mange af Deltagerne vare kostumerede som Havets Beboere. Men desuagtet var det dog en jordisk Drot, »Manden fra Hesten« paa Kongens Nytorv, som særlig tildrog sig Opmærksomhed som Karnevalets fortrinligste Maske. Trappegangen fremstillede Om givelserne ved Frederiksholms Kanal, stemningsfuldt udført af F erdinand K nudsen . Programmet fremtraadte i en Perlemuslings Skikkelse. Paa Theatret opførtes denne Gang et Vand-Skue spil, kaldet »Pjask«, som gjorde megen Lykke. Der var ca. 500 Deltagere. A f Overskudet fra dette Karneval med paafølgende Koncert, ca. 550 Kr., anvendtes ca. 300 Kr. til at dække M.-S.s Part i Underskudet fra Sangfesten og den dertil hørende Kasino-Koncert. Den 23de Juni 1884 foretog Sangf. en meget vel lykket 44 Udflugt til Gurre og Helsingør. Animeret Frokost i Jernbanekupéen, Kaffe i Mariane- lund, Dinér paa Marienlyst, Hjemfart pr. Skib, Sang af Dobbelt-Kvartetten, St. Hans Blus langs Kysten og Hjemkomst i Feststemning hos alle Deltagere. Kantaten ved Vaabenbrødrenes Fest i Ridehuset var den eneste større Koncert M.-S. udførte i 1884, hvorimod den dels var repræsenteret ved, dels selv fejrede nogle i Aarets Løb indtrufne Jubilæer, blandt hvilke kan nævnes: Firmaet E. Meyers 50 Aars Forretnings Jubilæum, til hvilket Formanden var indbudt som Repræsentant for M.-S. Ved Foreningens Stiftelsesfest samme Aar blev Malernes 200 Aars Jubilæum i Anledning af Stad fæstelse af Laugsartikler og Privilegier særlig mindet, og endelig holdtes den 3 45 videre fremdrages i Erindringen N. P. R asmussens in teressante Foredrag om de gamle Ægypteres Kultur og Levevis, deres Bygnings- og Malerkunst, hvilke sidste illustreredes ved Hjælp af et Værk om Ægyptens For tids Kunst (den i6<^ Januar 1889), ligesom samme meget virksomme Medlems Foredrag om Planterne og deres Ornamentik den ioJe Januar 1894. En 3 46 ringen af Monumentet for A. L a n z k y paa Garnisons Kirkegaard den i6de September 1888. Den i5de November 1888 indtraf som bekjendt Hs. Maj. Kongens 25-Aars Regerings-Jubilæum, i hvilken Anledning Maler-Sangf., ligeledes under Cen tralbestyrelsens Ledelse, deltog i den Morgenhilsen , som »de samlede kjøbenhavnske Sangforeninger« bragte Hs. Majestæt, og senere paa Dagen var med i det store Fanetog til Amalienborg. Ved 100-Aarsdagen for Stavnsbaandets Losning den 20^e Juni 1888 samledes ikke blot Foren. Medlemmer, men ogsaa en stor Del Malere udenfor. Foren., under dens Fane, og tog Del i det store Fanetog, som fra Christiansborg Slot drog gjennem Byen forbi Frihedsstøtten til Fest pladsen i Tivoli. Efter 10 Aars Formands-Virksomhed fratraadte N. P. R a sm u ssen i t 8S q , og indtraadte i samme Egen skab J. L. E n gm ann , som ledede Maler-Sangf. i 2 Aar, og fra denne Periode vil mindes Afhjælpning af et længe følt Savn af en Medlemstavle. En saadan maatte Maler-Sangf. nemlig savne i mange Aar, idet en af D in esen i sin Tid komponeret Medlemstavle i Tidernes Løb er sporløst forsvunden. I December 1889 udsendtes Indbydelse til Skitse- Konkurrence om Udforelse af en ny Medlems-Tavle og Bedømmelse af de indkomne Skitser fandt Sted i Foreningens fleraarige Sommer - Lokale, St. Thomas, Frederiksberg Alle, den 7de Maj 1890. 48 En af J. S ørensen udført Skitse fandtes værdig til Udførelse, og den Medlems-Tavle, som nu smykker Sangforeningens Lokale, skyldes hans Talent. løvrigt fulgte Sangforeningen under J. L. E ngmann ’ s Ledelse trolig i Fortidens gode Spor; særlig vil man mindes 2 stemningsfulde Julefester, ligesom Foreningen paa et senere Tidspunkt anskaffede et eget Theater, som væsentlig skyldes J ohs . C a r l é , C a r l F. M øller og C a r l A. M ørch ’ s uegennyttige Virksomhed sin Til værelse, og da der samtidig mellem Foreningens yngre Medlemmer sporedes en Del dramatiske Talenter, er dette Theater i de senere Aar blevet flittigt benyttet, saavel ved Fastelavns- som Julefester. Paany stævnede Centralbestyrelsen Sangforeningen til Prøver denne Gang paa Programmet til Den 4de danske Sangfest, som afholdtes i Aarhus i Dagene 13de, 14de, i5de Avgust i8go. I denne Jyllandstur deltog Foreningen med 50 Sangere. Nogle Dage senere, den 24de og 25de Avgust 1890, deltog Foreningen i de af Centralbestyrelsen arran gerede 2 Koncerter, afholdte i Christianborg Slots Ridehus, til Fordel for de Brandlidte i Hammerfest, og efter disse Koncerter sluttede Maler-Sangf. sig med Glæde til det fra Centralbestyrelsen fremsatte Forslag om Hædersgaver til d’Hrr. Kapelmester J ohan S vendsen og kgl. Kapelmusikus A. G uldur andsen . Sangforeningens Efteraarskoncert den 2 S'ic November 1890 var tillige Afskeds-Koncert med Foreningens afholdte Dirigent K alh auge , som efter eget Ønske fratraadte Virksomheden som Dirigent for Maler-Sangf. nævnte Dag. 49 Den 3 5 °
Made with FlippingBook flipbook maker