KøbenhanskeMotiver_1587-1807

dels ved opfyldning i Kalvebod strand. Han planlagde bebyggelse for det indvundne område, Stormgadekvarteret, såvel som for hele Ny-København. Omkring Chri­ stianshavn lagdes også nye bastioner, og 1692 nåede fæstningsringen helt ud til Hukket over for Kastellet. København var blevet en dobbeltby, gennemstrømmet af en „flod". Hele dette anlæg holdt sig stort set uændret til 1856, da militæret omsider opgav at bevare København som en lukket fæstning. Den unge enevælde havde også behov for prægtige pladser og monumental­ arkitektur. Resultatet blev i første omgang Kongens Nytorv med store adelshoteller og monarkens rytterstatue - en place royale efter fransk forbillede. Under Den store nordiske krig bombarderedes København, som dog ikke led større skade; i krigens kølvand fulgte imidlertid pesten, som bortrev ikke færre end 22000 men­ nesker - en trediedel af byens befolkning. Få år efter ramtes København af endnu en katastrofe: branden 1728. Den raserede omkring halvdelen af byen og lagde ca. 1450 borgerhuse i aske, mens en række kirker og offentlige bygninger ødelagdes eller beskadigedes alvorligt. Nu fulgte en forbløffende genrejsning, for borger­ husenes vedkommende efter typetegninger af overlandbygmester J. C. Krieger, der også gav sig af med store dele af det offentlige byggeri. Samtidig besluttede kongen at nedrive det flere gange ombyggede middelalderlige slot og i stedet rejse en moderne residens, det første Christiansborg, som man arbejdede på i årtier. Den følgende tid var £n opgangsperiode; handelskompagnier stiftedes, og de etablerede sig ved havnen på store opfyldte pladser, hvor pakhuse m.m. opførtes. En handelsmatador som Andreas Bjørn anlagde sin egen værftsindustri på nuvæ­ rende Wilders plads, og ved århundredets midte tog kredse omkring ham initiativet til bebyggelse af Amalienborgområdet, der siden lystslottet Sophie Amalienborgs brand 1689 havde henligget som have og eksercerplads. Her rejstes under hofbyg­ mester N. Eigtveds ledelse en moderne bydel med adskillige borgerhuse og palæer omkring den oktogonale centralplads. 1794 nedbrændte Christiansborg, og den hjemløse kongefamilie flyttede nu residensen til Amalienborgpalæerne, der oprinde­ lig var opført af fire privatmænd. Året efter, i 1795, udbrød Københavns anden storbrand, hvor ca. 950 huse og talrige offentlige bygninger blev luernes bytte. Genopbygningen iværksattes hurtigt - nu var det hofbygmester C. F. Harsdorffs klassicistiske arkitektur, der tjente som forbillede. Snart standsede europæiske be­ givenheder dog byggeriet, idet Danmark blev inddraget i Napoleonskrigene. 1801 tabtes Slaget på Rheden, og seks år senere fulgte Københavns bombardement, hvor­ under ca. 300 ejendomme ødelagdes totalt og ca. 1500 delvist - det var især kvar­ teret omkring Frue plads, det gik ud over. Udstillingens 150 prospekter afspejler tilsammen dette forløb fra senmiddel­

10