KøbenhanskeMotiver_1587-1807

alderens by, som vi finder den på 1587-stikket, til Frederik V is København, gen­ givet i Eckersbergs akvareller. Hensigten med præsentationen af „Københavnske motiver 1587-1807" er at foretage en samlet fremlæggelse og behandling af det omfattende og meget væsentlige kildemateriale til belysning af hovedstadens topografi og arkitektur, som er nedlagt i de mange håndtegnede og grafiske blade. Dette materiale er naturligvis ingenlunde ukendt, og størstedelen har da også været publiceret spredt i videnskabelige og populære værker. En fortrinlig oversigt findes i historikeren W. Mollerups bog fra 1912 „Danmarks gamle Hovedstad i Prospek­ ter fra Middelalderens Slutning til Voldene faldt." For et halvt århundrede siden arrangerede Den kongelige Kobberstiksamling en udstilling af de derværende topo­ grafiske blade med motiver fra København, der desværre ikke udmøntedes i nogen katalog. Historievidenskaben har længe betjent sig af prospekter og reportageblade til illustration af den almindelige historie, men det var tidligere karakteristisk, at dette billedmateriale hovedsagelig indgik som supplement for at levendegøre frem­ stillingen. Det er vel især arkæologien, kultur- og kunsthistorien samt topografien, der for alvor har benyttet prospekter som kilder. Faghistorikerne har også erkendt, at dette materiale må behandles med samme forsigtighed som de ikke-skriftlige kilder - det må underkastes kritiske prøvelser. Har tegneren oplevet den skildrede begivenhed eller set den afbildede lokalitet? Har han udført skitser „on location", eller bygger hans gengivelse kun på erindring? Har han pyntet på virkeligheden etc. Der kan selvsagt være utallige årsager til at f. eks. en krigshandling eller et bygningsværk fremstilles anderledes, end disse faktisk tog sig ud på det pågæl­ dende tidspunkt. Sit ensartede materiale til trods rummer denne udstilling talrige variationer i autencitet. Johan Jacob Bruuns prospekter, der normalt nyder stor tillid, er gode eksempler herpå. En gouache forestillende det i 1689 nedbrændte Sophie Amalien­ borg (kat. nr. 19) angives at skildre dets udseende 1681. Bruun er født i 1715 og må således have betjent sig af ældre forlæg; sammenholdt med et med slottet samtidigt maleri kan det konstateres, at Bruun har udeladt halvdelen af facadens pilastre, ligesom han har gengivet bygningen som værende gul og ikke rød. To andre gouacher viser Københavns slot 1698 (kat. nr. 23 og 23 A) og må ligeledes være udført efter et ældre, nu ukendt forlæg, muligvis af Bruuns lærer fra 1732, J. H. Coning, der selv malede prospekter. Disse to gouacher er langt fra ens, idet Slottet og Rentekammerbygningen på det ene fremtræder kvadermuret, hvilket aldrig har været tilfældet. Der er også afvigelser ved Blåtårn. Begge disse billeder er naturligvis andenhånds i forhold til objektet, men derfor kan de meget vel være

11