KøbenhanskeMotiver_1587-1807

primære for os i dag. På udstillingen ses også to panoramaer af byen fra søsiden (kat. nr. 80 og 81); det første er en løs blyantskitse, let i stregen og ikke tynget af detaljer. Det andet er derimod en færdig og gennemarbejdet lavering, præcis i stregen og rig på korrekt iagttagne enkeltheder. Udsigterne er taget fra nøjagtigt samme punkt og er identiske også for en række detaljers vedkommende. I det første tilfælde står vi over for en umiddelbar, på stedet (det kongelige vagtskib på Rheden) tegnet skitse, mens det andet repræsenterer den i atelieret udfærdigede lavering, som er ført op i stort format og forsynet med forklarende tekst og datering (1759). Hvor stor tidsafstand er der imellem disse blade? V i ved det ikke, men kan til gengæld inddrage to andre udsigter fra yderhavnen (kat. nr. 66); de er identiske i synsvinklen, men afviger i gengivelsen af byen en anelse fra de hidtil omtalte. De er imidlertid begge signeret af Bruun, dateret 1754 og 1756 og udført henholdsvis i akvarel og pen og tusch. Alene teknikken gør nogen forskel, men spørgsmålet er, om ikke alle udsigterne hænger sammen og baserer sig på den nævnte blyskitse, udført ombord på det kongelige vagtskib en dag senest 1754. Det kan naturligvis ikke siges med sikkerhed, og Bruun kan udmærket have haft lejlighed flere gange til at aftegne byprofilen ude fra Rheden, men man skal nok være varsom med den anførte datering, ligesom den endelige bearbejdelse hjemme i atelieret har muliggjort tilføjelser f. eks. af projekterede bygninger. Her har vi beskæftiget os med een og samme kunstner, men man vil bemærke, at en lang række af udstillingens prospekter er kobberstik og raderinger; for de fleste gælder, at de er udført af fagstikkere, som har arbejdet efter andre kunst­ neres forlæg. I denne overførelsesproces er der selvfølgelig mange fejlmuligheder - gravøren kan misforstå, forenkle eller simpelthen forringe motivet. Man behøver blot sammenligne Bruuns tegninger med Hans Qvists kobberstik (se f. eks. kat. nr. 41 og 67) for at konstatere, hvor meget der kan gå tabt undervejs - det kan selvfølgelig også gå den modsatte vej. En del prospekter udkom i bogform; ofte var bøgernes tilblivelse en langsommelig historie, og stikkene kunne på denne måde blive forældede, inden de udkom. Til Pontoppidans Atlas benyttedes i flere tilfælde forældede forlæg, og mange illustrationer kan derfor ikke siges at være repræsentative for udgivelsestidspunktet. Nogle stik blev - navnlig i ældre tid - kopieret i det uendelige, de fungerede som vandrestik, der kunne optræde i Tysk­ land, Holland, Frankrig, Italien etc., og på deres lange færd glemte man, at de for længst var forældede. Således benyttede man f. eks. van Wick (kat. nr. 3) langt op i tiden, ligesom Dahlbergs belejringsstik fra 1658 (kat. nr. 11) optræder „ fri­ skrabet" som byprofil under et kort udgivet af Matthias Seutter i det 18. århun­ drede.