KøbenhanskeMotiver_1587-1807

Endnu en fejlkilde er hyppig: blandingen mellem virkelighed og projekt. Ofte har kunstneren haft kendskab til projekter og igangværende byggeri, og han har så aftegnet f. eks. en bygning i overensstemmelse med det approberede udkast, som måske senere ændredes. Det gælder Marselis' gengivelse af Kancelliet (kat. nr. 27). Lederes pragtfulde veduter af Christiansborg indeholder også elementer af projektmæssig karakter, men tillige viser de slottet og dets omgivelser i stærkt idealiseret skikkelse (kat. nr. 56-59). På Tuschers vue op gennem Størrestræde (kat. nr. 37) er hele billedets venstre side fri fantasi og blot tilføjet for at gøre prospektet smukkere og mere fuldkomment. En maler som J. P. Lund har stillet sig meget frit i forhold til motivet, og i hans produktion træffer man også capri- cen, hvor den topografiske sammenhæng helt er ophævet. Man skal meget langt tilbage i billedkunstens historie for at træffe den første gengivelse af en by eller et bygningsværk, men det varede længe, inden byen som motiv avancerede fra det, man kunne kalde den urbane baggrund, til at blive et selvstændigt emne. Som så mange af maleriets grene er også prospektet udledt af det religiøse maleri - det gælder portrættet, landskabs-, genre- og blomsterbilledet. Ofte var byen baggrund for en korsfæstelsesscene, og så kunne den symbolisere det himmelske Jerusalem. I apsismosaikker og -fresker træffer man hyppigt Bethle­ hem i den ene side og Jerusalem i den anden. Kunstnerne havde næppe set disse byer endsige det himmelske Jerusalem, og de gengav dem derfor frit efter fanta­ sien, som bød dem at male byer eller byformer, de kendte, hvis de da ikke valgte selve den by, hvori de levede. Det er blevet sagt, at det topografiske maleri - og hermed menes portrætterin­ gen af identificerbare byer, gader, eller bygninger - opstod, da Brunelleschi kort efter 1400 malede sine berømte tavler fra Piazza del Duomo og Piazza della Signoria i Firenze. Dette hang naturligvis sammen med genopdagelsen af perspek­ tivet. Med træsnittet og bogtrykkerkunstens opfindelse øgedes mulighederne for at sprede oplysninger om andre steder, og netop renaissancens og opdagelsens tidsalder havde vældigt behov herfor. Fra det 15. århundredes sidste fjerdedel stammer de ældste mangfoldiggjorte byfremstillinger; det første eksempel er Werner Rolewincks Faciculus temporum (1474) med et panorama af Köln, mens anden­ udgaven tillige indeholdt et prospekt af Venezia. Med Hartmann Schedels Welt- chronik fra 1493 indledes rækken af cosmographier. En af de berømteste er Georg Braun & Franz Hogenbergs Civitates orbis terrarum, som udkom i Köln fra 1580 og fremefter. I dette værks fjerde bind, der er tilegnet kong Christian IV, optræder et stort antal danske byer, og blandt dem København, som oven i købet vises fra to sider.

2

13